Tennisalbue rammer langt flere kontoransatte end tennisspillere, og den behandling, de fleste begynder med, er den, der virker dårligst. Ro lindrer smerterne og bygger ikke senen om. Langsom, tung belastning gør det modsatte.
Det punkt, som ingen af de danske sider skriver tydeligt: efter nogle uger er der ikke længere en betændelse at behandle. Det ændrer alt i, hvad der giver mening at gøre.
Hvad en tennisalbue egentlig er
Smerten sidder på albuens yderside, hvor senerne fra underarmens strækkemuskler hæfter på knoglen. Det er de muskler, du bruger til at løfte håndleddet og til at holde fast. De samme sener kan blive irriterede i den anden ende, og så taler man om senebetændelse i håndleddet. Derfor gør det ondt at løfte en kop eller at vride en klud, mens det ikke gør noget at bøje albuen. Armen har mange sener på lidt plads, og hvilken af dem der er irriteret afgør forløbet.
Fagudtrykket er epikondylit, og endelsen it betyder betændelse. Det er præcis der, misforståelsen begynder. Når man tager en vævsprøve fra en sene, der har gjort ondt i flere måneder, finder man næsten ingen betændelsesceller, men uordnet kollagen, fortykket væv og indvækst af nye blodkar og nervetråde. Det korrekte ord er tendinopati, og det forklarer, hvorfor symptomer og vævsforandring ikke følges ad. Nøjagtig det samme gælder ved senebetændelse i foden.
To måder at forstå en tennisalbue på
Det de fleste tror
- Senen er betændt, så den skal have ro.
- Når smerten er væk, er skaden helet.
- Træning på en øm sene gør skaden værre.
- En indsprøjtning fjerner problemet.
Det vævsprøverne viser
- Efter nogle uger findes der stort set ingen betændelsesceller i senen.
- Kollagenet ligger uordnet, vævet er fortykket, og der er vokset nye kar og nervetråde ind.
- Senevæv bygges kun om, når det belastes. Fuldstændig ro gør senen svagere.
- Smertelindring og heling er to forskellige ting, og de følges ikke altid ad.
Tennisalbue, golfalbue eller noget helt tredje
Tennisalbue
Ømhed på albuens yderside. Det gør ondt at strække håndleddet mod modstand, at løfte en kaffekop eller at vride en klud.
Golfalbue
Samme mekanisme, men på albuens inderside. Her er det bøjningen af håndleddet og det faste greb, der provokerer.
Nerve i klemme
Snurren, følelsesløshed eller kraftnedsættelse i ring- og lillefinger. Det er ikke en sene, og øvelserne for tennisalbue hjælper ikke.
Diagnosen stilles på historien og på en enkel test, som du kan lave selv. Stræk armen helt ud, vend håndfladen nedad, og løft håndleddet mens den anden hånd presser imod. En skarp smerte på albuens yderside peger på tennisalbue. Gør det ondt på indersiden ved den modsatte bevægelse, er det golfalbue. En skanning ændrer sjældent behandlingen.
Hvorfor hvile ikke løser det
Refleksen er at stoppe og vente. Det virker, så længe det står på, og det svigter ved første rigtige belastning bagefter. Årsagen er, at senevæv kun bygges om, når det belastes: en albue, der har været i ro i tre uger, kommer svagere ud, end den gik ind. Ro fjerner symptomet uden at røre ved årsagen.
Træningen der har evidens bag sig
ET GENOPTRÆNINGSFORLØB DER HOLDER
Find den bevægelse, der gør ondt
Som regel at strække håndleddet med håndfladen nedad. Det bliver din målebevægelse gennem hele forløbet.
Start med statiske hold
Hold håndleddet strakt mod let modstand i 30 til 45 sekunder, fem gange. To gange om dagen den første uge. Formålet er at komme i gang, ikke at blive stærk.
Skift til langsom styrke
En håndvægt på et halvt til et kilo, underarmen støttet på låret, håndfladen nedad. Løft langsomt, sænk endnu langsommere på tre sekunder. Tre sæt af femten, hver anden dag.
Øg vægten, ikke antallet
Når femten gentagelser føles lette, læg 250 gram til. Det er belastningen, der bygger senen om, ikke antallet af gentagelser.
Hold ved i tolv uger
Det er den periode, de kontrollerede forsøg bruger. De fleste mærker forskel efter fire til seks uger, men senen er ikke færdig med at bygge om.
Princippet er ikke opfundet på albuen, men på akillessenen, og en stor del af det arbejde er lavet i Danmark. Rikke Beyer og kolleger fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital sammenlignede i 2015 tung langsom styrketræning med klassisk excentrisk træning: samme resultat efter et år, men større tilfredshed i gruppen med tung langsom styrke.
Binyrebarkhormon: det tal, der ændrer beslutningen
af dem, der fik binyrebarkhormon i albuen, havde haft tilbagefald efter et år, mod 51 % i gruppen uden indsprøjtning. Indsprøjtningen virkede bedre efter fire uger og dårligere efter tolv måneder.
Coombes et al., JAMA 2013, 165 deltagere med tennisalbue
Indsprøjtningen med binyrebarkhormon er stadig et af de første tilbud, mange får. Den virker hurtigt. Problemet er, hvad der sker bagefter: i det største randomiserede forsøg havde gruppen med indsprøjtning det bedst efter fire uger, og efter tolv måneder var billedet vendt.
