Alfa-liponsyre er en antioxidant, kroppen selv danner, og som sælges i kapsler på 150 til 600 mg. To store forsøg har undersøgt den mod nervesmerter ved diabetes, med hvert sit svar. Og der findes en dansk vurdering af sikkerheden, som ingen produktside nævner: DTU Fødevareinstituttet regnede den øvre sikre indtagelse til 42 mg om dagen.
Hvad er alfa-liponsyre?
Alfa-liponsyre, også kaldet thioctsyre og på engelsk alpha lipoic acid, er en svovlholdig fedtsyre. Kroppen danner den selv i mitokondrierne, hvor dens egentlige opgave er at fungere som kofaktor for enzymer i energiomsætningen. Uden den kunne cellen ikke omsætte pyruvat, og det gør stoffet livsnødvendigt, ikke valgfrit. Det er samme trin, hvor NAD+ tager imod elektronerne og bliver til NADH.
Den findes også i mad, i små mængder: mest i indmad, spinat, broccoli og gær. De mængder er langt under det, en kapsel indeholder, og de er bundet til proteiner, hvilket gør optagelsen anderledes end for det frie stof i et tilskud.
Det, der har gjort den interessant som kosttilskud, er to andre egenskaber. Alfa-liponsyre er både fedt- og vandopløselig, og både den og dens omdannede form kan neutralisere frie radikaler. Den hjælper desuden med at genskabe andre antioxidanter, blandt andet C-vitamin og E-vitamin, når de er brugt op.
En gennemgang fra 2009 beskriver den samlede pakke af mekanismer, som er blevet knyttet til mange forskellige sygdomme i forsøg, og påpeger samtidig noget vigtigt: effekten i celler ser oftere ud til at være ændret gensignalering end ren radikalfangst. Det kan være en vigtig forskel, fordi det ikke er de samme egenskaber, der markedsføres.
R eller S: gør formen en forskel?
Molekylet findes i to spejlbilledformer. Den ene, R-formen, er den kroppen selv danner og den eneste, der indgår i enzymerne. Den anden, S-formen, opstår kun ved kemisk fremstilling.
R-ALFA-LIPONSYRE
Kroppens egen form. Den, der binder til enzymerne i energiomsætningen. Sælges dyrere og er mindre stabil.
S-ALFA-LIPONSYRE
Findes ikke i naturen. Opstår som halvdelen af det, en kemisk syntese giver.
RACEMISK BLANDING
Halvt af hver. Det er den form, der er brugt i stort set alle kliniske forsøg, og den, de fleste produkter indeholder.
R-formen markedsføres som den overlegne, fordi den er kroppens egen og optages lidt bedre. Det er ikke urimeligt som argument. Men de forsøg, der findes på mennesker, er lavet med den racemiske blanding, og der findes ingen forsøg, der har sammenlignet de to former mod hinanden på et klinisk udfald. Betaler du ekstra for R-formen, betaler du for en hypotese.
Hvad forsøgene viser: to studier, to svar
Alfa-liponsyre er bedst undersøgt mod diabetisk polyneuropati, altså nervebetinget smerte, brænden og følelsesløshed i fødderne hos personer med diabetes. To forsøg dominerer området, og de siger ikke det samme.
SYDNEY 2 MOD NATHAN 1
SYDNEY 2, 2006: 5 UGER
- 181 patienter, 600, 1200 eller 1800 mg dagligt eller placebo.
- Symptomscoren faldt 51 procent på 600 mg mod 32 procent på placebo.
- 62 procent nåede mindst halveret score mod 26 procent på placebo.
- Kvalme, opkastning og svimmelhed steg med dosis.
NATHAN 1, 2011: 4 ÅR
- 460 patienter, 600 mg dagligt eller placebo.
- Det primære samlede endepunkt viste ingen sikker forskel.
- Nogle sekundære mål faldt bedre ud for alfa-liponsyre.
- Alvorlige bivirkninger: 38,1 procent mod 28,0 procent.
Det er værd at læse de to sammen i stedet for hver for sig. Fem uger med 600 mg gav en tydelig lindring af symptomer, og det er ikke ingenting for den, der har ondt. Fire år med samme dosis ændrede ikke det samlede mål for nervefunktion.
