Pes anserinus: smerten på knæets inderside, og hvorfor den ofte starter i hoften

Active ton protocole
Genou vu de la face interne sur fond sombre, relief des tendons sous l'articulation éclairé par une lumière rasante

Pes anserinus er det hyppigste svar, når det gør ondt på knæets inderside et par fingerbredder under leddet. Det kaldes også gåsefodssyndrom eller bare senebetændelse i knæet, og det er en af de tilstande, der oftest behandles det forkerte sted.

Det punkt, danske sider sjældent skriver: hos mange er pes anserinus lige så meget et hofteproblem som et knæproblem. Trænes kun knæet, kommer smerten tilbage.

Knæ set fra indersiden i skråt lys, med senefæstet nogle centimeter under knæleddet fremhævet
Pes anserinus er det sted, hvor tre sener mødes og hæfter på skinnebenets inderside, fem til syv centimeter under knæleddet. Formen minder om en gåsefod, deraf navnet.

Hvad pes anserinus er

Tre muskler fra lår og bækken, sartorius, gracilis og semitendinosus, ender i et fælles senefæste på skinnebenets inderside. Fæstet ligger fem til syv centimeter under knæleddet og breder sig ud i en form, der ligner en gåsefod. Under senerne ligger en slimsæk, der skal lade dem glide.

Både senefæstet og slimsækken kan blive irriterede, og i praksis kan man sjældent skelne dem klinisk. Den samme uklarhed findes ved senebetændelse i håndleddet, hvor det oftest er seneskeden og ikke selve senen. Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver tilstanden som en irritation af muskelsenefæstet, og behandlingen er den samme uanset hvilken af de to strukturer der giver flest symptomer.

5 til 7 cm

under knæleddet, på skinnebenets inderside, sidder det punkt der afgør diagnosen. Er det ømmeste sted i selve ledlinjen eller på knæskallen, er det ikke pes anserinus, og øvelserne skal være andre.

Patienthåndbogen på sundhed.dk, anserinus tendinit

Tre slags senebetændelse i knæet

Pes anserinus

Ømhed på knæets inderside, et par fingerbredder under selve leddet. Værst ved trapper og ved at rejse sig fra en stol.

Springerknæ

Smerte under knæskallen, i patellasenen. Provokeres af hop, opbremsning og dybe knæbøjninger.

Løberknæ

Smerte på knæets yderside, ofte efter et fast antal minutters løb. Det er en senestrimmel fra hoften, ikke fra knæet.

Tre forskellige tilstande, som alle kaldes senebetændelse i knæet i daglig tale. Peg med én finger på det ømmeste punkt: er det på indersiden under leddet, er det pes anserinus.

Forskellen er ikke akademisk, selvom alle tre giver smerter, der forværres af belastning. Springerknæ trænes med tunge, langsomme knæbøjninger. Løberknæ handler om baldemusklerne og om løbekadence. Pes anserinus ligger et sted midt imellem, og hvis du laver den forkerte gruppes øvelser, kan forløbet blive måneder længere.

Hvorfor det gør ondt

To måder at forstå en senebetændelse i knæet på

Det navnet antyder

  • Der er en betændelse, som skal dæmpes.
  • Knæet skal aflastes, indtil det ikke gør ondt.
  • Betændelsen forsvinder, og så er man rask.
  • Smerten sidder der, hvor skaden er.

Det der faktisk sker

  • Efter få uger findes der stort set ingen betændelsesceller i senevævet.
  • Kollagenet er uordnet, senen fortykket, og der er vokset nye kar og nervetråde ind.
  • Vævet bygges kun om under belastning. Aflastning gør senen svagere.
  • Pes anserinus er lige så ofte et hofteproblem: svage baldemuskler lader knæet falde indad ved hvert skridt.
Den sidste linje er den vigtigste og den, danske sider sjældent skriver. Behandles kun knæet, kommer smerten tilbage, så snart belastningen stiger igen.

