Blokade i ryggen: hvad den indeholder, hvor hurtigt den virker, og hvor længe

Active ton protocole
Mand på 57 år, der sidder på sengekanten med en hånd på lænden, hvor lænderyggen og nerven i venstre ben ses med et orange skær

En blokade i ryggen er en indsprøjtning med lokalbedøvelse og binyrebarkhormon tæt på en irriteret nerverod eller et led. Bedøvelsen virker inden for minutter og holder nogle timer. Binyrebarkhormonet, som giver den varige effekt, begynder oftest at virke efter 3 til 10 dage, og virkningen holder typisk fra nogle uger til et par måneder.

Du kommer hjem fra rygklinikken, benet føles lidt tungt, og smerten er næsten væk. Om aftenen eller dagen efter kommer den igen, nogle gange værre end før. Det betyder ikke, at blokaden har slået fejl. Bedøvelsen er bare holdt op med at virke, før binyrebarkhormonet har nået at tage over.

Hvad er en blokade i ryggen?

En blokade er en blanding af to stoffer, der sprøjtes ind så tæt som muligt på det, der gør ondt. I Danmark lægges den på et rygcenter, en smerteklinik eller hos en speciallæge, som regel efter henvisning fra egen læge. Lægen styrer nålen med røntgen eller ultralyd. Selve indsprøjtningen tager få minutter, og med forberedelse og observation bagefter skal du regne med en halv time eller mere.

Det første stof er lokalbedøvelse. Den bedøver nervetrådene i løbet af minutter og holder i nogle timer. Det andet er binyrebarkhormon, også kaldet steroid. Det er blandingens betændelsesdæmpende del, den der skal give den varige lindring, og det arbejder i et helt andet tempo.

Hvor sprøjtes den ind?

Det afhænger af, hvor smerten kommer fra. Ved en diskusprolaps med smerter ned i benet sigter lægen mod den irriterede nerverod, enten i rummet omkring nerverødderne, en epidural blokade, eller præcis der, hvor roden forlader rygsøjlen, en nerverodsblokade. Hvilken rod det drejer sig om, kan du læse af iskiasnervens forløb: L5, hvis smerten går ned over fodryggen, S1, hvis den går gennem læggen og hælen. Kommer smerten fra de små led bag på hvirvlerne og stopper over knæet, lægges en blokade ved leddet, som ved facetledssyndrom.

Anatomisk planche af lænderyggen set fra siden, hvor en diskusprolaps trykker på en betændt nerverod ved dens udgang, omgivet af en gylden sky af indsprøjtet væske
Betændt nerverod (orange), diskusprolaps (elfenben), blokadevæske ved rodens udgang (guld). Binyrebarkhormonet virker dér, hvor det omgiver roden, og derfor styres nålen med røntgen eller ultralyd.

Blokade ved diskusprolaps: hvorfor binyrebarkhormon hjælper

En diskusprolaps gør ikke kun ondt, fordi den trykker på nerven. Når kernen presses ud af diskussen, tager den betændelsesenzymer med sig. I 1990 målte Jeffrey Saals hold en aktivitet af enzymet fosfolipase A2 i prolapsvæv, der var 20 til 100.000 gange højere end i andre kendte former af enzymet. Nerveroden ligger så i et betændt miljø, hæver og bliver overfølsom. Derfor kan en lille prolaps gøre meget ondt og en stor gå ubemærket hen.

Binyrebarkhormonet går ind i cellerne, binder sig til sin receptor og slukker i cellekernen for de gener, der driver betændelsen. Det tager timer at ændre genernes aktivitet og dage, før vævet falder til ro, beskriver Rhen og Cidlowski i New England Journal of Medicine.

Molekylær gengivelse af et gyldent binyrebarkhormon-molekyle, der binder sig til sin receptor i en cellekerne og blokerer et rødorange betændelsessignal
Binyrebarkhormon (guld), receptoren (gråblå), betændelsessignalet NF-κB (rødorange). Vejen gennem cellekernen forklarer, hvorfor virkningen ikke måles i timer, men i dage.

Hvor hurtigt virker en blokade?

Danske rygklinikker angiver, at virkningen oftest kommer nogle dage efter blokaden. Forsøgene måler forskellen til placebo efter to uger, tre uger eller en måned. Sat sammen ser forløbet sådan ud:

TidspunktDet der virkerDet du ofte mærkerDet du gør
0 til 6 timerLokalbedøvelsenKlart mindre smerte, benet kan være tungt eller følelsesløstBliv kørt hjem
Dag 1 og 2Bedøvelsen er væk, binyrebarkhormonet virker endnu ikkeSmerten vender tilbage, nogle gange værre; rødme i ansigtet, uro, dårlig søvnTag det roligt, brug din sædvanlige smertestillende
Dag 3 til 10Binyrebarkhormonet dæmper betændelsen om rodenGradvis lindring, først i benetGå små ture, skriv smerten ned hver aften
Dag 14Den betændelsesdæmpende effekt er på pladsFørste rigtige sammenligningSammenlign med dagen før blokaden
Dag 21Slutningen af det forventede vindueTydelig, delvis eller ingen effektIngen ændring: kontakt lægen igen
Måned 1 til 3Effekten aftager langsomtLindringen holder, eller smerten kommer igenTræning og opfølgning

Hvorfor smerten kommer igen dagen efter

Tre ting lægges sammen. Bedøvelsen holder kun nogle timer, 2 til 8 ifølge Regionshospitalet Randers. Binyrebarkhormonet er ikke gået i gang. Og selve indgrebet irriterer: en nål og noget væske i et rum, der i forvejen er trangt. Cochrane-gennemgangen fra 2020 nævner mere smerte under eller efter indsprøjtningen blandt de hyppigste lette bivirkninger. Den går som regel over på et til to døgn og siger intet om slutresultatet.

