Ondt i baglåret: fibersprængning, sene ved siddeknoglen eller iskias?

Active ton protocole
Mand der sidder på en hård bænk og aflaster sin højre balle med hånden nederst på ballen, hvor hasemusklernes senefæste ses gennem huden med et orange skær

Ondt i baglåret skyldes oftest én af tre ting. En pludselig, skarp smerte under en sprint er en forstrækning eller en fibersprængning. En smerte, der er kommet gradvist højt oppe ved siddeknoglen og er værst, når du sidder, er en overbelastet sene. Og smerte med snurren ned under knæet kommer fra iskiasnerven.

Gør det ondt lige i folden under ballen, hver gang du sidder i bilen, og er din første tanke at strække baglåret ud? Så er det netop dét, du skal holde pause med. Det paradoks er nøglen til den årsag, der oftest bliver overset.

Hvor i baglåret gør det ondt?

Baglåret består af tre muskler, som tilsammen kaldes hasemusklerne eller hamstrings: biceps femoris, semitendinosus og semimembranosus. De udspringer fra siddeknoglen nederst i bækkenet og hæfter lige under knæet. De bøjer knæet og strækker frem for alt hoften, når du løber, går op ad en bakke eller rejser dig fra en stol.

Højt ved siddeknoglen

Kommer snigende over uger. Værst, når du sidder, og når du løber op ad bakke: oftest senen.

Midt på låret

Et pludseligt jag under en sprint eller et spark: en forstrækning eller en fibersprængning i musklen.

Nede i knæhasen

Hvor senerne hæfter bag og på indersiden af knæet. Ondt, når du bremser, og når knæet er bøjet.

Tre steder for den samme »ondt bag i låret«. Smerte med snurren eller følelsesløshed ned under knæet passer på ingen af dem: den peger mod en nerve.

Højt oppe sidder det problem, der varer længst. Fagfolk kalder det proksimal eller høj hamstring tendinopati. Det rammer langdistanceløbere og spillere, der sprinter og sparker, men også folk uden sport, som sidder det meste af dagen. I et australsk forsøg fra 2025 med 100 deltagere var gennemsnitsalderen 45 år, og 74 % var kvinder, de fleste motionsløbere.

Anatomisk planche af bækkenet og det højre lår set bagfra, hvor hasemusklernes fælles sene lyser orange ved fæstet på siddeknoglen
Biceps femoris’ lange hoved og semitendinosus udspringer fra én fælles sene, og semimembranosus sidder lige ved siden af. Alle tre er forankret på få kvadratcentimeter af siddeknoglen, så belastningen samles netop dér.

Nede ved knæet er det sjældnere. Semitendinosus ender på skinnebenets inderside sammen med to andre sener, og den smerte forveksles let med pes anserinus, smerten på knæets inderside.

Hvornår skal du til læge med det samme?

Mærkede du et smæld under en sprint eller et glid i spagat, og kom der et stort blåt mærke bag på låret? Så kan senen være revet helt af siddeknoglen. Ifølge Lægehåndbogen bør en eventuel operation ske inden for de første to uger, så vent ikke. Kan du ikke støtte på benet, har du lammelser, følelsestab, problemer med at lade vandet eller feber, skal du også ses hurtigt af egen læge eller lægevagten.

Pludselig smerte: forstrækning eller fibersprængning

En fibersprængning føles som et jag eller et knæk midt i en eksplosiv bevægelse, typisk en sprint, et spark eller en hurtig vending. Bagefter gør det ondt at gå med lange skridt, og det gør ondt, når du spænder musklen. Ved større skader kommer der hævelse og et blåt mærke efter et døgn eller to.

Lægehåndbogen inddeler skaderne i tre grader. Grad 1 er en let skade, hvor enkelte muskelfibre er revet over. Grad 2 er en moderat skade med et tydeligt krafttab. Grad 3 er en fuldstændig overrivning af en af musklerne. I fodbold udgør baglårsskader 10 til 23 % af alle akutte skader.

De første dage gælder de klassiske råd: ro, is, kompression og at holde benet højt. Smertestillende og betændelsesdæmpende medicin bruges ofte i starten, men ifølge Lægehåndbogen højst 3 til 7 dage, fordi længere brug kan forsinke helingen. Ved lette skader kan de fleste begynde med rolige bevægelser inden for smertegrænsen efter 1 til 2 dage og med statiske øvelser efter cirka en uge.

