Spermidin er en polyamin, som kroppen selv danner, som tarmbakterierne bidrager med, og som findes i maden. Indholdet i vores celler falder med alderen. Hvedekim, soja og lagret ost er de rigeste kilder. I gær, fluer og mus forlænger spermidin levetiden; hos mennesker er billedet betydeligt mere blandet.
Hvad er spermidin?
Spermidin hører til polyaminerne, en lille familie af kvælstofholdige molekyler, som findes i stort set alle levende celler. De to andre, du støder på, er putrescin og spermin. Navnet stammer fra sædvæske, hvor stoffet første gang blev beskrevet, men spermidin sidder i hver eneste celle i kroppen.
Kroppen har tre kilder. Den danner selv spermidin ud fra aminosyren arginin, tarmbakterierne producerer det som en del af deres normale stofskifte, og resten kommer fra maden. Arginin kan kroppen normalt danne selv og står derfor ikke blandt de ni essentielle aminosyrer. Målinger viser, at koncentrationen i vævet falder gennem livet, og det er præcis dét fald, der har gjort stoffet interessant for forskningen i aldring.
Et fald med alderen er dog ikke i sig selv et argument for at fylde på. Mange stoffer falder, uden at tilskud gør en forskel. Spørgsmålet er, hvad forsøgene har målt.
Hvad er autofagi?
Autofagi er cellens oprydning. Forstyrret makroautofagi er et af aldringens tolv kendetegn. Beskadigede proteiner, slidte mitokondrier og andet skrot pakkes ind i en membran, køres til cellens genbrugsstation og brydes ned til byggesten, der kan bruges igen. Aktiviteten aftager med alderen, og skrottet hober sig op.
SÅDAN HÆNGER KÆDEN SAMMEN I FORSØGENE
Hold fast i, hvor kæden er vist: i gær, fluer, orm og celler i en skål. Det er samme forbehold som ved NAD+, hvor mekanismen er kortlagt i detaljer, mens forsøgene på mennesker ikke har fulgt med. Ikke i et menneske, der spiser hvedekim.
Hvilke fødevarer indeholder spermidin?
Spermidin er ikke et sjældent stof. Det findes i alt, der har levet, og kosten støtter kroppen med det hele vejen. De rigeste kilder er dem, hvor cellerne deler sig hurtigt eller har fået lov at modne længe: kim, bælgfrugter, svampe og fermenterede produkter.
| Fødevare | Typisk indhold (mg pr. kg) | Bemærkning |
|---|---|---|
| Hvedekim | ca. 200 til 250 | Den klart rigeste almindelige kilde |
| Sojabønner, tørrede | ca. 100 til 200 | Natto og miso ligger højt |
| Lagret ost | ca. 100 til 200 | Stiger med lagringstiden |
| Champignon og andre svampe | ca. 50 til 90 | Også i tørret form |
| Grønne ærter og linser | ca. 40 til 60 | Nemt at bruge i dansk hverdagsmad |
| Broccoli og blomkål | ca. 25 til 50 | Falder ved lang kogning |
| Fuldkornsbrød | ca. 20 til 30 | Mest i kim og klid |
Tallene er omtrentlige. De varierer med sort, lagring, forarbejdning og analysemetode, og det er derfor, forskellige oversigter ikke siger helt det samme. Rækkefølgen er til gengæld stabil: hvedekim øverst, derefter soja og lagret ost.
Du behøver altså ikke noget særligt for at få spermidin, og det er netop den slags kost, der blev målt i undersøgelsen, der følger.
Hvad viser forskningen?
Dyremodeller: der er effekten tydelig
Eisenberg og kolleger viste i 2009, at spermidin forlængede levetiden hos gær, fluer og orm og overlevelsen af menneskelige immunceller i laboratoriet. I 2016 gav samme gruppe spermidin til mus: levetiden steg, hjertet blev mindre fortykket, og den diastoliske funktion blev bevaret. Hos rotter med saltinduceret forhøjet blodtryk faldt blodtrykket, og udviklingen mod hjertesvigt blev forsinket.