Mekanismen bag er som regel en kombination. Belastningen er steget hurtigere, end senen kunne følge med: flere kilometer, en ny bakketræning, et nyt arbejde med mange trapper. Samtidig lader svage baldemuskler knæet falde indad ved hvert skridt, og det trækker netop i pes anserinus.

To grupper er overrepræsenteret. Løbere, især efter en optrapning. Og kvinder over 50 med slidgigt i knæet, hvor det ændrede bevægemønster giver senefæstet mere at trække i. Er der samtidig slidgigt, skal begge dele håndteres, og her findes der i Danmark et struktureret tilbud i GLA:D, udviklet på Syddansk Universitet af Ewa Roos og Søren T. Skou, som fysioterapeuter over hele landet er uddannet i.

Behandlingen der virker

ET FORLØB DER TAGER BÅDE KNÆ OG HOFTE

01

Sæt belastningen ned, ikke i nul

Skær distancen eller trappebrugen ned til det niveau, hvor smerten dagen efter er uændret. Fortsæt med at bevæge dig på det niveau.

02

Isometrisk hold de første to uger

Sid på en stol, klem en sammenrullet pude mellem knæene, hold i 45 sekunder, fem gange, to gange dagligt. Det dæmper smerten og holder senen belastet.

03

Byg baldemusklerne op

Sidelæns skridt med elastik om anklerne, hofteløft på ét ben, og skridt op på en lav skammel. Det er her, de fleste forløb bliver afgjort.

04

Langsom styrke på hasemusklerne

Knæbøj til halv dybde og rumænsk dødløft med let vægt. Tre sekunder op, tre sekunder ned. Tre sæt af ti, hver anden dag.

05

Byg belastningen op igen

Læg højst ti procent til om ugen på den aktivitet, der gav problemet. Det er den grænse, de fleste tilbagefald skyldes.

Doseringsreglen er den samme som ved alle senelidelser: 4 til 5 ud af 10 i smerte under øvelsen er acceptabelt, og det er dagen efter, der dømmer. Uændret knæ, fortsæt. Mere ømt og vedvarende, gå et trin tilbage.

Princippet med tung, langsom belastning kommer fra dansk seneforskning. Rikke Beyer og kolleger fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital viste i 2015, at tung langsom styrketræning gav samme resultat som klassisk excentrisk træning efter et år, men med større tilfredshed undervejs. Det er den logik, der ligger under forløbet ovenfor, og under behandlingen af tennisalbue, hvor doseringen er den samme.

Det der ikke rykker

  • Fuldstændig hvile. Den lindrer, mens den står på, og senen kommer svagere ud, end den gik ind.
  • Is på en gammel smerte. Giver mening de første dage af en opblussen, ikke på noget, der har stået på i måneder.
  • Gigtmedicin som eneste behandling. Den gør det muligt at komme i gang og gør ikke senen stærkere.
  • Binyrebarkhormon i slimsækken. Kan bruges ved en kraftig opblussen, men gentagne indsprøjtninger svækker senevævet.
  • Skanning tidligt. Diagnosen stilles ved at trykke på det rigtige punkt. En skanning ændrer sjældent planen.

Tilbage står den lavgradige inflammation i kroppen som helhed, som ingen skanning viser. Søvn, bevægelse og en kost med mange grøntsager virker på den. Nogle planteekstrakter er undersøgt netop på den komponent, først og fremmest curcumin og boswellia, og de tæller på en betingelse: at de faktisk optages, hvilket almindeligt gurkemeje ikke gør. Det er problemet bag vores formel bygget på biotilgængelighed og bag vores kosttilskud ved senebetændelse. Som supplement til træningen, aldrig i stedet for.

Hvornår du skal til egen læge

  • Et knæ der er hævet, varmt og rødt, eller feber sammen med knæsmerten.
  • Smerte opstået pludseligt efter en vridning eller et fald.
  • Låsninger, eller en fornemmelse af at knæet giver efter.
  • Smerte i hvile og om natten, uafhængigt af belastningen.
  • Ingen fremgang efter tre måneders systematisk træning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er pes anserinus?

