Senebetændelse i anklen er sjældent betændelse. Det er en overbelastet sene, hvor vævet er under ombygning, uden bakterier og som regel uden de celler, man forbinder med en infektion. Hvilken af de fire sener omkring anklen der er ramt, afgør både forløbet og behandlingen.
Det er dét, de fleste springer over. Man går efter »senebetændelse i anklen« som ét problem, og rådene bliver generelle: hvil, køl, tag noget medicin. Men en sene på indersiden af anklen og en på ydersiden har helt forskellige forløb, og den ene kan ende med at ændre fodens form, hvis den bliver overset.
Hvor på anklen gør det ondt?
Læg en finger på det ømmeste punkt, og se på, hvor det ligger i forhold til de to ankelknoer. Det er den hurtigste sortering, du kan lave selv. Sidder ømheden derimod under hælen og er værst i de første skridt om morgenen, er det svangsenen og ikke en sene omkring anklen.
Bag den indre ankelkno
Tibialis posterior. Hævet, varm og øm lige bag knoen. Senen holder fodens svang oppe, og det er den, der skal tages alvorligt.
Bag den ydre ankelkno
Peroneussenerne. Smerter på ydersiden, ofte efter et vrid eller hos folk, der går meget på ujævnt underlag.
Bagpå, over hælen
Akillessenen. Ømhed to til seks centimeter over hælbenet, værst ved de første skridt om morgenen.
Sidder ømheden i en snæver bane, og knirker det svagt, når du bevæger foden, taler man på dansk om seneskedehindebetændelse, den samme mekanisme som ved senebetændelse i håndleddet. Så er det hinden omkring senen, der er irriteret, ikke senevævet selv. En irriteret seneskede falder ofte til ro på uger, mens ombygget senevæv tager måneder.
Hvorfor ordet betændelse er misvisende
I 2002 skrev en gruppe forskere i British Medical Journal, at tiden var inde til at droppe myten om tendinitis. Vævsprøver fra smertefulde sener viste ingen ophobning af inflammationsceller, men uorden i kollagenet, indvækst af nye blodkar og nervetråde og en fortykket sene.
Syv år senere satte to australske forskere det i system som et kontinuum med tre stadier: en reaktiv fase, hvor senen svulmer efter en pludselig ændring i belastning og stadig kan komme helt tilbage, en fase hvor reparationen kommer på bagkant, og til sidst et degenerativt stadie med områder, der ikke bliver som før. Det er derfor, tidlig indsats betyder mere end tålmodighed.
Konsekvensen er praktisk. Antiinflammatorisk medicin dæmper smerten, men den behandler ikke det, der er galt i senen, og fuldstændig hvile gør vævet svagere. Det, senen reagerer på, er belastning i den rigtige dosis. Den betændelse, der stadig tæller for hastigheden, er den lavgradige inflammation i kroppen som helhed, og den flyttes af søvn, vægt og bevægelse frem for af en tablet.
Tibialis posterior: den du ikke må overse
Senen løber bag den indre ankelkno og videre ind under svangen. Den holder fodbuen oppe. Svigter den over tid, synker buen, hælen drejer udad, og foden bliver fladere. Det er en af de få tendinopatier, der ændrer fodens form permanent, hvis den får lov.
To ting kan du tjekke selv. Se dine fødder bagfra i et spejl: stikker der flere tæer ud på ydersiden af den ene fod, er buen sunket på den side. Prøv derefter at hæve dig op på tåspidsen på ét ben. Kan du ikke, bærer senen ikke.
Behandlingen er dårligt undersøgt, og det skal siges ærligt. En systematisk gennemgang fandt kun tre randomiserede forsøg med i alt 93 deltagere. De viste moderate effekter på smerte og funktion, standardiseret middelforskel mellem 0,6 og 1,2, af excentrisk styrketræning kombineret med udspænding og indlæg.
Belastning frem for hvile: hvad danske forsøg viser
Den mest citerede undersøgelse er svensk og fra 1998. Femten motionister med langvarig akillessmerte trænede tung excentrisk hælhævning i 12 uger og var alle tilbage på deres tidligere løbeniveau bagefter. Femten andre fik konventionel behandling med hvile, gigtmedicin og fysioterapi. Ingen af dem blev bedre.
Den mest relevante for danske forhold kommer fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Otteoghalvtreds patienter med akillestendinopati af mere end tre måneders varighed blev fordelt tilfældigt til enten excentrisk træning eller tung, langsom styrketræning i 12 uger. Begge grupper blev markant bedre på funktion og smerte, senen blev tyndere, og forbedringen holdt ved kontrollen efter 52 uger. Der var ingen forskel på resultatet. Forskellen lå et andet sted.
af patienterne gennemførte de planlagte træningspas med tung, langsom styrketræning, mod 78 procent med excentrisk træning. Tilfredsheden efter 12 uger var 100 procent mod 80 procent.
Beyer og medarbejdere, Bispebjerg Hospital, American Journal of Sports Medicine, 2015
To metoder, samme resultat, men den ene bliver rent faktisk gennemført. Det taler for færre, tungere og langsommere gentagelser frem for mange daglige hælhævninger.
SÅDAN DOSERES BELASTNINGEN
Sæt smertegrænsen
Smerte under 4 på en skala til 10 under øvelsen er acceptabel. Den skal være væk igen næste morgen.