Hvor længe virker en blokade i ryggen?

Når den virker, holder lindringen fra nogle uger til et par måneder. Tallene fra forsøgene er mere beskedne, end man hører i venteværelset, men mere nuancerede, end skeptikerne siger.

PATIENTER MED MINDST HALVT SÅ ONDT EN MÅNED EFTER INDSPRØJTNINGEN

Binyrebarkhormon ved nerveroden 54 %
Binyrebarkhormon i musklen 21 %
Saltvand ved nerveroden 19 %
Saltvand i musklen 13 %
Bedøvelse alene ved nerveroden 7 %
Randomiseret, dobbeltblindet forsøg (Ghahreman, Ferch og Bogduk, 2010). Kun binyrebarkhormon lagt ved roden skiller sig tydeligt ud.

Det australske forsøg af Ghahreman, Ferch og Bogduk talte de patienter, der havde mindst halvt så ondt efter en måned. Forfatterne understreger selv, at fordelen ses, når man tæller dem, der får gavn, og udviskes, når man regner gennemsnit. Med tiden faldt andelen med varig lindring i alle grupper. Cochrane regner i gennemsnit, og så bliver resultatet tyndt.

ForsøgPatienterHvornår effekten blev måltResultat
Karppinen, Finland, 2001160 med iskias i 1 til 6 måneder2 uger, derefter 3 og 6 månederMindre bensmerte efter 2 uger; fordelen væk efter 3 og 6 måneder
WEST, Storbritannien, 2005228 med iskias i 1 til 18 måneder3 uger, derefter op til 52 ugerHandicap mindsket mindst 75 % hos 12,5 % mod 3,7 % med placebo efter 3 uger; ingen forskel fra uge 6
Ghahreman, Australien, 2010Akut og kronisk iskias1 måned54 % mindst halvt så ondt med binyrebarkhormon ved roden mod 7 til 21 % i kontrolgrupperne
Cochrane, 202025 forsøg, 2.470 deltagereUnder 3 månederGennemsnitlig gevinst på 4,93 point ud af 100 på bensmerten, lille

Tilsammen siger forsøgene det samme: blokaden helbreder ikke prolapsen, men den hjælper en del af patienterne gennem de første uger, mens betændelsen falder, og roden kommer sig. Når man ikke har sovet i ugevis, er det meget.

Virkede blokaden? Sådan vurderer du det

Hukommelsen er en dårlig dommer over smerte. Skriv derfor tre ting ned hver aften fra dagen før blokaden: bensmerten fra 0 til 10, hvor langt du kunne gå, og hvor mange gange du vågnede om natten. Se på benet først, for det er roden, binyrebarkhormonet skal ramme. Lænden kan godt være stiv et stykke tid endnu. Halvt så ondt i benet er den grænse, Ghahreman brugte for en reel effekt.

Kvinde i tresserne, der går på en sti i en park, mens lænden og nervens forløb i venstre ben anes med et svagt orange skær
Gåafstanden er et mere pålideligt mål end et tal fra 0 til 10: begynd forsigtigt fra dag 3, og sammenlign uge for uge.

Ingen effekt efter tre uger: hvad nu?

Har bensmerten ikke ændret sig på dag 21, er det usandsynligt, at binyrebarkhormonet virker senere. Kontakt lægen, der henviste dig. En ny blokade giver mest mening, når den første gav en delvis effekt. I WEST-forsøget var tre blokader med tre ugers mellemrum ikke bedre end én. Danske klinikker giver som regel højst 2 til 3 blokader samme sted inden for et år, og der er en grund: i et amerikansk forsøg med 400 patienter over 50 år havde 20,3 % efter binyrebarkhormon et kortisolniveau om morgenen, der tre uger senere var mere end halveret, mod 6,7 % med bedøvelse alene. Kroppens egen hormonproduktion bliver altså dæmpet i flere uger.

Den gode nyhed: de fleste prolapser skrumper med tiden, og et finsk forsøg med gentagne MR-scanninger fandt ingen negativ effekt af blokaden på den proces. Imens er træning, gåture og smertelindring grundlaget. Operation kommer på tale, når smerten forbliver uudholdelig, og det haster ved lammelse: en fod der slæber, som ved dropfod, venter ikke på de tre uger. Ser din scanning anderledes ud, med betændelse i knoglen under en slidt diskus, så læs om Modic forandringer, der behandles anderledes.