Pes anserinus er det fælles senefæste for tre muskler, sartorius, gracilis og semitendinosus, på skinnebenets inderside fem til syv centimeter under knæleddet. Navnet er latin for gåsefod, fordi de tre sener breder sig ud i en form, der ligner en. Under senerne ligger en slimsæk, og både sener og slimsæk kan blive irriterede.

Hvad er gåsefodssyndrom?

Det er den danske betegnelse for det samme: en irritation af senefæstet og slimsækken ved pes anserinus. Du vil også se anserinus tendinit, pes anserinus tendinopati og anserinus bursit. I praksis er det svært at skelne senen fra slimsækken klinisk, og behandlingen er den samme.

Hvordan føles senebetændelse i knæet?

Som en lokal, trykkende ømhed, du kan pege på med én finger, og som bliver værre af den bevægelse, der belaster netop den sene. Ved pes anserinus er det trapper, at rejse sig fra en stol og at ligge med knæene mod hinanden om natten. Hævelse og varme er sjældne, og hvis hele knæet er hævet og varmt, er det noget andet.

Hvad kan man gøre ved senebetændelse i knæet?

Sæt belastningen ned til et niveau, hvor knæet er uændret dagen efter, i stedet for at stoppe helt. Start isometriske hold de første to uger, gå derefter over til langsom styrketræning af hase- og baldemuskler. Ved pes anserinus er hofteøvelserne mindst lige så vigtige som knæøvelserne.

Hvor lang tid tager senebetændelse i knæet?

Med et systematisk forløb typisk seks til tolv uger for pes anserinus, længere for springerknæ. De fleste mærker en forskel efter tre til fire uger, men senen er ikke færdig med at bygge om, når smerten forsvinder. Stopper man der, kommer problemet ofte igen inden for få måneder.

Hvornår skal jeg til egen læge?

Ved et knæ der er hævet, varmt og rødt, ved smerte opstået efter en vridning, ved låsninger eller ved en fornemmelse af at knæet giver efter. Også hvis der ikke er sket fremskridt efter tre måneders systematisk træning. Det er egen læge, der henviser til fysioterapi med tilskud og videre til speciallæge.

Kort fortalt

Peg med én finger på det ømmeste punkt. Sidder det på indersiden fem til syv centimeter under leddet, er det pes anserinus, og du kan begynde i dag med isometriske hold og sidelæns skridt med elastik.

Og husk hoften. Det er den del af behandlingen, de fleste springer over, og den del, der afgør, om smerten bliver væk.


Kilder

Khan K.M., Cook J.L., Kannus P. et al. (2002). Time to abandon the “tendinitis” myth. British Medical Journal, 324(7338), 626-627. DOI: 10.1136/bmj.324.7338.626

Cook J.L., Purdam C.R. (2009). Is tendon pathology a continuum? A pathology model to explain the clinical presentation of load-induced tendinopathy. British Journal of Sports Medicine, 43(6), 409-416. DOI: 10.1136/bjsm.2008.051193

Alfredson H., Pietilä T., Jonsson P., Lorentzon R. (1998). Heavy-load eccentric calf muscle training for the treatment of chronic Achilles tendinosis. American Journal of Sports Medicine, 26(3), 360-366. DOI: 10.1177/03635465980260030301

Beyer R., Kongsgaard M., Hougs Kjær B., Øhlenschlæger T., Kjær M., Magnusson S.P. (2015). Heavy slow resistance versus eccentric training as treatment for Achilles tendinopathy. American Journal of Sports Medicine, 43(7), 1704-1711. DOI: 10.1177/0363546515584760

Sivrika A.P., Papadamou E., Kypraios G. et al. (2023). Comparability of the effectiveness of different types of exercise in the treatment of Achilles tendinopathy: a systematic review. Healthcare, 11(16), 2268. DOI: 10.3390/healthcare11162268

0