PQQ, pyrroloquinolinquinon, er et vitaminlignende stof, der findes i små mængder i mad og sælges som kosttilskud i kapsler. I celler får det antallet af mitokondrier til at stige. På mennesker findes der to publicerede forsøg, det ene med ti deltagere og det andet med 41. I EU er der et loft: 20 mg om dagen, kun til voksne.
Hvad er PQQ?
PQQ blev første gang identificeret i 1979 som en kofaktor i bakterielle enzymer. Det er et quinon, altså et molekyle, der kan tage imod og aflevere elektroner igen og igen uden at gå i stykker. Netop den stabilitet er stoffets særkende: hvor de fleste antioxidanter er brugt op efter én runde, kan PQQ køre samme redoxcyklus mange tusinde gange. Det siger noget om kemien og ikke om kroppen: de store forsøg med antioxidanter i pilleform mod oxidativt stress fandt ingen gevinst på dødeligheden.
Det bliver ofte kaldt et vitamin. Det er det ikke. Et vitamin er et stof, kroppen ikke kan undvære, og hvor mangel giver en defineret mangelsygdom. Det er aldrig vist for PQQ hos mennesker. Betegnelsen vitaminlignende er den præcise, og forskellen er ikke kosmetisk: den er grunden til, at der ikke findes nogen anbefalet daglig tilførsel. Det samme gælder lutein, som kroppen heller ikke selv kan danne, og som alligevel ikke er et næringsstof på linje med et vitamin.
Diskussionen er ikke ny. En oversigt fra 2016 opsummerer status sådan: pattedyr danner ikke selv PQQ, men der findes spormængder i væv hos både mennesker og rotter, fordi stoffet er udbredt i kosten. Fodrer man gnavere en kost helt uden PQQ, ser man væksthæmning, forstyrret immunfunktion og unormal forplantningsevne. Det er den slags fund, der får nogen til at kalde det et vitamin, og som endnu ikke har været nok til, at det bliver klassificeret som et.
Mitokondrier: det, der gjorde PQQ interessant
Mitokondrierne er cellens kraftværker. Antallet af dem i en celle er ikke fast, og kroppen bygger nye, når der er brug for mere kapacitet. Den proces hedder mitokondriebiogenese, og den styres blandt andet af et protein ved navn PGC-1alfa. PGC-1alfa reguleres blandt andet af sirtuiner, og de kan kun arbejde, når der er NAD+ til rådighed.
SÅDAN SÅ KÆDEN UD I FORSØGET FRA 2010
Det er et rent og velkontrolleret forsøg, og det forklarer, hvorfor PQQ overhovedet bliver undersøgt. Men læg mærke til modellen: leverceller fra mus, i en skål, i op til to døgn. Ingen af de tal siger noget om, hvad der sker i et menneske, som tager en kapsel.
Hvor meget PQQ er der i mad?
Her er der et tal, som stort set aldrig står på en produktside, og som ændrer måden at læse hele emnet på. Kumazawa og kolleger målte i 1995 frit PQQ i en række fødevarer med gaskromatografi og massespektrometri. De fandt PQQ i hver eneste prøve, i området fra 3,7 til 61 nanogram per gram.
Nanogram. En milliardtedel af et gram. De rigeste kilder i den slags målinger er fermenteret soja, persille, grøn te, peberfrugt og kiwi, men niveauet er lavt i dem alle. Det er en anden rangorden end den, der gælder for antioxidanter i mad i almindelighed, hvor kaffen er den største kilde i en nordisk kost. Forfatterne bemærkede desuden, at niveauet i menneskeligt væv ligger fem til ti gange lavere end i maden, hvilket peger på, at det PQQ, kroppen indeholder, i hvert fald delvis kommer fra kosten.
DAGLIGT INDTAG: MAD MOD KAPSEL
Det betyder ikke, at kapslen er farlig, og det betyder heller ikke, at den virker. Det betyder, at et kosttilskud med PQQ ikke er en kost, der er suppleret op. Det er en dosis, kroppen aldrig møder fra mad, og derfor kan man ikke slutte fra det ene til det andet.
Hvad viser forsøgene på mennesker?
Der er to, og de er begge små. Det er værd at kende dem præcist, for de bliver citeret overalt uden deres størrelse.
Ti deltagere, betændelsesmarkører
Harris og kolleger gav i 2013 ti forsøgspersoner, fem kvinder og fem mænd, PQQ i en frugtdrik i et overkrydsningsdesign, hvor hver deltager altså var sin egen kontrol. I den første del fik de en enkelt dosis på 0,2 mg per kilo kropsvægt, og både blod og urin blev målt gentagne gange gennem 48 timer, blandt andet for antioxidantkapacitet. I den anden del fik de 0,3 mg per kilo dagligt i 76 timer.
De almindelige kliniske prøver, altså kolesterol, blodsukker og triglycerider, var normale og blev ikke ændret. Det, der flyttede sig, var C-reaktivt protein og interleukin-6, to markører for betændelsestilstand, som begge faldt, samt nogle urinmetabolitter, der peger på ændret mitokondriefunktion.