En kritisk gennemgang fra 2026 opsummerer status på præcis den måde: alfa-liponsyre forbedrer konsekvent symptomer på kort sigt i flere randomiserede forsøg, men intet studie har vist strukturel nervegendannelse eller en sikker sygdomsmodificerende effekt. Den kalder stoffet den bedst etablerede supplerende metaboliske behandling ved diabetisk neuropati og siger samtidig, at dokumentationen for funktionel stabilisering er meget begrænset.
Bemærk også, hvem forsøgene handler om. Deltagerne havde diabetes og en diagnosticeret neuropati. Resultaterne siger intet om raske, der tager alfa-liponsyre mod træthed, aldring eller vægt. Der findes ingen kapsel, der er målt på levetid hos mennesker i et randomiseret forsøg.
Insulinautoimmunt syndrom: den bivirkning, der er reel
Her kommer det, der adskiller alfa-liponsyre fra de fleste andre kosttilskud, og som sjældent står på en dansk produktside.
EFSA blev i 2021 bedt om at vurdere sammenhængen mellem alfa-liponsyre og insulinautoimmunt syndrom, også kaldet Hirata syndrom. Det er en tilstand, hvor kroppen danner antistoffer mod sit eget insulin, hvilket giver anfald af lavt blodsukker hos mennesker, der ikke har diabetes og aldrig har fået insulin.
Panelet gennemgik 49 offentliggjorte tilfælde, hvor syndromet opstod efter indtag af alfa-liponsyre. I alle 49 forsvandt tilstanden igen i løbet af uger til måneder, når stoffet blev sat i bero. Ingen publikation har koblet den alfa-liponsyre, der findes naturligt i mad, til syndromet.
Konklusionen er formuleret forsigtigt og er alligevel klar. Indtag af alfa-liponsyre tilsat fødevarer og kosttilskud øger sandsynligvis risikoen for at udvikle syndromet hos personer med bestemte genetiske varianter, som ikke kan identificeres uden en gentest. Og: der kan ikke ud fra de tilgængelige data fastsættes en dosis, hvorunder syndromet ikke forventes at opstå.
Hyppigheden er lav. I Japan, hvor tilstanden er bedst kortlagt, blev den anslået til 0,017 tilfælde per 100.000 indbyggere i 2017 til 2018, og i Europa er den sandsynligvis lavere. Men fordi den ikke kan forudsiges uden gentest, er den værd at kende, hvis du får uforklarlige anfald af svedeture, hjertebanken og sult, mens du tager et tilskud.
Dosis: hvad der sælges, og hvad der er vurderet
Det er her, den danske vinkel bliver konkret. DTU Fødevareinstituttet vurderede i 2017 for Fødevarestyrelsen en ansøgning om kosttilskud med 150 til 200 mg alfa-liponsyre om dagen.
TRE TAL FOR SAMME STOF
Regnestykket bag de 42 mg er beskrevet i dokumentet. Fra to rottestudier blev der udledt et niveau uden observerede skadelige virkninger på 60 mg per kilo kropsvægt om dagen. Med en usikkerhedsfaktor på 100, som dækker forskelle mellem arter og mellem mennesker, giver det 0,6 mg per kilo om dagen, altså 42 mg for en person på 70 kilo.
Konklusionen i dokumentet er, at et kosttilskud med en anbefalet daglig indtagelse på 150 til 200 mg giver anledning til sikkerhedsmæssig bekymring, både på grund af det tal og på grund af den generelle risiko for flere tilfælde af insulinautoimmunt syndrom, når flere mennesker eksponeres.
Det gør ikke produkterne ulovlige, og det er ikke en påstand om, at de er farlige for dig. Det er en oplysning, du har krav på at kende, når du står med pakningen, og som ingen af de danske sider om emnet giver dig.
Hvad du bør vide, før du starter
Der findes ingen godkendt sundhedsanprisning for alfa-liponsyre i EU. Det er forskellen fra et vitamin som K2, hvor anprisningen om vedligeholdelse af normale knogler ligger i EU-registret. Et produkt må derfor ikke skrive, at det beskytter cellerne, forbedrer blodsukkeret eller reducerer oxidativt stress, uanset hvad forsøgene måler. Fødevarestyrelsen fører tilsyn med den slags formuleringer.
- Har du diabetes og bruger blodsukkersænkende medicin, kan alfa-liponsyre påvirke blodsukkeret. Tal med din egen læge, før du starter, og mål tættere i begyndelsen.