Musene, hvis hjerteceller manglede autofagi-proteinet Atg5, fik ingen gavn. Det er den slags kontrol, der gør et resultat troværdigt, og det er også grunden til, at autofagi nævnes hver gang spermidin nævnes.
Bruneck-kohorten: en sammenhæng, ikke et bevis
Kiechl og kolleger fulgte 829 voksne mellem 45 og 84 år i Norditalien fra 1995 til 2015, med gentagne kostregistreringer. 341 døde i perioden. Dødeligheden faldt fra 40,5 til 15,1 dødsfald per 1000 personår fra den laveste til den højeste tredjedel af spermidinindtag.
Forskellen i dødelighed mellem den højeste og laveste tredjedel af spermidinindtag svarede til at være 5,7 år yngre. Det er en observeret sammenhæng i en kohorte, ikke et forsøg, og den siger ikke, at spermidin var årsagen.
Kiechl S. et al., Am J Clin Nutr 2018. DOI: 10.1093/ajcn/nqy102
Sammenhængen holdt efter justering for alder, køn, kalorieindtag, livsstil og andre kostfaktorer, og den blev genfundet i en anden østrigsk kohorte. Men mennesker, der spiser meget hvedekim, bælgfrugter og fuldkorn, adskiller sig på mange andre måder end lige den ene. Det er den samme type observationsdata, som ligger bag opgørelserne over, hvad der flytter levetiden.
De to forsøg på mennesker
Her stopper de fleste produktsider.
Wirth og kolleger gav i 2018 30 ældre med selvoplevet hukommelsesbesvær enten et spermidinrigt planteekstrakt eller placebo i tre måneder. Hukommelsen blev moderat bedre i spermidingruppen, med en effektstørrelse omkring 0,8. Det var et pilotforsøg med 30 personer, og forfatterne skrev selv, at et større forsøg skulle bekræfte det.
Det større forsøg kom. SmartAge, offentliggjort i 2022, fordelte 100 personer mellem 60 og 90 år med samme problem til enten 0,9 mg spermidin dagligt fra hvedekimsekstrakt eller placebo i tolv måneder. 89 gennemførte. Efter et år var der ingen sikker forskel i hukommelsestesten mellem de to grupper.
TO FORSØG, TO SVAR
WIRTH 2018, PILOTFORSØG
- 30 personer, 3 måneder.
- Moderat bedre hukommelse end placebo.
- Vide konfidensintervaller. Forfatterne bad selv om et større forsøg.
SMARTAGE 2022, FASE 2B
- 100 personer, 12 måneder, 0,9 mg dagligt.
- 89 gennemførte hele forløbet.
- Ingen sikker forskel på det primære endepunkt.
Der er en detalje værd at bemærke: 0,9 mg om dagen er lidt. En spiseskefuld hvedekim leverer i samme størrelsesorden. Det er muligt, at dosis var for lav, og det er en åben kritik af forsøget. Men indtil et forsøg med højere dosis er lavet, er det, vi har.
Kosttilskud, dosering og reglerne i Danmark
Spermidin i kosttilskud kommer næsten altid fra hvedekim. Ekstrakt af hvedekim rigt på spermidin står på EU-listen over godkendte nye fødevarer, og specifikationerne blev ændret ved forordning (EU) 2020/443. Et produkt, der sælges lovligt i Danmark, skal bygge på netop sådan et godkendt ekstrakt og være anmeldt til Fødevarestyrelsen.
Der findes ingen godkendt sundhedsanprisning for spermidin i EU. Et produkt må derfor ikke skrive, at det forlænger livet, bremser aldring eller starter autofagi, uanset hvad der er målt i mus. Står der alligevel den slags på pakningen eller i webshoppen, er det ikke lovligt, og det siger noget om sælgeren.
Doserne i produkterne ligger typisk mellem 1 og 6 mg om dagen. Et almindeligt kostindtag ligger omkring 10 til 15 mg dagligt. Et tilskud lægger altså sjældent meget oven i en kost, der allerede indeholder bælgfrugter og fuldkorn.
Bivirkninger, og hvornår du bør spørge din læge
Spermidin fra mad er der ingen grund til at være bekymret for. Du har spist det hele livet. I forsøgene med hvedekimsekstrakt blev tilskud i op til tolv måneder tålt godt, og der blev ikke fundet sikkerhedsproblemer.
