Iskiasnerven er kroppens længste nerve, og den forklarer et forvirrende træk ved iskias: problemet sidder i lænden, men det gør ondt i foden. Når du kender nervens forløb, kan du læse din egen smerte og vælge de øvelser, der passer.
Det, næsten ingen af de danske sider siger tydeligt: smertens placering fortæller, hvilken nerverod der er påvirket, ikke hvor trykket sidder.
Hvor iskiasnerven løber
FRA LÆNDEN TIL FODEN
Smerterne føles derfor sjældent der, hvor de opstår. Nerven er på det tykkeste omtrent på bredde med en lillefinger, hvor den forlader bækkenet. Den løber under piriformis, den dybe baldemuskel, og hos omkring en ud af ti mennesker går en gren gennem musklen i stedet for under den. Derefter fortsætter den ned bag i låret uden at afgive grene til huden, og først over knæhasen deler den sig. Smerte, der stopper på knæets inderside et par fingerbredder under leddet, kommer derfor ikke fra nerven, men fra pes anserinus.
Læs din egen smerte
L4-roden
Smerte på lårets forside og over knæet, ned mod indersiden af skinnebenet. Svaghed ved at strække knæet.
L5-roden
Den hyppigste. Smerte ned ad benets yderside til fodryggen og storetåen. Svært ved at gå på hælene.
S1-roden
Smerte ned bag i låret og læggen til hælen og lilletåen. Svært ved at hæve sig på tåspidserne.
Der findes to enkle test, du kan lave hjemme. Læg dig på ryggen og løft det strakte ben. Sætter en skydende smerte ind i benet før 60 grader, taler det for et nerverodstryk. Gå derefter ti skridt på hælene og ti på tåspidserne. Svigter det ene ben, er der en kraftnedsættelse, og så skal du til egen læge.
Hvorfor det gør ondt
Den hyppigste årsag er en diskusprolaps, hvor en del af bruskskiven mellem to hvirvler buler ud og møder nerveroden. Men rent tryk forklarer ikke alt. Skanninger af folk uden smerter viser prolapser hos en stor del af raske voksne, og mange med voldsomme iskiassmerter har en beskeden prolaps.
Det, der afgør symptomerne, er lige så meget den kemiske irritation omkring roden som selve trykket. Materialet fra bruskskiven udløser en lokal inflammatorisk reaktion, og det er den, der gør nerven overfølsom. Det forklarer, hvorfor smerten kan aftage længe før prolapsen forsvinder, og hvorfor bevægelse hjælper: den flytter væske og nedbrydningsprodukter væk fra området.
Hos ældre er den anden hyppige årsag en spinalstenose, hvor kanalen omkring nerverødderne er blevet trangere. Den giver et andet mønster: smerten kommer efter nogle hundrede meters gang og letter, når man sætter sig eller bøjer sig frem. Under en graviditet er billedet et tredje: det, der ligner iskias hos gravide, er oftest bækkenrelaterede smerter.
tilfælde af iskias bliver bedre uden operation. Halvdelen er væsentligt bedre inden for seks uger, og det er derfor Sundhedsstyrelsens retningslinje ikke anbefaler MR-skanning rutinemæssigt ved nyopståede symptomer.
Sundhedsstyrelsen, national klinisk retningslinje for lumbal nerverodspåvirkning, 2016
Øvelserne, i den rækkefølge der virker
FIRE ØVELSER, I DEN RÆKKEFØLGE
Gå
Fem til ti minutter, flere gange dagligt, fra dag et. Sengeleje forlænger forløbet. Kan du kun gå tre minutter, så gå tre minutter, seks gange.
Nerveglidning
Sid på en stol, ret det onde ben ud og bøj nakken frem, sænk så benet og ret nakken op. Femten langsomme gentagelser, to gange dagligt. Målet er bevægelse, ikke stræk. Det må snurre, ikke skyde.
Bækkenvip på ryggen
Ryggen på gulvet, knæene bøjet. Pres lænden ned mod gulvet, slip, gentag tyve gange. Det åbner nerverodens plads en anelse og genstarter musklerne omkring lænden.
Hoftestrækkeren i balden
Sid, læg den onde ankel på det modsatte knæ, læn dig langsomt frem med ret ryg. Hold tredive sekunder, tre gange. Den løsner den dybe baldemuskel, som nerven løber under.
De danske retningslinjer på området er skrevet af forskere fra Syddansk Universitet, og det samme miljø står bag GLA:D Ryg, et forløb med patientuddannelse og superviseret træning, som fysioterapeuter og kiropraktorer over hele landet tilbyder ved langvarige rygsmerter. Logikken er den samme som i øvelserne ovenfor: forståelse først, derefter dosering, og bevægelse hele vejen igennem. De øvelser, der passer til et nerverodstryk, er samlet for sig.
Det du ikke skal gøre
- Sengeleje. Mere end et par dage forlænger forløbet. Sundhedsstyrelsens retningslinje anbefaler normal fysisk aktivitet frem for nedsat aktivitet.
- Kræve en MR-skanning tidligt. Den anbefales ikke rutinemæssigt ved nyopståede symptomer, fordi den sjældent ændrer behandlingen de første uger.