Forløbet er typisk: akutte smerter i 1 til 2 dage, aftagende over en uge, og heling over 4 til 6 uger, hvis du undgår ny kraftig belastning. Hos fodboldspillere gik der i gennemsnit 14 dage, før de var tilbage i kamp. Det store problem er tilbagefaldet. Kommer du for tidligt tilbage til sprint, kan skaden rive op igen.

Den bedst dokumenterede forebyggelse er nordic hamstring, en øvelse hvor du står på knæ, får hælene holdt fast og langsomt sænker overkroppen mod gulvet. En metaanalyse af 15 studier med 8.459 idrætsudøvere fandt, at programmer med øvelsen halverede antallet af baglårsskader. Den er hård for musklen og hører til, når skaden er helet, ikke i de første uger.

Høj hamstring tendinopati: smerten ved siddeknoglen

Det mest sigende tegn er en lokal smerte i folden under ballen, som du kan pege på med én finger. Den kommer efter nogle minutter på en stol, især en hård stol eller i bilen, og får dig til at flytte vægten over på den anden balle. Når du løber, vågner den op ad bakke, i spurter og når du forlænger skridtet.

Andre tegn er stivhed, når du står op, og smerte, når du bøjer dig frem med strakte ben, tager strømper på eller sætter dig ind i en lav bil. Til gengæld snurrer det ikke, og smerten går ikke ned under knæet. Bliver benet følelsesløst helt ned til foden, er det en nerve og ikke senen.

Senebetændelse eller tendinopati: er der betændelse?

I mange år lærte man, at en kronisk smertende sene ikke var betændt, deraf ordet tendinopati. Nyere forskning nuancerer det. I skuldersener, der blev udtaget under operationer, fandt et hold fra Oxford meget aktive betændelsesveje i den tidlige fase. Og de patienter, der var smertefri efter behandlingen, havde sener med flere signaler, der slukker betændelsen igen.

Ved siddeknoglen viser MR-scanningen tegn i samme retning: ødem i knoglen under senen og væske omkring den er klart hyppigere i den side, der gør ondt. Betændelsen forklarer ikke alt, men den følger den fase, hvor senen gør mest ondt.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles først og fremmest ved en undersøgelse hos egen læge eller en fysioterapeut. Med en henvisning fra lægen giver regionen tilskud til fysioterapien. Behandleren leder efter ømhed, når der trykkes på siddeknoglen, og efter smerte, når senen belastes eller klemmes i en test.

Tre provokationstests er afprøvet hos 92 idrætsudøvere med og uden tendinopati: Puranen-Orava-testen, den bøjede knæ-test og en modificeret udgave af den. Alle tre gav ensartede resultater fra den ene undersøger til den anden, med koefficienter på 0,82 til 0,88, og den modificerede bøjede knæ-test var den mest præcise. Forfatterne anbefaler at kombinere dem med en scanning.

Bækkenløftet på ét ben kan du selv prøve derhjemme. Lig på ryggen med den ene fod i gulvet, og løft bækkenet, mens det andet ben holdes i luften. En præcis smerte i folden under ballen på det ben, der bærer, og ikke på det andet, peger mod senen.

Kvinde på ryggen på en måtte, der laver bækkenløft på højre ben med højre fod i gulvet og venstre ben strakt i luften, mens bagsiden af højre lår ses gennem huden
Med knæet bøjet i ret vinkel belaster bækkenløftet senen lidt. Med næsten strakt knæ belaster det den mere. En smerte, der vokser, jo mere knæet strækkes, styrker mistanken om senen.

Hvad MR-scanningen viser, og hvad den ikke siger

En ultralydsscanning eller en MR-scanning bekræfter, at senen er fortykket, og udelukker en overrivning. Men læs svaret med omtanke. I en serie på 118 MR-scanninger af bækkenet havde over 90 % af hasemusklernes sener et forhøjet signal, med eller uden smerter. Det, der virkelig adskilte den smertefulde side, var en tykkere sene, væske omkring den og ødem i siddeknoglen. Et isoleret »forhøjet signal« uden smerte det rigtige sted er ikke nok til en diagnose.