Det gør ikke indsprøjtningen ubrugelig, men den har en pris, der er værd at kende, før man siger ja. Bruges den til at få plads til at komme i gang med træningen, giver den mening. Bruges den i stedet for træning, køber man fire gode uger og betaler for dem senere.
De øvrige behandlinger, og hvad de er værd
- Epikondylitbandage, den brede rem lige under albuen. Den flytter trækket væk fra det ømme senefæste og kan gøre hverdagen til at holde ud. Den træner ikke senen, så den er en støtte, ikke en behandling.
- Is, som giver mening i de første dage af en akut opblussen, men ikke på en smerte, der har stået på i måneder.
- Gigtmedicin i tabletform, der hjælper med at sove og med at komme i gang, men som ud over de første uger virker på smerten og ikke på årsagen.
- Trykbølgebehandling, som en del danske klinikker tilbyder. Resultaterne er blandede, og den giver bedst mening oven på et træningsprogram, ikke i stedet for.
- Operation, som er sjælden og forbeholdt de få tilfælde, der stadig er uændrede efter seks til tolv måneders behandling.
Tilbage står den lavgradige inflammation i kroppen som helhed, som ingen skanning viser. Søvn, bevægelse og en kost med mange grøntsager virker på den. Nogle planteekstrakter er undersøgt netop på den komponent, først og fremmest curcumin og boswellia, og de tæller på en betingelse: at de faktisk optages, hvilket almindeligt gurkemeje ikke gør. Det er problemet bag vores formel bygget på biotilgængelighed og bag vores kosttilskud ved senebetændelse. Som supplement til træningen, aldrig i stedet for.
Hvornår du skal til egen læge
I Danmark går vejen til både speciallæge og til fysioterapi med tilskud gennem egen læge. Henvisningen er derfor det første skridt, ikke det sidste.
- Snurren, følelsesløshed eller kraftnedsættelse i hånden, som peger på en nerve.
- En albue, der er hævet, varm og rød, eller smerte efter et fald eller et slag.
- Manglende evne til at strække albuen helt ud.
- Smerte i hvile og om natten, uafhængigt af belastningen.
- Ingen ændring efter tre måneders systematisk træning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan kommer man af med tennisalbue?
Med langsom, tung belastning af senen, ikke med ro. Konkret: håndleddet strækkes mod modstand med en let håndvægt, langsomt op og endnu langsommere ned, tre sæt af femten hver anden dag i mindst tolv uger. Ro lindrer, men bygger ikke noget om, og smerten kommer tilbage ved første rigtige belastning.
Hvor lang tid tager en tennisalbue?
Regn med måneder, ikke uger. De fleste mærker en ændring efter fire til seks ugers systematisk træning, og forløbet varer typisk fra tre til seks måneder. Uden træning går en del tilfælde også over af sig selv, men det tager ofte et til to år.
Hvad kan man gøre ved en tennisalbue derhjemme?
Tre ting, i den rækkefølge. Skift de greb, der provokerer: løft med håndfladen opad, brug hele hånden i stedet for to fingre, sæt et tykkere greb på værktøj og mus. Start derefter de statiske hold. Gå så videre til langsom styrketræning med vægt. En epikondylitbandage kan tage toppen af smerten i hverdagen, men den træner ikke senen.
Hvad må man ikke med en tennisalbue?
Du må ikke holde albuen fuldstændig i ro i ugevis, og du må ikke fortsætte med den bevægelse, der gav problemet, i uændret dosis. Undgå desuden at teste albuen hver dag ved at provokere smerten: det giver ingen information og holder irritationen i gang.
Hjælper en indsprøjtning mod tennisalbue?
På kort sigt ja, på længere sigt nej. I det største randomiserede forsøg havde gruppen med binyrebarkhormon det bedre efter fire uger, men efter et år havde 83 % haft tilbagefald mod 51 % i gruppen uden. Patienthåndbogen på sundhed.dk noterer samme forbehold. Indsprøjtningen kan give plads til at komme i gang med træningen, men den er ikke en løsning i sig selv.
Kort fortalt
Det, du kan gøre i dag: find den ene bevægelse, der provokerer, og skift den i hverdagen. Læg derefter de statiske hold ind, og gå videre til langsom styrke med vægt, når de bliver lette.
Og indstil dig på måneder frem for uger. At skifte behandling hver tredje uge er den sikreste måde at få ingen af dem til at virke.
Kilder
Khan K.M., Cook J.L., Kannus P. et al. (2002). Time to abandon the “tendinitis” myth. British Medical Journal, 324(7338), 626-627. DOI: 10.1136/bmj.324.7338.626
Cook J.L., Purdam C.R. (2009). Is tendon pathology a continuum? A pathology model to explain the clinical presentation of load-induced tendinopathy. British Journal of Sports Medicine, 43(6), 409-416. DOI: 10.1136/bjsm.2008.051193
Coombes B.K., Bisset L., Brooks P., Khan A., Vicenzino B. (2013). Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial. JAMA, 309(5), 461-469. DOI: 10.1001/jama.2013.129
Beyer R., Kongsgaard M., Hougs Kjær B., Øhlenschlæger T., Kjær M., Magnusson S.P. (2015). Heavy slow resistance versus eccentric training as treatment for Achilles tendinopathy. American Journal of Sports Medicine, 43(7), 1704-1711. DOI: 10.1177/0363546515584760
Sivrika A.P., Papadamou E., Kypraios G. et al. (2023). Comparability of the effectiveness of different types of exercise in the treatment of Achilles tendinopathy: a systematic review. Healthcare, 11(16), 2268. DOI: 10.3390/healthcare11162268