Ti personer og 76 timer. Det er et signal, ikke et resultat, og forfatterne beskriver det selv som blandt de første data, der forbinder dyreforsøgene med mennesker.
Der er desuden en detalje, som ændrer, hvordan tallene skal læses. Doserne blev givet per kilo kropsvægt, ikke som en fast mængde. For en voksen på 70 kilo svarer 0,3 mg per kilo til omkring 21 mg om dagen, altså lige omkring det loft, EU siden har sat. De doser, der er afprøvet på mennesker, ligger derfor i samme størrelsesorden som dem, der sælges.
41 ældre, opmærksomhed og hukommelse
Itoh og kolleger gennemførte et randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret forsøg med 41 raske ældre. De fik 20 mg PQQ som dinatriumsalt, altså BioPQQ, eller placebo dagligt i tolv uger.
I Stroop-testen, som måler selektiv opmærksomhed, ændrede interferensforholdet sig mindre i PQQ-gruppen end i placebogruppen. I den visuelt-rumlige test var der kun en sikker fremgang i den undergruppe, der startede lavest. Der blev ikke fundet unormale blod- eller urinprøver eller andre bivirkninger.
HVAD DER ER MÅLT, OG HVOR
I CELLER OG DYR
- Flere mitokondrier, mere mitokondrie-DNA, højere iltforbrug.
- Kæden gennem CREB og PGC-1alfa er bekræftet med genslukning.
- Rotter på PQQ-fri kost har færre mitokondrier.
I MENNESKER
- To publicerede forsøg: 10 og 41 deltagere.
- Lavere CRP og IL-6 efter 76 timer hos ti personer.
- Mindre ændring i Stroop-interferens efter tolv uger hos 41.
PQQ og Q10: hvorfor de sælges sammen
Næsten alle danske PQQ-produkter bliver enten kombineret med Q10 eller anbefalet sammen med det. Logikken er, at de to arbejder forskellige steder i den samme maskine: Q10 indgår i selve elektrontransportkæden inde i den enkelte mitokondrie, mens PQQ i cellemodeller påvirker, hvor mange mitokondrier der bliver bygget.
Argumentet er rimeligt som hypotese. Det er bare ikke afprøvet. Der findes ikke et forsøg på mennesker, der har sammenlignet PQQ og Q10 sammen mod hver for sig, og kombinationen er derfor et salgsargument, ikke et resultat. Q10 har i øvrigt heller ingen godkendt sundhedsanprisning i EU.
Der er også en praktisk konsekvens, som er værd at bemærke, når du sammenligner priser. I et kombinationsprodukt er det ofte Q10, der fylder mest i prisen, mens PQQ-mængden kan ligge langt under de 20 mg, loftet tillader. To pakninger, der begge siger PQQ og Q10 på forsiden, kan derfor indeholde meget forskellige mængder af begge.
Dosis, sikkerhed og reglerne i Danmark
Her er PQQ et af de sjældne tilfælde, hvor EU har sat et præcist tal, og hvor det tal er nemt at kontrollere på en pakning.
Efter en sikkerhedsvurdering fra EFSA i 2017 blev PQQ som dinatriumsalt godkendt som ny fødevare. Betingelserne står i forordning (EU) 2018/1122 og er entydige.
- Højst 20 mg om dagen fra kosttilskud.
- Kun til voksne. Gravide og ammende er udtrykkeligt undtaget.
- Etiketten skal bære en oplysning om netop det, og stoffet skal benævnes pyrroloquinolinquinon-dinatriumsalt.
- Der findes ingen godkendt sundhedsanprisning. Et produkt må derfor ikke skrive, at det giver energi, bygger mitokondrier eller bremser aldring.
Det giver dig noget helt konkret at kigge efter, næste gang du står med en pakning. Vend den om og find mængden per daglig dosis. Står der mere end 20 mg, følger produktet ikke reglerne. Find derefter sætningen om, at produktet kun er til voksne og ikke til gravide og ammende. Mangler den, mangler noget, der er obligatorisk, og det siger noget om, hvor grundigt resten er lavet.
Tjek til sidst, hvad der står om virkning. Ord som energi, mitokondrier, fokus eller aldring i forbindelse med et produkt er ikke lovlige at bruge, når der ikke findes en godkendt anprisning, og det gør der ikke for PQQ. En sælger, der bruger dem alligevel, har enten ikke læst reglerne eller valgt at se bort fra dem. Fødevarestyrelsen fører tilsyn med alle tre punkter, og du kan anmelde et produkt, hvis noget er åbenlyst galt.
Det er værd at se, hvordan de 20 mg blev til. EFSA regnede baglæns fra et 90-dages fodringsforsøg, hvor det højeste niveau uden observerede skadelige virkninger lå på 100 mg per kilo kropsvægt om dagen. De 20 mg svarer for en person på 70 kilo til 0,29 mg per kilo. Afstanden mellem de to tal, sikkerhedsmarginen, er 344, og panelet vurderede den som tilstrækkelig.
Det er en ordentlig måde at sætte et loft på, og det er samtidig en påmindelse om, hvad grundlaget er: et 90-dages forsøg på dyr. Panelet skriver selv, at oplysningerne om optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse af PQQ hos både dyr og mennesker er begrænsede.