Ondt i balle og baglår: sene, iskias eller piriformis?

Flere tilstande gør ondt det samme sted, og behandlingerne har intet med hinanden at gøre. Sådan skiller du dem ad:

TilstandHvor det gør ondtHvad der udløser detTegn, der peger på den
Høj hamstring tendinopatiNederst i ballen, på siddeknoglenAt sidde, løb op ad bakke, udstrækningSmerte ved bækkenløft på ét ben, ingen snurren
FibersprængningMidt på bagsiden af låretSprint, spark, hurtig accelerationPludselig smerte, nogle gange et blåt mærke
Iskias fra en diskusprolapsBallen, så bag på benet, ofte under knæetHost, foroverbøjning, at siddeSnurren eller følelsesløshed ned til foden
Piriformis syndromMidt i ballen, dybtAt sidde med krydsede ben, drejning af hoftenØmt punkt i musklen, højere oppe end siddeknoglen
Slimsækbetændelse ved siddeknoglenPå siddeknoglen, mere overfladiskHård stol, sjældent løbHævelse på ultralyd mellem knoglen og den store sædemuskel

Skellet til nerven betyder mest. En smerte, der følger en bane ned ad benet, svarer til en bestemt nerverod, og iskiasnervens forløb hjælper dig med at placere den. En dyb smerte midt i ballen, der bliver værre med krydsede ben, peger snarere mod piriformis syndrom.

Tre silhuetter set bagfra, der sammenligner en lokal smerte nederst i ballen, en smerte der løber ned ad benet til foden, og en dyb smerte midt i ballen
Til venstre et punkt nederst i ballen: senen. I midten et bånd, der går ned under knæet til foden: nerveroden. Til højre en dyb smerte midt i ballen: piriformis.

Ondt i baglåret, når du sidder: hvorfor udstrækning gør det værre

En sene er bygget til at blive trukket i. Den tåler dårligt at blive klemt. Ved siddeknoglen løber hasemusklernes sene tæt op ad knoglen, og hver gang hoften bøjes meget, når du sidder, bøjer dig frem eller strækker baglåret, bliver den bøjet rundt om knoglen og presset sammen.

To australske senespecialister, Cook og Purdam, beskrev mekanismen i 2012: under gentaget tryk ser senen ud til stedvis at omdanne sig til et brusklignende væv, der er dårligere til at tåle træk. At strække en høj hamstring tendinopati ud er altså at trykke på det beskadigede sted. Lettelsen på stedet betaler du ofte for næste dag.

Det, man ofte gør, og det, forskningen viser

De almindelige reflekser

  • At strække baglåret ud for at »løsne« det.
  • At stoppe al aktivitet og vente på, at det går over.
  • At sætte sig for at hvile, på en hvilken som helst stol.
  • At massere hårdt, lige hvor det gør ondt.

Det, der faktisk skåner senen

  • Undgå dyb bøjning i hoften, som klemmer senen mod siddeknoglen.
  • Hold en belastning, senen kan tåle: den mister styrke ved fuld hvile.
  • Sid blødt eller med ryglænet lænet tilbage, og rejs dig tit.
  • Byg styrken gradvist op, først uden at strække senen.
Det er trykket af senen mod knoglen, og ikke kun trækket i den, der holder smerten ved lige. Derfor vækker både udstrækning og stillesiddende arbejde den.

Fuld hvile er heller ikke løsningen. En sene, der ikke bliver brugt, mister evnen til at tåle belastning, og smerten kommer igen ved første løbetur. Målet ligger midt imellem: mindre af det, der klemmer, og mere af det, der styrker.

I hverdagen betyder det en blød pude eller en stol, hvor ryglænet kan lænes tilbage, at du rejser dig hvert 30. til 45. minut, ikke sidder med krydsede ben og tager kortere skridt op ad bakke. En kold pakning dæmper et blus efter træning, mens varme snarere løsner op før øvelserne, som vi forklarer i artiklen om varme eller kulde.

