Ved varme- og kuldebehandling afgør skadens alder valget. Kulde hjælper de første dage, når en sene eller et led er hævet, varmt eller gør ondt i hvile: 10 minutter, 10 minutters pause, 10 minutter igen. Varme passer til stivhed, til en sene, der har gjort ondt i uger, til slidgigt og til lænden. Ingen af delene reparerer vævet.
De fleste råd stopper ved »kulde først, varme bagefter«. Det er rigtigt, men ikke hele svaret. Kulde dæmper smerten uden at hele, og brugt for længe kan den måske bremse helingen. Varme giver kun mening, når vævet ikke længere er betændt, og det gælder de fleste senebetændelser, der trækker ud.
Varme eller kulde: hvordan vælger du?
Kriteriet er ikke, hvor det gør ondt, om det er skulderen, albuen eller knæet. Det er, hvor gammel smerten er, og hvordan den opfører sig.
En smerte, der kom for under tre dage siden efter en usædvanlig belastning, med en hævet sene eller ømhed i hvile: det er kuldens område. En smerte, der har varet over seks uger, med stivhed om morgenen, som letter, når du er varmet op: det er varmens. Imellem de to har mange sener hverken brug for det ene eller det andet.
Varme eller kulde efter smertens alder
Det svarer også på spørgsmålet om inflammation: en frisk, hævet og varm betændelse har mest gavn af kulde, en langvarig stivhed af varme.
Hvorfor kulde lindrer en frisk skade
Kulde virker først på blodkarrene. De trækker sig sammen, blodtilstrømningen falder, og hævelsen med den. Dernæst virker den på nerverne: en hud, der er kold nok, leder smertesignalet dårligere.
Det kræver en vis kulde. I et britisk forsøg fik en pose frosne ærter huden ned på 10,8 grader på 20 minutter, nok til at bedøve den. En blød gelpose stoppede ved 14,4 grader, for højt til den effekt. Begge virkninger forklarer den hurtige lindring. Ingen af dem forklarer en heling.
Hvor længe skal kulden på?
En af de få kuldeprotokoller, der er testet på patienter, kommer fra et forsøg med 89 forstuvede ankler, en akut skade i bløddelene, der minder om en sene, der blusser op. Den ene gruppe brugte is i 20 minutter i træk. Den anden brugte is i 10 minutter, holdt 10 minutters pause og lagde isen på igen i 10 minutter. Hver anden time, i 72 timer.
Efter en uge havde den anden gruppe mindre ondt ved aktivitet, uden forskel på hævelsen. Pausen giver huden tid til at blive varm igen, og det mindsker risikoen for forfrysning.
Kan is forsinke helingen?
Det er spørgsmålet, der har flyttet anbefalingerne. I 2019 foreslog to canadiske fysioterapeuter at erstatte den gamle RICE-regel med PEACE and LOVE. A’et i PEACE står for at undgå gigtpiller, og forfatterne sætter også spørgsmålstegn ved isen: betændelsen de første dage er en del af reparationen.
Dataene kommer mest fra dyr. Hos rotter blev makrofagerne, de celler, der rydder op og bygger op igen, forsinket 1 til 2 dage, når der kom is på lige efter en muskelskade. Efter 28 dage var der mere arvæv af kollagen.
Ingen af studierne handler om en sene, og det er debattens ærlige grænse. Husk, at kulde er smertestillende, ikke en behandling. Brug den til at komme gennem 2 til 3 dage, og stop, når den ikke længere lindrer.
Hvornår hjælper varme?
Efter nogle uger er en senebetændelse næsten ikke længere betændt. Den ømme sene består mest af uordnet kollagen, og lægerne foretrækker derfor ordet tendinopati. At køle en sene, der har gjort ondt i tre måneder, for at »få betændelsen ned« sigter efter noget, der ikke er der.