- Får du uforklarlige anfald med sved, rysten, hjertebanken og sult, så stop og kontakt lægen. Det er billedet ved lavt blodsukker.
- Alfa-liponsyre kan påvirke stofskiftemedicin og optagelsen af visse mineraler. Apoteket kan slå interaktioner op gratis.
- Er du gravid eller ammer, findes der ikke data, der bærer en anbefaling.
Handler dine symptomer om nerver, der klemmes et bestemt sted, snarere end om en diffus neuropati, er sporet et andet: der er kosttilskud ved iskias tættere på problemet. Og ligger der en vedvarende betændelsestilstand af lav grad bag, arbejder et betændelsesdæmpende kosttilskud på netop den mekanisme.
Hvad er alfa-liponsyre godt for?
Den er bedst undersøgt mod symptomer ved diabetisk nervebetændelse. I et forsøg med 181 patienter faldt symptomscoren 51 procent på 600 mg dagligt i fem uger mod 32 procent på placebo. Et fireårigt forsøg med 460 patienter fandt derimod ingen sikker forskel på det primære endepunkt. Der findes ingen godkendt sundhedsanprisning i EU.
Hvor meget alfa-liponsyre kan man tage?
DTU Fødevareinstituttet regnede i 2017 den øvre sikre indtagelse til 0,6 mg per kilo kropsvægt om dagen, altså 42 mg for en person på 70 kilo, og vurderede at et tilskud på 150 til 200 mg giver anledning til sikkerhedsmæssig bekymring. Forsøgsdosen på 600 mg blev givet under lægeligt tilsyn.
Er R-alfa-liponsyre bedre end almindelig alfa-liponsyre?
R-formen er kroppens egen og optages lidt bedre, men de kliniske forsøg er lavet med den racemiske blanding af R og S. Der findes ingen forsøg, der har sammenlignet de to former på et klinisk udfald.
Har alfa-liponsyre bivirkninger?
Kvalme, opkastning og svimmelhed steg med dosis i forsøget fra 2006. I det fireårige forsøg var alvorlige hændelser hyppigere i behandlingsgruppen, 38,1 mod 28,0 procent. Derudover er alfa-liponsyre knyttet til insulinautoimmunt syndrom.
Hvad er insulinautoimmunt syndrom?
En tilstand, hvor kroppen danner antistoffer mod sit eget insulin og får anfald af lavt blodsukker uden at have diabetes. EFSA gennemgik i 2021 49 tilfælde efter indtag af alfa-liponsyre. Alle forsvandt inden for uger til måneder, når stoffet blev stoppet. Risikoen gælder personer med bestemte genvarianter, som ikke kan findes uden gentest.
Hvilke fødevarer indeholder alfa-liponsyre?
Indmad, spinat, broccoli og gær indeholder små mængder. De ligger langt under en kapsel og er bundet til proteiner. Ingen offentliggjort sag har koblet den alfa-liponsyre, der findes naturligt i mad, til insulinautoimmunt syndrom.
Kilder
- Ziegler D. et al. (2006). Oral Treatment With alpha-Lipoic Acid Improves Symptomatic Diabetic Polyneuropathy: the SYDNEY 2 trial. Diabetes Care. DOI: 10.2337/dc06-1216
- Ziegler D. et al. (2011). Efficacy and Safety of Antioxidant Treatment With alpha-Lipoic Acid Over 4 Years in Diabetic Polyneuropathy: the NATHAN 1 trial. Diabetes Care. DOI: 10.2337/dc11-0503
- EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens (2021). Scientific opinion on the relationship between intake of alpha-lipoic acid (thioctic acid) and the risk of insulin autoimmune syndrome. EFSA Journal. DOI: 10.2903/j.efsa.2021.6577
- Shay K.P. et al. (2009). Alpha-lipoic acid as a dietary supplement: molecular mechanisms and therapeutic potential. Biochimica et Biophysica Acta, General Subjects. DOI: 10.1016/j.bbagen.2009.07.026
- Ciubotaru A.D. et al. (2026). Alpha-Lipoic Acid and Benfotiamine in Diabetic Peripheral Neuropathy: A Critical Review of Mechanistic Rationale and Clinical Evidence. Nutrients. DOI: 10.3390/nu18101538
- DTU Fødevareinstituttet (2017). Safety of alpha-lipoic acid use in food supplements. Dokument 17/14450, udarbejdet for Fødevarestyrelsen.
