Oxidativt stress er en ubalance mellem frie radikaler og kroppens eget forsvar. Det er en reel biologisk tilstand, og den er koblet til aldring og til flere sygdomme. Men de store forsøg med antioxidanter i pilleform peger et andet sted hen, end de fleste tror. Her er tallene, og her er det, der virker.
Hvad er oxidativt stress?
Når cellerne laver energi, sker det ved at flytte elektroner. En lille del af de elektroner slipper undervejs og danner reaktive iltforbindelser, i daglig tale frie radikaler. Et frit radikal er et molekyle med en uparret elektron, og det gør det reaktivt: det river en elektron af det nærmeste molekyle, som selv bliver ustabilt.
Kroppen er bygget til det. Enzymer som superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase neutraliserer radikalerne løbende, og kosten bidrager med flere stoffer, blandt andet C-vitamin og E-vitamin. Alfa-liponsyre hører til samme regnskab: kroppen danner den selv, og den kan genskabe C- og E-vitamin, når de er brugt op. Oxidativt stress opstår ikke, fordi der er frie radikaler. Det opstår, når produktionen overstiger forsvaret.
Definitionen er blevet skærpet. I en gennemgang fra 2017 beskriver Sies og kolleger oxidativ stress som en forstyrrelse af redoxsignalering og redoxkontrol, ikke blot som en ophobning af skade. Forskellen betyder noget: det handler om et system, der er kommet ud af regulering, ikke om et lager, der er løbet fuldt. I rammen om aldringens tolv kendetegn hører oxidativ skade da også under mitokondriel dysfunktion frem for at være et kendetegn for sig.
HVOR DE FRIE RADIKALER KOMMER FRA
ILTFORBINDELSER
ENERGIOMSÆTNING
Mitokondrierne lækker små mængder ved helt normalt arbejde. Denne kilde kan ikke fjernes, og den skal ikke fjernes.
RYGNING OG ALKOHOL
De to største kilder, man selv styrer. Effekten er stor og veldokumenteret.
BETÆNDELSE OG INFEKTION
Immunceller danner radikaler med vilje. Det er sådan, de dræber bakterier.
UV, FORURENING, SØVNMANGEL
Ydre belastninger, der lægger oven i den daglige produktion.
Frie radikaler er ikke kun skadelige
Det er her, de fleste danske sider om emnet stopper for tidligt. Reaktive iltforbindelser er ikke affald. De er signalstoffer.
Sies og Jones beskrev i 2020 dem netop sådan: som alsidige fysiologiske signalstoffer. Kroppen bruger dem til at regulere celledeling, immunforsvar, tilpasning til træning og sin egen produktion af antioxidantenzymer. Fjerner man dem for effektivt, fjerner man også signalet.
Det er hele forklaringen på det, der følger, og det er grunden til, at flere antioxidanter ikke automatisk er bedre. Et forsvar, der aldrig bliver udfordret, bliver ikke stærkere.
Kan man måle oxidativt stress?
Ikke rutinemæssigt, og det er værd at vide, inden nogen tilbyder dig en test. Der findes forskningsmålinger af markører som malondialdehyd, 8-OHdG i urin eller antioxidantkapacitet i plasma, men de bruges i studier, ikke i klinisk hverdag.
Problemet med markørerne er, at de måler forskellige ting og ikke følges ad. Malondialdehyd afspejler skade på fedtstoffer i cellemembranerne, 8-OHdG afspejler skade på DNA, og antioxidantkapacitet i plasma siger noget om beredskabet, ikke om skaden. To personer kan ligge højt på den ene og lavt på den anden, og der findes ingen aftalt måde at veje dem sammen på.
Din egen læge måler derfor ikke oxidativt stress, fordi der ikke findes en grænseværdi, som ville ændre en behandling. Bliver du tilbudt en test, der giver dig en score for oxidativt stress og et tilhørende produkt, er det salg. Forbeholdet er ord for ord det samme ved de telomertests, der sælges direkte til forbrugere. Det er ikke en undersøgelse, der findes i det danske sundhedsvæsen.
Antioxidanter i pilleform: det store forsøg og dets svar
Hypotesen var indlysende: hvis oxidativt stress skader, må ekstra antioxidanter beskytte. Den er blevet afprøvet grundigt, og svaret er ikke det, hypotesen lovede.
Så mange deltagere indgik i Cochrane-gennemgangen fra 2012 af antioxidanttilskud, fordelt på 78 randomiserede forsøg. Samlet havde tilskuddene ingen sikker effekt på dødeligheden, med en relativ risiko på 1,02.