Varmen svarer på et andet behov: stivheden. Den øger blodgennemstrømningen, gør vævet mere eftergiveligt og dæmper smerten. De bedste forsøg handler om lænden: i en Cochrane-oversigt med 9 forsøg og 1.117 deltagere gav et varmeomslag i to af forsøgene mindre smerte efter 5 dage end placebopiller, og øvelser oveni gav endnu mindre. Brug 15 til 20 minutter med blid varme lige før du bevæger dig: en varmepude, en varmedunk eller en kirsebærstenspude fra mikroovnen.
Ved akillessenebetændelse er det rigtige tidspunkt altså før genoptræningen eller gåturen, ikke efter. Protesterer senen efter belastningen, kan kulden komme i brug igen i nogle minutter. Skiftevis varmt og koldt har ikke vist en egen effekt på senen, men hjælper det dig, er der intet, der forbyder det.
Varme eller kulde ved gigt og iskias
Ved slidgigt i knæet fandt en Cochrane-oversigt med 3 forsøg og 179 patienter, at ismassage 20 minutter 5 dage om ugen i 3 uger øgede styrken i lårmusklen med 29 % i forhold til kontrolgruppen. Kuldepakninger mindskede hævelsen, varmepakninger gjorde ikke, og isposer dæmpede ikke smerten sikkert. Ved stive led er varme før øvelserne den gængse løsning, og ved slidgigt i hænderne gør håndvarmt vand fingrene lettere at bevæge. Et hævet, varmt led i et gigtudbrud har det oftest bedst med kulde.
Mange med gigt mærker vejret. I en britisk undersøgelse, hvor 2.658 personer med kroniske smerter registrerede dem på mobilen i 15 måneder, fulgte smerterne den høje luftfugtighed, det lave lufttryk og blæsten. Temperaturen alene havde ingen sikker sammenhæng med smerterne.
Ved lændesmerter er varme den bedst dokumenterede af de to, og for kulde er der for lidt viden til at konkludere noget. Mange med iskias bruger varme på lænden af samme grund: 15 minutter er et godt udgangspunkt før de øvelser mod iskias, der skal gøre arbejdet.
Samlet ser det sådan ud:
| Situation | Hvad | Hvor længe | Hvornår |
|---|---|---|---|
| Frisk senebetændelse, hævet sene | Våd is i et fugtigt viskestykke | 10 min, pause 10 min, 10 min | Hver anden time i 2 til 3 dage |
| Gammel sene, der blusser op efter belastning | Kulde | 10 til 15 minutter | Efter belastningen, mens det står på |
| Langvarig senebetændelse, stiv om morgenen | Blid varme: varmepude, varmedunk, kirsebærstenspude | 15 til 20 minutter | Lige før træning eller gåtur |
| Slidgigt, stive led | Varme | 10 til 20 minutter | Før øvelserne |
| Hævet, varmt led i et gigtudbrud | Kulde | 10 til 15 minutter | Under udbruddet |
| Lændesmerter og iskias | Varme | 15 til 20 minutter | Før bevægelse og øvelser |
| Rød, varm sene eller led med feber | Hverken varme eller kulde | Vent ikke | Læge samme dag |
Kuldekammer og kryoterapi
Helkropskryoterapi, hvor du står 2 til 4 minutter i et kammer under -100 grader, sælges i Danmark som behandling mod inflammation. En Cochrane-oversigt fandt kun 4 små forsøg med i alt 64 deltagere, næsten alle unge mænd, og for lidt evidens til at sige, om det hjælper på muskelømhed efter træning. Ingen af forsøgene fulgte systematisk med i bivirkningerne.
Fejl, du skal undgå
Fem vaner gør mere skade end gavn:
- is eller en kuldepose direkte fra fryseren ved -18 grader lagt på bar hud: på et håndled, en albue eller en ankel kommer forfrysningen hurtigt;
- varme på en sene, der er hævet, rød eller varm at røre ved;
- at falde i søvn på en varmepude, især med sukkersyge, hvor huden mærker varmen dårligt;
- is lige før træning: smerten, der skal advare dig, bliver dæmpet, og du belaster for meget;
- at lade varme og kulde erstatte genoptræningen.