Om bivirkninger ved almindelig brug ved man tilsvarende lidt. I forsøget med 41 ældre blev 20 mg dagligt i tolv uger tålt uden fund i blod- eller urinprøver. Det er den længste sikkerhedsobservation, der findes hos mennesker, og tolv uger er kort, når et produkt markedsføres til daglig brug i årevis.
Hvornår skal du forbi din egen læge i stedet?
PQQ bliver næsten altid købt mod træthed eller mod en fornemmelse af, at hovedet arbejder langsommere. Begge dele har almindelige forklaringer, som er værd at udelukke først, og som kan måles.
Har du været træt i mere end nogle uger, er blodprøver den korte vej til et svar. Din egen læge kan undersøge for blodmangel, jernmangel, stofskifte og D-vitamin, og de fire ting forklarer en stor del af de tilfælde, hvor folk ender med at købe et energitilskud.
Snorker du med pauser i vejrtrækningen, eller er du søvnig om dagen trods nok timer i sengen, er søvnapnø en hyppig og ofte overset forklaring, og den bliver ikke bedre af et kosttilskud. Hukommelsesbesvær, som andre omkring dig har lagt mærke til, hører også hjemme hos lægen. På apoteket kan du desuden få gennemgået, hvad du allerede tager, og se, om noget overlapper.
Ligger der derimod en vedvarende betændelsestilstand af lav grad bag, arbejder et betændelsesdæmpende kosttilskud på netop den mekanisme, og de anprisninger, det må bruge, er godkendte. Er det ryggen, der tager energien om eftermiddagen, er kosttilskud ved rygsmerter et mere præcist spor end mitokondrier.
Hvad er PQQ godt for?
I celler og dyr øger PQQ antallet af mitokondrier gennem CREB og PGC-1alfa. Hos mennesker findes to forsøg: ti personer fik lavere CRP og interleukin-6 efter 76 timer, og 41 ældre klarede en opmærksomhedstest bedre end placebo efter tolv uger. Der findes ingen godkendt sundhedsanprisning i EU.
Hvor meget PQQ må et kosttilskud indeholde?
Højst 20 mg om dagen. Det står i forordning (EU) 2018/1122, som også fastslår, at produktet kun er til voksne, at gravide og ammende er undtaget, og at etiketten skal oplyse om det.
Hvilke fødevarer indeholder PQQ?
Fermenteret soja, persille, grøn te, peberfrugt og kiwi er blandt de rigeste. Niveauerne er dog meget lave: en måling fandt frit PQQ i området 3,7 til 61 nanogram per gram. En kapsel på 20 mg svarer til over tusind gange det, kosten leverer.
Er PQQ et vitamin?
Nej. Det kaldes vitaminlignende, fordi det fungerer som kofaktor i bakterielle enzymer, men der er aldrig vist en mangelsygdom hos mennesker. Derfor findes der heller ingen anbefalet daglig tilførsel.
Skal man tage PQQ sammen med Q10?
De to sælges ofte sammen, fordi Q10 indgår i elektrontransportkæden, mens PQQ i cellemodeller påvirker antallet af mitokondrier. Kombinationen er aldrig afprøvet mod hver del for sig i et forsøg på mennesker, så det er en hypotese, ikke et resultat.
Har PQQ bivirkninger?
I forsøget med 41 ældre blev 20 mg dagligt i tolv uger tålt uden fund i blod- eller urinprøver. Tolv uger er den længste sikkerhedsobservation hos mennesker. Gravide og ammende er undtaget fra godkendelsen, fordi der ikke findes data for dem.
Kilder
- Chowanadisai W. et al. (2010). Pyrroloquinoline Quinone Stimulates Mitochondrial Biogenesis through cAMP Response Element-binding Protein Phosphorylation and Increased PGC-1α Expression. Journal of Biological Chemistry. DOI: 10.1074/jbc.M109.030130
- Kumazawa T. et al. (1995). Levels of pyrroloquinoline quinone in various foods. Biochemical Journal. DOI: 10.1042/bj3070331
- Harris C.B. et al. (2013). Dietary pyrroloquinoline quinone (PQQ) alters indicators of inflammation and mitochondrial-related metabolism in human subjects. The Journal of Nutritional Biochemistry. DOI: 10.1016/j.jnutbio.2013.07.008
- Itoh Y. et al. (2016). Effect of the Antioxidant Supplement Pyrroloquinoline Quinone Disodium Salt (BioPQQ) on Cognitive Functions. Advances in Experimental Medicine and Biology. DOI: 10.1007/978-1-4939-3023-4_40
- Akagawa M., Nakano M., Ikemoto K. (2016). Recent progress in studies on the health benefits of pyrroloquinoline quinone. Bioscience, Biotechnology, and Biochemistry. DOI: 10.1080/09168451.2015.1062715
- EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (2017). Safety of pyrroloquinoline quinone disodium salt as a novel food pursuant to Regulation (EC) No 258/97. EFSA Journal. DOI: 10.2903/j.efsa.2017.5058