Bjelakovic G. et al., Cochrane Database of Systematic Reviews 2012. DOI: 10.1002/14651858.CD007176.pub2
Gennemgangen omfattede betacaroten, A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin og selen, alene eller i kombination, hos både raske og syge. Behandlingsvarigheden gik fra 28 dage til 12 år, med et gennemsnit på tre år. Forfatterne indleder selv med, at deres tidligere gennemgang havde vist, at antioxidanttilskud kan øge dødeligheden.
To enkeltforsøg fra netop det materiale forklarer, hvorfor de tillader sig at skrive sådan.
CARET, betacaroten til rygere
18.314 rygere, tidligere rygere og asbesteksponerede arbejdere fik i CARET-forsøget enten 30 mg betacaroten og 25.000 IE A-vitamin dagligt eller placebo. Efter i gennemsnit fire år havde behandlingsgruppen 28 procent flere tilfælde af lungekræft, 46 procent flere dødsfald af lungekræft og 17 procent flere dødsfald i alt. Forsøget blev stoppet 21 måneder før tid.
SELECT, E-vitamin til raske mænd
35.533 relativt raske mænd blev fordelt til selen, E-vitamin, begge dele eller placebo. I E-vitamingruppen fik 620 mænd prostatakræft mod 529 i placebogruppen, en hazard ratio på 1,17. Igen var det ikke en manglende gevinst, men en øget risiko.
Det er vigtigt at læse de to forsøg for, hvad de er. De handler om høje doser af enkeltstoffer i pilleform over år, ikke om at spise grøntsager. Ingen af dem giver anledning til at spise færre bær eller mindre grønkål. De giver anledning til at lade være med at tage store doser isolerede antioxidanter, fordi et produkt hævder at reducere oxidativt stress.
Hvorfor virker maden, når pillerne ikke gør?
Spørgsmålet er rimeligt, for observationsstudier viser gang på gang, at mennesker med et højt indtag af frugt og grønt klarer sig bedre. Der er tre forklaringer, og de udelukker ikke hinanden.
Den første er dosis. En portion bær leverer milligram af mange forskellige stoffer, mens en kapsel leverer hundredvis af milligram af ét. Kroppen har mødt den første situation i hele sin udviklingshistorie og aldrig den anden. Den anden forklaring er matrixen: i en fødevare kommer polyfenolerne sammen med fibre, fedt og hundredvis af andre forbindelser, som ændrer, hvor meget der optages og hvornår.
Den tredje er den mest ubehagelige, og den handler om vores måde at måle på. Mennesker, der spiser meget grønt, ryger mindre, bevæger sig mere og har oftere en uddannelse og en indkomst, der beskytter dem. Man kan justere for det i en statistisk model, men man kan ikke fjerne det. En del af den gevinst, kosten får tilskrevet, tilhører sandsynligvis alt det andet.
Motion, og hvordan tilskud kan spænde ben for den
Træning øger produktionen af frie radikaler. Det lyder som et problem, og det er præcis omvendt.
Ristow og kolleger gav i 2009 39 unge mænd, nogle utrænede og nogle trænede, enten 1000 mg C-vitamin og 400 IE E-vitamin dagligt eller ingenting, mens de trænede i fire uger. Insulinfølsomheden blev målt med en clamp-undersøgelse før og efter.
Insulinfølsomheden blev bedre af træningen, men kun i gruppen uden vitaminer. Det samme gjaldt kroppens egen produktion af antioxidantenzymer, altså superoxiddismutase og glutathionperoxidase: træningen øgede dem, og tilskuddet blokerede den stigning.
Fænomenet kaldes mitohormese. Den lille dosis oxidativt stress fra træning er selve signalet, der får kroppen til at opruste. Slukker man for signalet, får man heller ikke tilpasningen. Det er ét forsøg med 39 personer og skal læses derefter, men det peger samme vej som de store tal.
I praksis betyder det ikke, at C-vitamin er farligt. Det betyder, at der ikke er nogen grund til at tage store doser antioxidanter omkring træning, og at et produkt, der markedsføres som restitutionshjælp på netop det argument, arbejder imod formålet.
Hvad der faktisk reducerer oxidativt stress
Listen er kedelig, gratis og veldokumenteret, og den er ikke til salg. Rækkefølgen nedenfor følger, hvor meget hvert punkt betyder.
HVAD DER FLYTTER MEST
Rygning er den enkeltfaktor, der flytter mest. Tobaksrøg indeholder selv frie radikaler i store mængder og sætter samtidig gang i en betændelsesreaktion i lungerne, som producerer flere. Et rygestop sænker den samlede oxidative belastning mere end noget kosttilskud kan, og det er den ene indsats, hvor effekten er uomtvistelig.
Alkohol kommer lige efter. Nedbrydningen af alkohol i leveren danner acetaldehyd og reaktive iltforbindelser og tærer samtidig på leverens eget glutathion, altså på selve forsvaret. Det er derfor, både mængden og hyppigheden betyder noget, og ikke kun mængden.
