Skulderen er kroppens mest bevægelige led, og prisen for den frihed er, at fire små sener skal holde ledhovedet på plads i en meget flad ledskål. Når det gør ondt at løfte armen, er det som regel dem.
Det punkt, der afgør alt: en skulder med bevaret bevægelighed og en frossen skulder er to helt forskellige forløb, og de øvelser, der hjælper på den ene, spilder tid på den anden.
Hvad der gør ondt i en skulder
Sene og afklemning
Smerte i en bue mellem 60 og 120 grader, når armen løftes ud til siden. Under og over den bue er det næsten frit. Det hyppigste billede.
Slimsæk
Mere diffus smerte, ømhed når du ligger på skulderen, og hurtig irritation ved gentagne løft over skulderhøjde. Kan ikke skelnes sikkert fra senen klinisk.
Frossen skulder
Bevægeligheden er væk, også når andre bevæger armen for dig. Det er ikke en sene, og senetræning hjælper ikke i den fase.
Sene og slimsæk kan i praksis ikke skilles ad ved en klinisk undersøgelse, og det behøver de heller ikke, for behandlingen er den samme. Patienthåndbogen på sundhed.dk behandler dem derfor under ét som afklemning i skulderen, med eller uden slimsækbetændelse. Frossen skulder står derimod for sig. Sidder smerten længere nede i armen, er det andre sener, og sorteringen af armens sener begynder med det ømmeste punkt.
Testen der peger
Løft armen langsomt ud til siden. Gør det ondt i en bue mellem cirka 60 og 120 grader, og bliver det lettere igen, når armen kommer højere op, taler det for afklemning. Det kaldes en smertebue, og den er det mest brugbare enkelttegn i skulderen.
Lad derefter en anden løfte din afslappede arm. Kommer den højere op passivt, end du selv kunne løfte den aktivt, er bevægeligheden bevaret. Er den lige så låst, og især hvis du ikke kan dreje underarmen udad, peger det mod frossen skulder.
Hvorfor ordet betændelse sjældent passer
Hvad ordet senebetændelse dækker over i skulderen
Det navnet antyder
- Der er en betændelse, som skal dæmpes.
- Skulderen skal skånes, indtil den ikke gør ondt.
- En indsprøjtning eller en operation fjerner årsagen.
- Kalk på røntgen forklarer smerten.
Det undersøgelserne viser
- I en sene, der har gjort ondt i måneder, findes stort set ingen betændelsesceller.
- Skulderen mister bevægelighed hurtigt, og senen bliver svagere af at hvile.
- Kikkertoperation for afklemning giver i kontrollerede forsøg ikke bedre resultat end træning.
- Kalkaflejringer ses hyppigt hos folk helt uden smerter.
Konsekvensen er praktisk. Hvis der ikke er nogen betændelse at dæmpe, giver det ikke mening at bygge behandlingen op om at dæmpe den. Det er den samme erkendelse, der har ændret behandlingen af tennisalbue. Det, der ændrer vævet, er belastning, og det, der ændrer smerten hurtigst, er som regel at give senen mere plads ved at få skulderbladet til at arbejde med.
Træningen der virker
ET FORLØB FOR SKULDEREN
Behold bevægeligheden fra dag et
Pendulering med afslappet arm og assisteret løft med en stok, ti gentagelser, to gange dagligt. Det er ikke træning, det er forsikring mod stivhed.
Isometrisk de første to uger
Stå med albuen ind til kroppen, tryk underarmen udad mod en dørkarm i 45 sekunder, fem gange. Dæmper smerten uden at provokere senen.
Udadrotation med elastik
Albuen bøjet i 90 grader og ind til siden, drej underarmen udad mod elastikken. Tre sæt af femten, hver anden dag. Det er den vigtigste enkeltøvelse for rotatorcuffen.
Skulderbladet skal med
Roning med elastik og løft af armen skråt fremad i tommelfingeren opad. Et skulderblad, der ikke styrer, giver senen mindre plads ved hvert løft.
Genopbyg løft over skulderhøjde
Først når de forrige tre trin er smertefri. Byg op over uger, ikke dage, og hold øje med, hvordan skulderen har det næste morgen.
Princippet med tung, langsom belastning af sener er i høj grad udviklet i Danmark. Rikke Beyer og kolleger fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital viste i 2015 på akillessenen, at tung langsom styrketræning gav samme resultat som klassisk excentrisk træning efter et år, med større tilfredshed undervejs. Det er den samme dosering, der ligger under skulderprogrammet og under programmet ved senebetændelse i håndleddet.
Frossen skulder: et andet forløb
tager et forløb med frossen skulder typisk, gennem tre faser: smertefasen, stivhedsfasen og optøningsfasen. Det er den vigtigste grund til at skelne den fra en almindelig senebetændelse, for forventningerne er helt forskellige.
Frossen skulder, også kaldet adhæsiv kapsulit, beskrevet i Patienthåndbogen på sundhed.dk
Frossen skulder rammer især mellem 40 og 60 år, oftere kvinder, og markant oftere personer med sukkersyge eller stofskiftesygdom. Ledkapslen skrumper, og bevægeligheden forsvinder i alle retninger, også passivt.
I den første, smertefulde fase handler det om smertelindring og om at bevare det, der er tilbage, ikke om at træne igennem. Hård udspænding i den fase gør ofte ondt værre. I stivhedsfasen og optøningsfasen bliver bevægelighedstræning derimod det centrale. Det er værd at kende faserne, for de forklarer, hvorfor den samme øvelse kan være forkert i marts og rigtig i september.
