Senebetændelse i armen er sjældent en betændelse. Det er som regel en sene eller en seneskede, der har fået for meget af den samme bevægelse, og de to tilstande behandles ikke ens. Sorter først efter hvor smerten sidder, og vælg derefter behandling. Belastning i den rigtige dosis virker bedre end hvile.
Armen har mange sener på lidt plads, og de giver hver sine symptomer. Derfor rammer generelle råd om hvile og medicin næsten altid ved siden af. Det, der afgør forløbet, er hvilken struktur der er irriteret, og hvor længe den har været det.
Sene eller seneskede? To forskellige tilstande
Senebetændelse sidder i selve senevævet. Seneskedehindebetændelse sidder i den glatte hinde, senen glider i. Forskellen kan mærkes: ved seneskedehindebetændelse er smerten ofte brændende, den følger en snæver bane, og nogle kan høre eller mærke en svag knirken, når de bevæger håndleddet. Sidder generne netop dér, er seneskedehindebetændelse i håndleddet gennemgået for sig.
Skelnen er ikke akademisk. En irriteret seneskede falder tit til ro på to til seks uger, når den udløsende bevægelse ændres, mens senevæv, der er bygget om over måneder, tager måneder at bygge tilbage. Regner du med det korte forløb og får det lange, holder du op med øvelserne præcis når de begynder at virke.
Hvor i armen gør det ondt?
Læg en finger på det ømmeste punkt. Det er den hurtigste sortering, du kan lave selv, og den peger direkte på hvilke sener der er tale om.
HVOR SIDDER DET ØMMESTE PUNKT?
I ARMEN
Foran på overarmen
Bicepssenen. Ømhed i furen foran skulderleddet, værre når du løfter noget tungt med håndfladen opad. Smerten stråler ofte ned midt på overarmen.
Albuens yderside
Senefæstet for de muskler, der løfter håndleddet. Det er den tilstand, danskere kalder tennisalbue, og den har sit eget forløb.
Oversiden af underarmen
Seneskederne. Brændende smerter fra albuen ned mod håndleddet, tit efter mange timer med mus, tastatur, skruetrækker eller åre.
Tommelsiden af håndleddet
De to sener til tommelfingeren. Smerten skærer, når du griber om noget og drejer håndleddet udad. Den kendes som de Quervain.
Bicepssenen skiller sig ud på ét punkt. Giver den efter helt, springer musklen sammen i en synlig bule på overarmen. Det sker pludseligt og med et smæld, og det hører til hos egen læge samme dag.
Hvorfor ordet betændelse er misvisende
I 2002 skrev en gruppe forskere i British Medical Journal, at tiden var inde til at droppe myten om tendinitis. Vævsprøver fra smertefulde sener viste ingen ophobning af inflammationsceller. De viste uorden i kollagenet, indvækst af nye blodkar og nervetråde og en fortykket sene. Ordet blev hængende i sproget længe efter, at mikroskopet havde afvist det. Samme opgør er gjort under foden, hvor fasciitis plantaris i dag beskrives som nedbrydning frem for betændelse.
Syv år senere satte to australske forskere det i system som et kontinuum: en reaktiv fase, hvor senen svulmer efter en pludselig ændring i belastning og stadig kan komme helt tilbage, en fase hvor reparationen kommer på bagkant, og til sidst et stadie med områder, der ikke bliver som før. Det er derfor, tidlig indsats betyder mere end tålmodighed.
TO MÅDER AT LÆSE EN ØM SENE PÅ
DET, MANGE GØR
- Holder armen helt i ro, til smerterne er væk.
- Tager antiinflammatorisk medicin i ugevis som selve behandlingen.
- Starter først øvelser, når det slet ikke gør ondt mere.
- Går tilbage til fuld belastning samme dag, som smerterne slipper.
DET, MÅLINGERNE PEGER PÅ
- Sener bliver svagere af fuldstændig aflastning og stærkere af dosseret belastning.
- Medicinen dæmper smerten, men ændrer ikke senevævet.
- Smerte under 4 på en skala til 10 under øvelsen er acceptabel, hvis den er væk næste morgen.
- Optrapningen tager uger, og det er her de fleste tilbagefald sker.
Hvad behandling virker?
Grundlaget er styrkearbejde, og det bedste danske belæg kommer fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Otteoghalvtreds patienter med langvarig senesmerte blev fordelt tilfældigt til excentrisk træning eller tung, langsom styrketræning i 12 uger. Begge grupper fik bedre funktion og færre smerter, senen blev tyndere, og forbedringen holdt efter 52 uger. Forskellen lå i, om folk gennemførte: 92 procent af passene mod 78 procent. Vælg de øvelser, du kan holde til i tre måneder.
Attel og indsprøjtning fylder meget i det, du får tilbudt. Da 35 europæiske håndkirurger og håndterapeuter i 2014 blev enige om en retningslinje for seneskedehindebetændelse ved tommelfingeren, var pointen, at instruktion i at ændre de gentagne bevægelser aldrig må stå alene.
Om indsprøjtningen findes der ét forsøg, der følger patienterne længe nok. Hundredefemogtres personer med langvarige smerter ved albuens yderside fik enten binyrebarkhormon eller placebo. Efter et år var billedet vendt om.