Øvelser mod ondt i baglåret: genoptræning i fire trin

I 2016 fandtes der ikke et eneste lodtrækningsforsøg om genoptræning af denne tendinopati. Specialisterne overførte derfor det, der virker på akillessenen og knæskallens sene: opbyg styrken trin for trin, først uden tryk på senen og derefter med trykket gradvist tilbage. Det australske forsøg fra 2025 afprøvede et sådant individuelt program over 6 behandlinger hos 50 patienter og sammenlignede dem med 50, der fik stødbølgebehandling. I begge grupper var forbedringen klinisk tydelig efter 12 uger og holdt sig efter et år.

TrinMålEksempler på øvelserVidere til næste trin, når
1. DæmpMindre smerte, intet tryk på senenStatiske spændinger: bækkenløft på to ben holdt stille, hælen presset ned i gulvet med bøjet knæDu kan sidde længere uden smerte, og nætterne er rolige
2. Styrk uden at bøje hoftenGive senen kraften tilbageBækkenløft på ét ben, knæbøjning med elastik, hoften kun lidt bøjetSmerten er lav under øvelsen og normal igen næste dag
3. Bøj hoften igenVænne senen til trykRumænsk dødløft med næsten strakte ben, høje trinop, stigende vægtDybe bøjninger giver ikke smerte næste dag
4. Find fjederen igenGøre klar til løb og sportSmå hop, gradvist løb, bakker og til sidst spurterDu er tilbage på din normale mængde uden tilbagefald

Doseringen styres af smerten. Under øvelsen er et moderat ubehag i orden, omkring 3 på en skala fra 0 til 10. Den egentlige dommer er næste morgen: er smerten, når du står op eller sidder, ikke steget, er belastningen rigtig. Er den steget, så gå et trin tilbage i nogle dage.

Mand der læner sig frem med ret ryg og let bøjede knæ og to lette håndvægte langs benene, mens bagsiden af begge lår ses gennem huden
Rumænsk dødløft med næsten strakte ben belaster hasemusklerne i forlænget stilling. Den hører til sidst i programmet, når det ikke længere gør ondt at sidde, og bevægelsen stopper, før det trækker i ballen.

Ved en fibersprængning er rækkefølgen den samme, men tempoet er hurtigere: statiske øvelser i flere knævinkler, holdt i 5 til 15 sekunder i 3 sæt, derefter øvelser med modstand og til sidst løb. Nordic hamstring kommer først, når du igen kan løbe uden smerte.

Stødbølgebehandling, blokade og operation: hvad virker?

Stødbølgebehandling har det mest opsigtsvækkende forsøg. Hos 40 professionelle idrætsudøvere gav 2.500 stød pr. behandling i 4 uger mindst en halvering af smerten hos 85 % efter 3 måneder, mod 10 % med den klassiske behandling med betændelsesdæmpende medicin, fysioterapi og øvelser.

Patienter med mindst 50 % mindre smerte efter 3 måneder

Stødbølgebehandling (20 idrætsudøvere) 85 %
Medicin, fysioterapi og øvelser (20 idrætsudøvere) 10 %
Cacchio m.fl., 2011, hos 40 professionelle idrætsudøvere med en gennemsnitsalder på 24 år. Forsøget fra 2025 med 100 motionsløbere fandt derimod ingen forskel mellem stødbølger og trinvis genoptræning.

Det andet forsøg tempererer tallet. Hos 100 motionsløbere klarede 6 stødbølgebehandlinger sig ikke bedre end 6 behandlinger med individuel, trinvis genoptræning, på intet tidspunkt i løbet af et år. Forskellen skyldes nok kontrolgruppen, som i 2011 ikke fik gradvis styrketræning, og patienterne, der i det første forsøg var yngre og professionelle. Stødbølger er en mulighed, hvis en velgennemført genoptræning går i stå.

En blokade med binyrebarkhormon, lagt med ultralyd, kan dæmpe et smertefuldt blus og gøre det lettere at komme i gang med øvelserne, men den erstatter ikke styrketræningen. Den drøftes med lægen. Operation er forbeholdt overrivninger og de sjældne tilfælde, der ikke bedres efter mange måneders genoptræning.