De øvrige behandlinger, og hvad de er værd
- Binyrebarkhormon i slimsækken, som kan dæmpe smerten i uger til måneder og gøre det muligt at træne. Gentagne indsprøjtninger svækker senevævet.
- Gigtmedicin i tabletform, der hjælper de første uger med at sove og komme i gang.
- Trykbølgebehandling, som især er undersøgt ved kalkskulder, hvor den kan hjælpe med at opløse aflejringen. Ved almindelig afklemning er resultaterne blandede.
- Kikkertoperation for afklemning, som i kontrollerede forsøg ikke har vist sig bedre end træning. Ved en egentlig rift i senen efter et traume er vurderingen en anden.
Tilbage står den lavgradige inflammation i kroppen som helhed, som ingen skanning viser. Søvn, bevægelse og en kost med mange grøntsager virker på den. Nogle planteekstrakter er undersøgt netop på den komponent, først og fremmest curcumin og boswellia, og de tæller på en betingelse: at de faktisk optages, hvilket almindeligt gurkemeje ikke gør. Det er problemet bag vores formel bygget på biotilgængelighed og bag vores kosttilskud ved senebetændelse. Som supplement til træningen, aldrig i stedet for.
Hvornår du skal til egen læge
- Manglende evne til at løfte armen aktivt, som kan betyde en rift i en sene.
- Smerte opstået pludseligt efter et fald, et ryk eller en skulder ude af led.
- En skulder der er varm, hævet og rød, eller feber sammen med smerterne.
- Smerte der stråler ned i armen med snurren eller kraftnedsættelse.
- Ingen fremgang efter tre måneders systematisk træning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør man ved senebetændelse i skulderen?
Behold bevægeligheden fra dag et, og byg derefter senen op med udadrotation mod elastik og øvelser for skulderbladet. Undgå både fuldstændig hvile og at fortsætte uændret med løft over skulderhøjde. Superviseret træning er den behandling, der har den bedste dokumentation ved afklemningssmerter.
Hvor lang tid tager senebetændelse i skulderen?
Regn med tre til seks måneder med systematisk træning. De fleste mærker en forskel efter fire til seks uger. Er der tale om frossen skulder i stedet, taler man om et helt andet forløb, typisk et til tre år, og der er øvelserne også andre.
Hvordan ved jeg, om det er en sene eller en frossen skulder?
Lad en anden løfte din afslappede arm ud til siden. Kan den passivt komme højere op, end du selv kan løfte den, er bevægeligheden bevaret, og det peger på sene eller slimsæk. Er den lige så begrænset, når andre bevæger armen, og især hvis udadrotationen er væk, peger det på frossen skulder.
Hjælper en indsprøjtning i skulderen?
På kort sigt ofte ja. Binyrebarkhormon i slimsækken kan dæmpe smerten i uger til måneder, og det kan være det, der gør det muligt at komme i gang med træningen. Som eneste behandling ændrer den ikke forløbet, og gentagne indsprøjtninger svækker senevævet.
Skal en afklemning i skulderen opereres?
Sjældent. Kontrollerede forsøg har ikke kunnet vise, at kikkertoperation for afklemning giver bedre resultat end et velgennemført træningsforløb. Operation kommer først på tale efter mange måneders behandling uden fremgang, og ved en egentlig senerift er billedet et andet.
Hvornår skal jeg til egen læge med skuldersmerter?
Ved smerte opstået efter et fald eller et ryk, ved manglende evne til at løfte armen aktivt, ved en skulder der er varm og hævet, ved feber, eller ved smerte der stråler ned i armen med snurren. Også hvis der ikke er sket fremgang efter tre måneder. Det er egen læge, der henviser til fysioterapi med tilskud og til speciallæge.
Kort fortalt
Lav de to test i dag: smertebuen, og det passive løft. De afgør, om du står med en sene eller med en frossen skulder, og det er den vigtigste beslutning i hele forløbet.
Er bevægeligheden bevaret, så begynd med udadrotation mod elastik og lad skulderbladet komme med. Det er den del, de fleste programmer springer over, og den del, der giver senen plads.
Kilder
Khan K.M., Cook J.L., Kannus P. et al. (2002). Time to abandon the “tendinitis” myth. British Medical Journal, 324(7338), 626-627. DOI: 10.1136/bmj.324.7338.626
Cook J.L., Purdam C.R. (2009). Is tendon pathology a continuum? A pathology model to explain the clinical presentation of load-induced tendinopathy. British Journal of Sports Medicine, 43(6), 409-416. DOI: 10.1136/bjsm.2008.051193
Alfredson H., Pietilä T., Jonsson P., Lorentzon R. (1998). Heavy-load eccentric calf muscle training for the treatment of chronic Achilles tendinosis. American Journal of Sports Medicine, 26(3), 360-366. DOI: 10.1177/03635465980260030301
Beyer R., Kongsgaard M., Hougs Kjær B., Øhlenschlæger T., Kjær M., Magnusson S.P. (2015). Heavy slow resistance versus eccentric training as treatment for Achilles tendinopathy. American Journal of Sports Medicine, 43(7), 1704-1711. DOI: 10.1177/0363546515584760
Sivrika A.P., Papadamou E., Kypraios G. et al. (2023). Comparability of the effectiveness of different types of exercise in the treatment of Achilles tendinopathy: a systematic review. Healthcare, 11(16), 2268. DOI: 10.3390/healthcare11162268
