Akillessene betændelse er sjældent en betændelse. Det er en sene, der er bygget om efter gentagen belastning. Behandlingen er tung, langsom styrketræning i mindst tolv uger. Men først skal du vide, om smerten sidder midt på senen eller nede ved hælknoglen, for de to former trænes ikke ens.
Den forskel står næsten ingen steder på dansk. Den er alligevel den vigtigste ting i hele artiklen.
Hvorfor ordet betændelse er forkert
Når man undersøger vævet i en akillessene med langvarige gener, finder man næsten ingen betændelsesceller. Man finder uordnet kollagen, hævet væv og nye blodkar og nervetråde, der er vokset ind i et område, som normalt er næsten uden kar. Det er de indvoksede nervetråde, der gør mest ondt.
Khan og medarbejdere skrev allerede i 2002 i British Medical Journal, at det var på tide at opgive ordet tendinit. Cook og Purdam beskrev i 2009 tilstanden som et kontinuum: først en reaktiv fase, hvor senen hæver hurtigt efter en pludselig stigning i belastning, derefter en fase med mislykket heling, og til sidst en fase, hvor vævet er varigt ombygget.
Det betyder noget for hvad du gør. Tror du senen er betændt, bliver konklusionen hvile, is og gigtmedicin. Forstår du at den er bygget om, bliver konklusionen den modsatte: senen har brug for belastning i den rigtige dosis for at bygge sig rigtigt op igen. Den betændelse, der stadig tæller for hastigheden, er den lavgradige inflammation i kroppen som helhed.
Midportion eller insertionel: mærk efter hvor det gør ondt
Læg to fingre på senen og find det ømmeste punkt. Ligger det to til seks centimeter over hælknoglen, er det midportion. Ligger det helt nede, hvor senen hæfter på selve hælknoglen, er det insertionel. Sidder ømheden slet ikke på akillessenen, men bag en af ankelknoerne, er det en af de andre sener omkring anklen.
MIDPORTION
2 til 6 cm over hælknoglen. Senen kan føles fortykket. Den hyppigste form, og den der er bedst undersøgt.
INSERTIONEL
Helt nede ved hæftet på hælknoglen. Ofte ømt af skotøjets bagkappe. Langsommere forløb.
Ved midportion træner du med hælen ned under trinet, gennem hele bevægebanen. Ved insertionel gør netop den bevægelse ondt, fordi senen presses mod hælknoglen i den nederste del. Der træner du på flad grund uden at komme under vandret, og du undgår sko med hård bagkappe.
Det er den enkeltfejl, der oftest forlænger et forløb: en person med insertionel gener, der følger et midportion-program fra nettet, og som bliver værre uge for uge og tror det er hans egen skyld.
Symptomer, smerter og hvordan det føles
Det klassiske forløb starter med stivhed og smerte i de første skridt om morgenen, som letter efter et par minutter. I begyndelsen gør det ondt når du varmer op, mindre undervejs, og mere igen dagen efter. Senere gør det ondt hele vejen igennem, og til sidst også i hvile.
Senen kan føles fortykket, og der kan være en øm knude. Hævelse og varme kan forekomme, særligt tidligt i forløbet. Smerter der vandrer op i læggen eller ned under hælen hører sjældent til billedet og bør vurderes. Kan du ikke stå på tå på ét ben, eller mærkede du et smæld under aktivitet, skal du til lægen samme dag: det kan være en overrivning, og den behandles helt anderledes.
| Fase | Hvad du mærker | Hvad du gør |
|---|---|---|
| Reaktiv, dage til uger | Ømhed efter aktivitet, væk til næste morgen | Skru belastningen ned, ikke væk. Start styrketræning nu. |
| Mislykket heling, uger til måneder | Ondt ved opvarmning, bedre undervejs, værre dagen efter | Tung langsom styrketræning, tolv uger minimum |
| Degenerativ, over et år | Fortykket sene, ondt også i hvile | Samme træning, længere horisont. Få det vurderet. |
| Advarselstegn | Smæld, kan ikke stå på tå på ét ben | Læge samme dag |
Forskningen kom fra Bispebjerg
Den excentriske træning, der gjorde metoden kendt, blev beskrevet af Alfredson og medarbejdere i 1998: tåhævninger med langsom sænkning, tre gange femten gentagelser, to gange dagligt i tolv uger. Den virker, og den er hård at holde fast i.
Femten år senere satte Rikke Beyer og hendes kolleger på Bispebjerg Hospital i København den metode op mod tung langsom styrketræning, som forinden var afprøvet på knæskalssenen ved springerknæ. Otteoghalvtreds patienter med midportion-gener i mere end tre måneder blev fordelt tilfældigt på de to programmer i tolv uger og fulgt et helt år.
Begge grupper fik det markant bedre, og forbedringen holdt ved etårskontrollen. Senen blev målbart tyndere, og de indvoksede blodkar blev færre. Der var ingen forskel mellem de to metoder på resultatet. Forskellen lå et andet sted.
Tung langsom styrketræning mod excentrisk træning, Beyer 2015
Det er en brugbar pointe for din egen behandling. Når to programmer virker lige godt, vinder det, du faktisk får gjort. Tung langsom styrketræning laves tre gange om ugen med tung modstand og langsomt tempo, mod to daglige sessioner i det excentriske program. For de fleste er det forskellen på at gennemføre og at give op i uge fem.
Sådan træner du
Start med tåhævninger på begge ben og gå over til ét ben, når det går uden at smerten stiger mere end nogle få point. Tre til fire sæt af seks til femten gentagelser, tre gange om ugen. Tag tre sekunder op og tre sekunder ned. Øg modstanden med en rygsæk med bøger, når det bliver for let.