Kost og kosttilskud i den betændte fase

I den fase, hvor senen er mest irritabel, vælger nogle at støtte kroppen med kosten eller et kosttilskud. Det er tanken bag et kosttilskud til senerne med curcumin, boswellia, ingefær, quercetin og alfa-liponsyre. Det følger genoptræningen og erstatter den ikke. Det frarådes ved diabetes, graviditet og amning, galdeproblemer og ved blodfortyndende medicin, så spørg din læge først.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan føles fibersprængning i baglår?

Som et pludseligt jag eller knæk bag i låret midt i en sprint, et spark eller en vending. Bagefter gør det ondt at tage lange skridt og at spænde musklen, og ved større skader kommer der hævelse og et blåt mærke. Akutte smerter varer typisk 1 til 2 dage, og helingen tager 4 til 6 uger.

Hvad er symptomerne på inflammation i ballen?

En dyb, lokal smerte nederst i ballen, som bliver værre, når du sidder på en hård stol eller bøjer dig frem, er oftest en irriteret sene ved siddeknoglen eller en betændt slimsæk. Rødme, varme og feber hører ikke til: de kræver en læge samme dag, fordi de kan betyde en infektion.

Hvad kan forårsage en brændende fornemmelse i låret?

En brændende eller prikkende fornemmelse kommer oftest fra en nerve, ikke fra en muskel eller sene. Bag på låret peger den mod iskiasnerven eller en nerverod i lænden, især hvis den går ned under knæet. På ydersiden af låret er det ofte en lille følenerve, der er i klemme ved hoften.

Hvor længe varer en senebetændelse i baglåret?

Ofte flere måneder. I et australsk forsøg med 100 deltagere havde de haft ondt i et år i median, før de blev behandlet. Med gradvis genoptræning blev forbedringen tydelig efter omkring 12 uger og holdt sig efter et år. En fibersprængning heler derimod typisk på 4 til 6 uger.

Skal man massere en senebetændelse i baglåret?

En blid massage af lårmusklerne kan lindre på stedet, men den helbreder ikke senen. Hård gnidning lige på fæstet ved siddeknoglen giver ekstra tryk og vækker ofte smerten. Det er den gradvise styrketræning, der giver senen dens styrke tilbage.


Kilder

Goom T.S., Malliaras P., Reiman M.P., Purdam C.R. (2016). Proximal hamstring tendinopathy: clinical aspects of assessment and management. Journal of Orthopaedic and Sports Physical Therapy, 46(6), 483-493. DOI: 10.2519/jospt.2016.5986

Cook J.L., Purdam C. (2012). Is compressive load a factor in the development of tendinopathy? British Journal of Sports Medicine, 46(3), 163-168. DOI: 10.1136/bjsports-2011-090414

Cacchio A., Borra F., Severini G. m.fl. (2012). Reliability and validity of three pain provocation tests used for the diagnosis of chronic proximal hamstring tendinopathy. British Journal of Sports Medicine, 46(12), 883-887. DOI: 10.1136/bjsports-2011-090325

De Smet A.A., Blankenbaker D.G., Alsheik N.H., Lindstrom M.J. (2012). MRI appearance of the proximal hamstring tendons in patients with and without symptomatic proximal hamstring tendinopathy. American Journal of Roentgenology, 198(2), 418-422. DOI: 10.2214/AJR.11.6590

Cacchio A., Rompe J.D., Furia J.P. m.fl. (2011). Shockwave therapy for the treatment of chronic proximal hamstring tendinopathy in professional athletes. The American Journal of Sports Medicine, 39(1), 146-153. DOI: 10.1177/0363546510379324

Rich A., Ford J., Cook J., Hahne A. (2025). Physiotherapy compared with shockwave therapy for the treatment of proximal hamstring tendinopathy: a randomized controlled trial. The American Journal of Sports Medicine, 53(14), 3396-3407. DOI: 10.1177/03635465251391134

Dakin S.G., Martinez F.O., Yapp C. m.fl. (2015). Inflammation activation and resolution in human tendon disease. Science Translational Medicine, 7(311), 311ra173. DOI: 10.1126/scitranslmed.aac4269

van Dyk N., Behan F.P., Whiteley R. (2019). Including the Nordic hamstring exercise in injury prevention programmes halves the rate of hamstring injuries: a systematic review and meta-analysis of 8459 athletes. British Journal of Sports Medicine, 53(21), 1362-1370. DOI: 10.1136/bjsports-2018-100045

0