Efter blokaden: bilkørsel, aflastning og bivirkninger

Kør ikke selv hjem. Bedøvelsen kan gøre benet svagt i nogle timer, og klinikkerne beder dig have en ledsager med. Aflast de næste dage: du står op og går rundt, men undgår tunge løft. Rødme og varme i ansigtet, uro og en dårlig nat er almindelige og går over. Har du sukkersyge, så mål blodsukkeret oftere i et par døgn, for binyrebarkhormonet får det til at stige. Fortæl før blokaden, hvis du tager blodfortyndende medicin: den eneste alvorlige komplikation i Cochrane-gennemgangen var en blødning hos en patient i blodfortyndende behandling.

Nærbillede af et lille rundt plaster på huden nederst på ryggen, ved siden af rygsøjlen
Hold øje med indstiksstedet nogle dage: rødme der breder sig, varme eller væske, især med feber, er grund til at ringe til klinikken.

Feber, hovedpine der bliver værre, når du står, og bedre, når du ligger, ny svaghed i benet, følelsesløshed mellem lårene eller problemer med at lade vandet: ring til klinikken eller lægevagten, og ved tiltagende lammelse 112. Imens roden falder til ro, er hverdagen en del af behandlingen: gå hver dag, sov, og bliv ikke liggende. Nogle spørger, om et tilskud kan støtte kroppen mod betændelse. Vores formel til lænd og iskias med gurkemeje, boswellia og ingefær erstatter hverken blokade eller træning, og den frarådes ved sukkersyge, blodfortyndende medicin, graviditet og galdeproblemer. Spørg din læge først.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor hurtigt virker en blokade?

Bedøvelsen virker inden for minutter og holder nogle timer. Binyrebarkhormonet, som giver den varige effekt, begynder oftest at virke mellem dag 3 og dag 10, nogle gange efter 48 timer, andre gange først efter to uger. Er der ingen ændring i bensmerten efter tre uger, så kontakt lægen igen.

Hvor længe virker en blokade i ryggen?

Når den virker, holder lindringen typisk fra nogle uger til et par måneder. I forsøgene er fordelen frem for placebo tydelig efter to til fire uger og aftager derefter: i WEST-forsøget var den væk fra uge 6. Blokaden skal hjælpe dig gennem en hård periode, mens nerveroden kommer sig.

Må man køre bil efter en blokade i ryggen?

Ikke samme dag. Bedøvelsen kan gøre benet tungt, svagt eller følelsesløst i nogle timer, og selv en kortvarig svækkelse gør bilkørsel farlig. Klinikkerne beder dig have en ledsager med. Dagen efter kan du som regel køre igen, hvis benet har fået sin kraft og følesans tilbage.

Hvor mange blokader må man få i ryggen?

Danske klinikker giver som regel højst 2 til 3 blokader med binyrebarkhormon samme sted inden for et år. En del af hormonet går over i blodet: tre uger efter en blokade havde 20,3 % i et amerikansk forsøg et mere end halveret kortisolniveau om morgenen. En ny blokade giver mest mening, når den første hjalp delvist.


Kilder

Saal J.S., Franson R.C., Dobrow R. et al. (1990). High levels of inflammatory phospholipase A2 activity in lumbar disc herniations. Spine, 15(7), 674-678. DOI: 10.1097/00007632-199007000-00011

Rhen T., Cidlowski J.A. (2005). Antiinflammatory action of glucocorticoids: new mechanisms for old drugs. New England Journal of Medicine, 353(16), 1711-1723. DOI: 10.1056/NEJMra050541

Ghahreman A., Ferch R., Bogduk N. (2010). The efficacy of transforaminal injection of steroids for the treatment of lumbar radicular pain. Pain Medicine, 11(8), 1149-1168. DOI: 10.1111/j.1526-4637.2010.00908.x

Karppinen J., Malmivaara A., Kurunlahti M. et al. (2001). Periradicular infiltration for sciatica: a randomized controlled trial. Spine, 26(9), 1059-1067. DOI: 10.1097/00007632-200105010-00015

Arden N.K., Price C., Reading I. et al. (2005). A multicentre randomized controlled trial of epidural corticosteroid injections for sciatica: the WEST study. Rheumatology, 44(11), 1399-1406. DOI: 10.1093/rheumatology/kei028

Oliveira C.B., Maher C.G., Ferreira M.L. et al. (2020). Epidural corticosteroid injections for lumbosacral radicular pain. Cochrane Database of Systematic Reviews, 4, CD013577. DOI: 10.1002/14651858.CD013577

Autio R.A., Karppinen J., Kurunlahti M. et al. (2004). Effect of periradicular methylprednisolone on spontaneous resorption of intervertebral disc herniations. Spine, 29(15), 1601-1607. DOI: 10.1097/01.brs.0000132511.46818.67

Friedly J.L., Comstock B.A., Heagerty P.J. et al. (2018). Systemic effects of epidural steroid injections for spinal stenosis. Pain, 159(5), 876-883. DOI: 10.1097/j.pain.0000000000001158

0