- Ekstrakter af hvedekim er ikke glutenfrie som udgangspunkt. Har du cøliaki, skal du læse deklarationen, ikke markedsføringen.
- Er du gravid eller ammer, findes der ingen data, der kan bære en anbefaling.
- Er du i kræftbehandling, så tag det op med dit behandlingsteam først. Autofagi indgår i, hvordan celler reagerer på flere behandlinger.
- Tager du fast medicin, kan apoteket slå interaktioner op gratis.
Bliver du træt over lang tid, taber dig uforklarligt eller har smerter, der ikke går væk, er det din egen læge, der skal se på det, ikke en kapsel. På sundhed.dk finder du din læge og dine prøvesvar. Handler det om en vedvarende betændelsestilstand af lav grad, arbejder et betændelsesdæmpende kosttilskud et andet sted end spermidin. Og er det ryggen, der bremser hverdagen, hjælper kosttilskud ved rygsmerter den bedre på vej end autofagi.
Hvad er spermidin godt for?
I gær, fluer, orm og mus forlænger spermidin levetiden og øger autofagien. Hos mennesker er et højt indtag gennem kosten forbundet med lavere dødelighed i en kohorte, men det længste forsøg, over tolv måneder, fandt ingen sikker effekt på hukommelsen. Der findes ingen godkendt sundhedsanprisning i EU.
Hvilke fødevarer indeholder mest spermidin?
Hvedekim ligger klart højest, omkring 200 til 250 mg pr. kg. Derefter kommer sojabønner og fermenteret soja, lagret ost, svampe, grønne ærter og linser, broccoli og fuldkornsbrød. Tallene varierer med sort, lagring og analysemetode.
Hvor meget spermidin skal man have om dagen?
Der findes ingen anbefalet daglig tilførsel. Et almindeligt kostindtag ligger omkring 10 til 15 mg dagligt. Kosttilskud leverer typisk 1 til 6 mg, og SmartAge-forsøget brugte 0,9 mg dagligt i tolv måneder.
Hvad er autofagi?
Cellens oprydningssystem. Beskadigede proteiner og slidte mitokondrier pakkes ind, brydes ned og genbruges som byggesten. Aktiviteten falder med alderen. Spermidin øger autofagien i gær, fluer og mus; hos mennesker er det ikke vist direkte.
Har spermidin bivirkninger?
Tilskud med hvedekimsekstrakt blev tålt godt i forsøg på op til tolv måneder. Ekstrakterne er ikke glutenfrie som udgangspunkt, så læs deklarationen, hvis du har cøliaki. Er du gravid, ammer eller er i kræftbehandling, findes der ikke data nok til en anbefaling.
Er spermidin lovligt at sælge i Danmark?
Ja, hvis produktet bygger på et godkendt hvedekimsekstrakt fra EU-listen over nye fødevarer og er anmeldt til Fødevarestyrelsen. Der findes ingen godkendt sundhedsanprisning, så et produkt må ikke love hverken længere liv eller autofagi.
Kilder
- Eisenberg T. et al. (2009). Induction of autophagy by spermidine promotes longevity. Nature Cell Biology. DOI: 10.1038/ncb1975
- Eisenberg T. et al. (2016). Cardioprotection and lifespan extension by the natural polyamine spermidine. Nature Medicine. DOI: 10.1038/nm.4222
- Kiechl S. et al. (2018). Higher spermidine intake is linked to lower mortality: a prospective population-based study. The American Journal of Clinical Nutrition. DOI: 10.1093/ajcn/nqy102
- Wirth M. et al. (2018). The effect of spermidine on memory performance in older adults at risk for dementia: A randomized controlled trial. Cortex. DOI: 10.1016/j.cortex.2018.09.014
- Schwarz C. et al. (2022). Effects of Spermidine Supplementation on Cognition and Biomarkers in Older Adults With Subjective Cognitive Decline: A Randomized Clinical Trial. JAMA Network Open. DOI: 10.1001/jamanetworkopen.2022.13875