Det, der får en sene til at hele
Senen bygges op under belastning. Ved springerknæ er tung, langsom styrketræning blevet det danske svar. Varme og kulde placerer sig omkring det arbejde og gør træningspassene til at holde ud.
Underlaget tæller også: søvn, kost og den betændelse, der ulmer i baggrunden. Vil du støtte det under genoptræningen, samler vores formel til sener og restitution curcumin, boswellia og ingefær i standardiserede doser. Den erstatter hverken belastningen eller lægen, og den frarådes til gravide og ammende, ved galdeproblemer og diabetes, og sammen med blodfortyndende medicin, kræftmedicin eller immundæmpende medicin.
Hvornår skal du til lægen?
Kontakt en læge samme dag, hvis senen er rød og varm, og du har feber. Gå til egen læge, hvis et smæld er fulgt af tab af kraft, hvis smerten vækker dig hver nat, eller hvis intet har flyttet sig efter 6 uger. En senesmerte, der opstår under en kur med fluorquinoloner, en type antibiotika, kræver også hurtig vurdering.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg bruge koldt eller varmt på ømme muskler?
Kulde passer til en frisk forstrækning, der er hævet og øm i hvile. Varme passer til stive og ømme muskler dagen efter en hård indsats. Ingen af dem gør musklerne hurtigere klar til næste træning, og et kuldekammer har heller ikke vist det i de forsøg, der findes.
Hvor længe må man ligge med varmepude?
15 til 20 minutter ad gangen er nok til at løsne stive muskler og led. Hold pause, før du bruger den igen, og fald aldrig i søvn på en varmepude: huden kan blive forbrændt, uden at du mærker det, især hvis du har sukkersyge eller nedsat følesans.
Er gigt værre ved varme eller kulde?
Kulde alene ser ikke ud til at være synderen. I en britisk undersøgelse med 2.658 deltagere hang smerterne sammen med høj luftfugtighed, lavt lufttryk og blæst, mens temperaturen ikke havde nogen sikker sammenhæng. Varme før bevægelse hjælper mange med stive led, mens et hævet, varmt led i et udbrud har det bedst med kulde.
Kilder
Dubois B., Esculier J.F. (2020). Soft-tissue injuries simply need PEACE and LOVE. British Journal of Sports Medicine, 54(2), 72-73. DOI: 10.1136/bjsports-2019-101253
Bleakley C.M., McDonough S.M., MacAuley D.C. et al. (2006). Cryotherapy for acute ankle sprains: a randomised controlled study of two different icing protocols. British Journal of Sports Medicine, 40(8), 700-705. DOI: 10.1136/bjsm.2006.025932
Chesterton L.S., Foster N.E., Ross L. (2002). Skin temperature response to cryotherapy. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 83(4), 543-549. DOI: 10.1053/apmr.2002.30926
Takagi R., Fujita N., Arakawa T. et al. (2011). Influence of icing on muscle regeneration after crush injury to skeletal muscles in rats. Journal of Applied Physiology, 110(2), 382-388. DOI: 10.1152/japplphysiol.01187.2010
French S.D., Cameron M., Walker B.F., Reggars J.W., Esterman A.J. (2006). Superficial heat or cold for low back pain. Cochrane Database of Systematic Reviews, CD004750. DOI: 10.1002/14651858.CD004750.pub2
Brosseau L., Yonge K.A., Robinson V. et al. (2003). Thermotherapy for treatment of osteoarthritis. Cochrane Database of Systematic Reviews, CD004522. DOI: 10.1002/14651858.CD004522
Costello J.T., Baker P.R., Minett G.M. et al. (2015). Whole-body cryotherapy (extreme cold air exposure) for preventing and treating muscle soreness after exercise in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews, CD010789. DOI: 10.1002/14651858.CD010789.pub2
Dixon W.G., Beukenhorst A.L., Yimer B.B. et al. (2019). How the weather affects the pain of citizen scientists using a smartphone app. npj Digital Medicine, 2, 105. DOI: 10.1038/s41746-019-0180-3