HELT RASK ELLER MEGET BEDRE EFTER ET ÅR
Indsprøjtningen tager smerten hurtigt, men den gør ikke arbejdet i senen. Tallene efter et år taler for at bruge den sjældent og aldrig alene.
Hvornår skal du til egen læge?
Gå til egen læge, hvis du mærkede et smæld og fik en bule på overarmen, hvis armen er varm og hævet sammen med feber, hvis du har følelsesløshed eller snurren i fingrene, hvis smerterne kom uden nogen form for overbelastning, eller hvis der ikke er sket fremgang efter tre måneders fornuftig træning.
Det er egen læge, der henviser til fysioterapeut med offentligt tilskud og videre til ultralyd. Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver symptomerne ved de enkelte tilstande i armen, og den er et roligt sted at læse videre.
Hvad kan du selv gøre imens?
Skru ned frem for at stoppe. Find den bevægelse, der gentages hundredvis af gange om dagen, og lav den om: musens placering, grebet om værktøjet, højden på bordet.
Smertestillende medicin har en plads, men en begrænset en. Den gør det muligt at sove og at komme i gang med øvelserne, og den skal ikke bruges til at træne igennem smerte. Nogle vælger samtidig et kosttilskud rettet mod sener og restitution gennem de måneder, ombygningen tager, eller et bredere betændelseshæmmende tilskud, når flere led er irriterede på én gang. Det erstatter ikke træningen. Det er belastningen, der bygger senen op.
Hvor lang tid varer senebetændelse i armen?
En irriteret seneskede falder ofte til ro på to til seks uger, når den udløsende bevægelse ændres. Er selve senevævet bygget om over måneder, skal du regne med tre måneders træning, før dagligdagen er normal igen.
Hvad er forskellen på senebetændelse og seneskedehindebetændelse?
Senebetændelse sidder i selve senen. Seneskedehindebetændelse sidder i den glatte hinde, senen glider i. Den sidste giver ofte brændende smerter i en snæver bane og nogle gange en svag knirken, når du bevæger håndleddet.
Hvordan behandler man senebetændelse i armen?
Ændr først den bevægelse, der gentages. Læg derefter et styrkeprogram med få, tunge og langsomme gentagelser tre gange om ugen i tre måneder. Smerte under 4 på en skala til 10 under øvelsen er acceptabel, hvis den er væk næste morgen.
Hjælper det at hvile armen helt?
Nej. Sener bliver svagere af fuldstændig aflastning. Skru ned for de belastende minutter frem for at stoppe bevægelsen, og hold musklerne omkring senen i arbejde.
Virker en indsprøjtning med binyrebarkhormon?
På kort sigt, ja. I et forsøg med 165 patienter med smerter ved albuens yderside var 83 procent helt raske eller meget bedre efter et år mod 96 procent i placebogruppen, og tilbagefaldene var 54 mod 12 procent. Brug den sjældent og aldrig alene.
Hvornår er det ikke en senebetændelse?
Hvis armen er varm og hævet sammen med feber, hvis du har følelsesløshed eller snurren i fingrene, hvis smerterne opstod uden overbelastning, eller hvis du mærkede et smæld og fik en bule på overarmen. Alle fire hører til hos egen læge.
Kort fortalt
Find det ømmeste punkt i dag, og se hvor det ligger: overarmen, albuens yderside, oversiden af underarmen eller tommelsiden af håndleddet. Det svar bestemmer alt det andet.
Lav derefter den gentagne bevægelse om, og læg et styrkeprogram. Hvilken metode du vælger, betyder mindre end om du gennemfører den.
Kilder
Khan K.M., Cook J.L., Kannus P. et al. (2002). Time to abandon the “tendinitis” myth. British Medical Journal, 324(7338), 626-627. DOI: 10.1136/bmj.324.7338.626
Cook J.L., Purdam C.R. (2009). Is tendon pathology a continuum? A pathology model to explain the clinical presentation of load-induced tendinopathy. British Journal of Sports Medicine, 43(6), 409-416. DOI: 10.1136/bjsm.2008.051193
Magnusson S.P., Langberg H., Kjaer M. (2010). The pathogenesis of tendinopathy: balancing the response to loading. Nature Reviews Rheumatology, 6(5), 262-268. DOI: 10.1038/nrrheum.2010.43
Beyer R., Kongsgaard M., Hougs Kjær B., Øhlenschlæger T., Kjær M., Magnusson S.P. (2015). Heavy slow resistance versus eccentric training as treatment for Achilles tendinopathy. American Journal of Sports Medicine, 43(7), 1704-1711. DOI: 10.1177/0363546515584760
Huisstede B.M.A., Coert J.H., Fridén J., Hoogvliet P., European HANDGUIDE Group (2014). Consensus on a multidisciplinary treatment guideline for de Quervain disease: results from the European HANDGUIDE study. Physical Therapy, 94(8), 1095-1110. DOI: 10.2522/ptj.20130069
Coombes B.K., Bisset L., Brooks P., Khan A., Vicenzino B. (2013). Effect of corticosteroid injection, physiotherapy, or both on clinical outcomes in patients with unilateral lateral epicondylalgia: a randomized controlled trial. JAMA, 309(5), 461-469. DOI: 10.1001/jama.2013.129