Smerte under træningen er tilladt, så længe den er til at holde ud og er væk igen næste morgen. Det er morgensmerten, du styrer efter, ikke smerten i selve øvelsen. Regn med tolv uger før du bedømmer, og tre til seks måneder før senen er tilbage på fuld belastning.
Du behøver ikke stoppe med at løbe. Skru mængden ned til det niveau, hvor smerten næste morgen er acceptabel, og byg op derfra. Fuldstændig hvile gør senen svagere, ikke stærkere.
Hvad der ikke rykker
Sivrika og medarbejdere gennemgik i 2023 forskellige træningsformer ved akillestendinopati og fandt ikke, at nogen enkelt form skiller sig markant ud, så længe senen bliver belastet progressivt. Det er selve belastningen der virker, ikke den præcise opskrift.
Gigtmedicin dæmper smerter i nogle dage, men behandler ikke ombygningen, og der er data der tyder på at langvarig brug kan hæmme senens tilpasning. Passiv behandling alene, altså massage, ultralyd og trykbølger uden træning, giver sjældent varig effekt på smerter der har stået på i måneder. Binyrebarkhormon direkte i akillessenen frarådes generelt på grund af risikoen for overrivning.
Tilskud hører til som supplement, aldrig som erstatning for træningen. Et tilskud rettet mod sener og restitution giver mening ved et langvarigt forløb, og har du gener i flere sener på én gang er det værd at se på det betændelsesniveau, der holder vævet følsomt.
Hvor lang tid det tager, og hvornår du skal til lægen
Tolv uger før du kan vurdere om behandlingen virker. Tre til seks måneder før du er tilbage på fuld belastning, og smerter der kommer og går undervejs er reglen snarere end undtagelsen. Har generne stået på i over et år, kan det tage længere, og det er stadig træningen der er svaret.
Kontakt lægen hvis du mærkede et smæld, hvis du ikke kan stå på tå på det ene ben, hvis hælen er rød og varm, eller hvis der ikke er sket noget som helst efter tre måneders konsekvent træning. I Danmark går vejen gennem egen læge og videre til fysioterapeut, som kan tilpasse programmet efter om dine gener er midportion eller insertionelle.
Kilder
Alfredson H., Pietilä T., Jonsson P., Lorentzon R. (1998). Heavy-load eccentric calf muscle training for the treatment of chronic Achilles tendinosis. American Journal of Sports Medicine, 26(3), 360-366. DOI: 10.1177/03635465980260030301
Khan K.M., Cook J.L., Kannus P. et al. (2002). Time to abandon the “tendinitis” myth. British Medical Journal, 324(7338), 626-627. DOI: 10.1136/bmj.324.7338.626
Cook J.L., Purdam C.R. (2009). Is tendon pathology a continuum? A pathology model to explain the clinical presentation of load-induced tendinopathy. British Journal of Sports Medicine, 43(6), 409-416. DOI: 10.1136/bjsm.2008.051193
Beyer R., Kongsgaard M., Hougs Kjær B., Øhlenschlæger T., Kjær M., Magnusson S.P. (2015). Heavy slow resistance versus eccentric training as treatment for Achilles tendinopathy: a randomized controlled trial. American Journal of Sports Medicine, 43(7), 1704-1711. DOI: 10.1177/0363546515584760
Sivrika A.P., Papadamou E., Kypraios G. et al. (2023). Comparability of the effectiveness of different types of exercise in the treatment of Achilles tendinopathy: a systematic review. Healthcare, 11(16), 2268. DOI: 10.3390/healthcare11162268
Hvad er symptomerne på akillessenebetændelse?
Stivhed og smerte i de første skridt om morgenen, som letter efter et par minutter. Ømhed når du trykker på senen, ofte to til seks centimeter over hælknoglen. Senen kan føles fortykket. Tidligt gør det mest ondt dagen efter aktivitet, senere også undervejs.
Hvor lang tid tager betændelse i akillessenen?
Regn med tolv uger før du kan vurdere om træningen virker, og tre til seks måneder før senen er tilbage på fuld belastning. Har generne stået på i over et år, tager det længere, men træningen er stadig svaret.
Hvordan behandles akillessenebetændelse?
Med tung, langsom styrketræning. Tåhævninger tre til fire sæt af seks til femten gentagelser, tre gange om ugen, tre sekunder op og tre sekunder ned, med stigende modstand. Belastningen skrues ned, ikke væk. Fuldstændig hvile gør senen svagere.
Hvad er forskellen på midportion og insertionel akillessenebetændelse?
Midportion sidder to til seks centimeter over hælknoglen, insertionel sidder helt nede hvor senen hæfter på hælknoglen. Ved midportion træner du med hælen ned under trinet, ved insertionel må du ikke gå under vandret, fordi senen så presses mod knoglen.
Hvilke øvelser hjælper mod akillessenebetændelse?
Tåhævninger er grundøvelsen, først på begge ben og siden på ét. Både excentrisk træning og tung langsom styrketræning virker, og i det danske forsøg lige godt. Flere gennemførte dog det tunge langsomme program, som kun kræver tre sessioner om ugen.
Må jeg blive ved med at løbe?
Ja, i de fleste tilfælde. Skru mængden ned til det niveau hvor smerten næste morgen er til at holde ud, og byg op derfra. Smerte under selve løbeturen er acceptabel så længe den er væk til næste morgen.
Hjælper gigtmedicin mod akillessenebetændelse?
Det dæmper smerten i nogle dage, men behandler ikke ombygningen i senen, og der er data der tyder på at langvarig brug kan hæmme senens tilpasning til træning. Binyrebarkhormon direkte i akillessenen frarådes generelt på grund af risikoen for overrivning.