Begynd isometrisk
Hold en stilling i 30 til 45 sekunder, gentaget fem gange. Det dæmper smerten uden at belaste vævet hårdt.
Gå over til tungt og langsomt
Færre gentagelser med mere modstand, tre til fire sæt, tre gange om ugen.
Læg fart på til sidst
Hop og fraskub kommer først, når det tunge arbejde er smertefrit.
Regn i måneder
Tre måneder er et normalt forløb.
Hvornår skal du til egen læge?
Gå til egen læge, hvis du hørte eller mærkede et smæld og ikke kan stå på tåspids, hvis anklen er varm og hævet med feber, hvis smerten kom uden nogen form for overbelastning, hvis buen på den ene fod er ved at synke, eller hvis der ikke er sket fremgang efter tre måneders fornuftig træning.
Det er egen læge, der henviser til fysioterapi med offentligt tilskud og til billeddiagnostik. Ultralyd viser fortykkelse, væske i seneskeden og karindvækst. Vær opmærksom på, at de fund også ses hos folk uden smerter, så billedet afgør ikke alene, hvad der skal gøres.
Hvad kan du selv gøre imens?
Skru ned frem for at stoppe. Skær de belastende minutter væk, ikke bevægelsen, og byt løb ud med cykel i nogle uger. Kig på skoene: en slidt hælkappe eller en skævtrådt sål lægger et sidetræk på præcis den sene, der har ondt.
Smertestillende medicin har en plads, men en begrænset en. Den gør det muligt at sove, og den skal ikke bruges til at træne igennem smerte. Nogle vælger samtidig et kosttilskud rettet mod sener og restitution gennem de måneder, genopbygningen tager, eller et bredere betændelseshæmmende tilskud i de perioder, hvor flere led er irriterede. Det erstatter ikke træningen. Det er træningen, der ombygger senen.
Hvordan kommer man af med senebetændelse i anklen?
Med doseret belastning over måneder, ikke med hvile. Begynd med at holde stillinger i 30 til 45 sekunder, gå derefter over til tungt og langsomt styrkearbejde tre gange om ugen, og læg først fart og hop på til sidst. Tre måneder er et normalt forløb.
Hvad er symptomerne på senebetændelse i anklen?
Smerter langs senen, som bliver værre ved udspænding og ved at spænde musklen. Ømhed ved tryk på et afgrænset punkt, stivhed ved de første skridt om morgenen og hævelse over senen. Ved seneskedehindebetændelse kan der komme en svag knirken, når du bevæger foden.
Hvad gør man ved inflammation i anklen?
Sænk belastningen uden at stoppe helt, og se på fodtøjet. Antiinflammatorisk medicin dæmper smerten, men behandler ikke det, der er galt i senevævet.
Hvorfor er tibialis posterior særlig vigtig?
Fordi senen holder fodens svang oppe. Svigter den over tid, synker buen, og foden bliver varigt fladere. Tjek det i et spejl bagfra: ser du flere tæer på ydersiden af den ene fod, og kan du ikke hæve dig op på tåspids på det ben, skal det ses på.
Hvor lang tid tager det at blive rask?
I det danske forsøg fra Bispebjerg trænede patienterne i 12 uger og var stadig bedre efter 52 uger. Regn med tre måneder, før dagligdagen er normal igen.
Skal jeg vælge excentrisk træning eller tung, langsom styrketræning?
Resultatet er det samme. I forsøget med 58 patienter var forskellen, at 92 procent gennemførte den tunge, langsomme træning mod 78 procent den excentriske, og tilfredsheden efter 12 uger var 100 mod 80 procent. Vælg den, du kan holde til i tre måneder.
Kort fortalt
Gør sorteringen i dag. Find det ømmeste punkt i forhold til ankelknoerne, og ligger det bag den indre kno, så tag også spejltesten og tåspidshævningen på ét ben.
Vælg derefter én form for styrkearbejde, og hold ved i tre måneder. Hvilken metode du vælger, betyder mindre end om du gennemfører den.
Kilder
Khan K.M., Cook J.L., Kannus P. et al. (2002). Time to abandon the “tendinitis” myth. British Medical Journal, 324(7338), 626-627. DOI: 10.1136/bmj.324.7338.626
Cook J.L., Purdam C.R. (2009). Is tendon pathology a continuum? A pathology model to explain the clinical presentation of load-induced tendinopathy. British Journal of Sports Medicine, 43(6), 409-416. DOI: 10.1136/bjsm.2008.051193
Alfredson H., Pietilä T., Jonsson P., Lorentzon R. (1998). Heavy-load eccentric calf muscle training for the treatment of chronic Achilles tendinosis. American Journal of Sports Medicine, 26(3), 360-366. DOI: 10.1177/03635465980260030301
Beyer R., Kongsgaard M., Hougs Kjær B., Øhlenschlæger T., Kjær M., Magnusson S.P. (2015). Heavy slow resistance versus eccentric training as treatment for Achilles tendinopathy. American Journal of Sports Medicine, 43(7), 1704-1711. DOI: 10.1177/0363546515584760
Ross M.H., Smith M.D., Mellor R., Vicenzino B. (2018). Exercise for posterior tibial tendon dysfunction: a systematic review of randomised clinical trials and clinical guidelines. BMJ Open Sport and Exercise Medicine, 4(1), e000430. DOI: 10.1136/bmjsem-2018-000430