Kosten hjælper, men gennem hele fødevaren og ikke gennem det isolerede stof. Bær, grønkål, spinat, bælgfrugter, nødder, olivenolie, kaffe og grøn te bidrager alle, og de gør det i doser, kroppen er vant til at møde. Fordelingen mellem kilderne i maden er i øvrigt en anden, end de fleste tror: i en nordisk kost kommer størstedelen fra kaffen. Det er også den eneste form, de store forsøg aldrig har fundet en skadevirkning af.
Søvn er reparationstid. Under søvnen kører kroppens vedligehold, og kronisk kort søvn øger de markører, man kan måle. Det samme gør vedvarende psykisk stress. Ingen af delene er en kapsel værd, men begge er værd at tage alvorligt.
Hvornår skal du forbi din egen læge?
Oxidativt stress er ikke en diagnose, og det er ikke noget, du kan blive udredt for. Men de symptomer, folk søger på, når de søger på det, er ofte noget, der kan undersøges.
Har du været træt i mere end nogle uger, kan din egen læge tage blodprøver for blodmangel, jern, stofskifte og D-vitamin. Kommer der uforklaret vægttab, nattesved eller feber til, skal det ses på hurtigt. Er du ryger og vil stoppe, er der gratis rygestoptilbud i alle kommuner, og din læge kan henvise. På sundhed.dk finder du din læge, dine prøvesvar og de tilbud, der findes i din kommune.
Handler det om en vedvarende betændelsestilstand af lav grad, som deler mekanisme med oxidativt stress og ofte optræder sammen med det, arbejder et betændelsesdæmpende kosttilskud på netop den mekanisme. Er det stive og ømme led om morgenen, der presser mest, er kosttilskud ved slidgigt et mere præcist spor end antioxidanter i almindelighed.
Hvad er oxidativt stress?
En ubalance mellem frie radikaler og kroppens eget forsvar af enzymer og antioxidanter. En nyere definition beskriver det som en forstyrrelse af redoxsignalering, altså et system ude af regulering, snarere end blot ophobet skade.
Hvordan reducerer man oxidativt stress?
Rygestop flytter mest, derefter mindre alkohol, regelmæssig motion, en kost med frugt, grønt, bælgfrugter og nødder, og nok søvn. Antioxidanter i pilleform står nederst: 78 randomiserede forsøg med 296.707 deltagere fandt ingen sikker effekt på dødeligheden.
Er antioxidanttilskud skadelige?
Nogle er det i høje doser over år. I CARET-forsøget fik 18.314 rygere og asbesteksponerede 28 procent flere tilfælde af lungekræft på betacaroten og A-vitamin. I SELECT fik mænd på E-vitamin oftere prostatakræft end placebogruppen. Det gælder pillerne, ikke grøntsagerne.
Kan man måle oxidativt stress hos lægen?
Nej. Der findes forskningsmarkører som malondialdehyd og 8-OHdG i urin, men ingen rutineprøve og ingen grænseværdi, der ville ændre en behandling. Bliver du tilbudt en test med et tilhørende produkt, er det salg.
Skal man tage C-vitamin og E-vitamin efter træning?
Et forsøg med 39 unge mænd fandt det modsatte af det forventede: 1000 mg C-vitamin og 400 IE E-vitamin dagligt blokerede den forbedring i insulinfølsomhed, som træningen ellers gav, og bremsede kroppens egen opbygning af antioxidantenzymer.
Er frie radikaler altid dårlige?
Nej. De fungerer som signalstoffer og indgår i immunforsvar, celledeling og tilpasning til træning. Kroppen bruger dem med vilje, og et forsvar, der aldrig bliver udfordret, bliver ikke stærkere.
Kilder
- Sies H., Berndt C., Jones D.P. (2017). Oxidative Stress. Annual Review of Biochemistry. DOI: 10.1146/annurev-biochem-061516-045037
- Sies H., Jones D.P. (2020). Reactive oxygen species (ROS) as pleiotropic physiological signalling agents. Nature Reviews Molecular Cell Biology. DOI: 10.1038/s41580-020-0230-3
- Bjelakovic G. et al. (2012). Antioxidant supplements for prevention of mortality in healthy participants and patients with various diseases. Cochrane Database of Systematic Reviews. DOI: 10.1002/14651858.CD007176.pub2
- Omenn G.S. et al. (1996). Effects of a Combination of Beta Carotene and Vitamin A on Lung Cancer and Cardiovascular Disease. New England Journal of Medicine. DOI: 10.1056/NEJM199605023341802
- Klein E.A. et al. (2011). Vitamin E and the Risk of Prostate Cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. DOI: 10.1001/jama.2011.1437
- Ristow M. et al. (2009). Antioxidants prevent health-promoting effects of physical exercise in humans. PNAS. DOI: 10.1073/pnas.0903485106