- Hårde hasestræk. På en irriteret nerve provokerer de oftere, end de letter. Nerveglidning gør det modsatte.
- Vente på, at smerten forsvinder helt, før du bevæger dig. Rækkefølgen er omvendt.
Ved siden af det står den generelle baggrund, som ingen skanning viser. Søvn, bevægelse og en kost med mange grøntsager virker på den lavgradige inflammation, der følger med. Nogle planteekstrakter er undersøgt på netop den komponent, først og fremmest curcumin og boswellia, og de tæller på en betingelse: at de faktisk optages, hvilket almindeligt gurkemeje ikke gør. Det er problemet bag vores formel bygget på biotilgængelighed og bag vores kosttilskud ved iskias. Som supplement til bevægelsen, aldrig i stedet for.
Hvornår du skal reagere
- Straks: manglende kontrol over vandladning eller afføring, følelsesløshed omkring skridtet, lammelse i begge ben. Det er en akut tilstand.
- Tydelig kraftnedsættelse i foden, som ikke bedres over dage.
- Smerte opstået efter et fald eller et slag.
- Feber, nattesved eller uforklaret vægttab sammen med rygsmerten.
- Ingen fremgang efter seks uger med bevægelse og øvelser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan man gøre, når man har ondt i iskiasnerven?
Bliv i bevægelse. Korte gåture flere gange om dagen fra første dag, og nerveglidning på en stol to gange dagligt. Sengeleje gør forløbet længere, og det er også konklusionen i Sundhedsstyrelsens retningslinje. Smertestillende kan bruges til at holde bevægelsen i gang, ikke som behandling i sig selv.
Kan iskiassmerter gå væk af sig selv?
Ja, i de fleste tilfælde. Omkring halvdelen er væsentligt bedre inden for seks uger, og ni ud af ti undgår operation. Det er hovedårsagen til, at man ikke skanner med det samme: skanningen ændrer sjældent noget ved de første ugers behandling.
Hvilke øvelser er godt for iskiasnerven?
Nerveglidning frem for stræk. Sid på en stol, ret benet ud og bøj nakken frem, sænk så benet og ret nakken op igen. Hertil bækkenvip på ryggen og en rolig strækning af den dybe baldemuskel. Hårde hasestræk på et ben, der allerede er irriteret, provokerer ofte mere, end de hjælper.
Er gåture godt for iskias?
Ja. Gang er den bedst dokumenterede enkeltstående ting, du kan gøre selv. Den holder nerven i bevægelse, belaster ryggen jævnt og modvirker den stivhed, der følger af at sidde stille. Start med den distance, du kan klare uden at smerten skyder længere ned i benet, og læg to minutter til hver anden dag.
Hvor sidder iskiasnerven præcist?
Den samles af fem nerverødder i lænden og korsbenet, løber under eller gennem den dybe baldemuskel, ned bag i låret og deler sig over knæhasen i to grene, der fortsætter til læg, fodryg og fodsål. Den afgiver ingen hudgrene på låret, og derfor kan et tryk i lænden gøre ondt i foden uden at gøre ondt undervejs.
Hvornår skal jeg til læge med iskias?
Straks ved manglende vandladningskontrol, følelsesløshed omkring skridtet eller lammelse i begge ben. Ellers ved egen læge, hvis kraften i foden svigter tydeligt, hvis smerten kom efter et fald, hvis du har feber eller uforklaret vægttab, eller hvis der ikke er sket fremskridt efter seks uger. Det er også egen læge, der henviser til fysioterapi med tilskud.
Kort fortalt
Gør to ting i dag. Læg mærke til, hvor langt ned i benet smerten går, og skriv det ned: det er dit eneste brugbare målepunkt. Gå derefter fem minutter, flere gange, uanset hvor lidt det føles af.
Går smerten opad mod balden over de næste uger, er du på vej, også selvom lænden bliver ømmere undervejs. Det er det mønster, man skal kende for ikke at skifte kurs på et forkert signal.
Kilder
Jensen R.K., Kongsted A., Kjaer P., Koes B. (2019). Diagnosis and treatment of sciatica. British Medical Journal, 367, l6273. DOI: 10.1136/bmj.l6273
Hartvigsen J., Hancock M.J., Kongsted A. et al. (2018). What low back pain is and why we need to pay attention. The Lancet, 391(10137), 2356-2367. DOI: 10.1016/S0140-6736(18)30480-X
Foster N.E., Anema J.R., Cherkin D. et al. (2018). Prevention and treatment of low back pain: evidence, challenges, and promising directions. The Lancet, 391(10137), 2368-2383. DOI: 10.1016/S0140-6736(18)30489-6
GBD 2021 Low Back Pain Collaborators (2023). Global, regional, and national burden of low back pain, 1990-2020, its attributable risk factors, and projections to 2050. The Lancet Rheumatology, 5(6), e316-e329. DOI: 10.1016/S2665-9913(23)00098-X
Robinson W.H., Lepus C.M., Wang Q. et al. (2016). Low-grade inflammation as a key mediator of the pathogenesis of osteoarthritis. Nature Reviews Rheumatology, 12(10), 580-592. DOI: 10.1038/nrrheum.2016.136
