Facetledssyndrom: når de små led bag på ryggen gør ondt

Active ton protocole
Mand på 66 år set bagfra med hænderne på lænden, lændehvirvlerne og de små facetled bagtil synlige gennem huden med et orange skær

Facetledssyndrom er smerter fra facetleddene, de små parrede led bag på hver ryghvirvel. Det giver en dyb, ofte ensidig smerte i lænden, brystryggen eller nakken, som bliver værre, når du drejer, bøjer bagover eller står stille. Smerten kan stråle ud i ballen eller låret, men stopper som regel over knæet og giver ingen lammelser.

Ordet bruges om to ting i Danmark. Hos kiropraktoren og fysioterapeuten betyder det ofte et akut »hold i ryggen«, hvor et led låser efter en skæv bevægelse. På et scanningssvar dækker det over facetledsartrose, altså slidgigt i de samme led. De to har ikke samme forløb. Og begge er langt mindre farlige, end de lyder.

Hvad er facetleddene, og hvad er facetledssyndrom?

Hver ryghvirvel hviler på naboen i tre punkter. Foran ligger diskusskiven. Bagtil sidder to små led, ét i hver side: facetleddene, som lægerne også kalder de zygapofyseale led. De findes ved hvert niveau fra nakken til korsbenet. De styrer bevægelsen og forhindrer hvirvlerne i at glide eller dreje for langt.

Det er rigtige led, bygget som et knæ i miniature med brusk, kapsel og ledvæske. De kan blive irriterede, låse, blive slidte og danne knoglepigge. Hvert led får nerver fra to tynde nervegrene, de mediale grene. Den detalje styrer både diagnosen og en del af behandlingen.

Anatomisk planche af lændehvirvler set skråt bagfra, hvor facetleddene i højre og venstre side lyser orange
I lænden står facetleddene næsten lodret, som skinner. De bremser rotationen af lænden og tager mere af belastningen, når du svajer i ryggen.

Leddenes slid følger ofte diskens. Når en diskus mister højde, rykker hvirvlerne tættere sammen, og belastningen flytter bagud til led, der ikke er bygget til at bære den. I den store oversigt fra Cohen og Raja er alder, slid på diskus og spondylolistese, hvor en hvirvel glider frem over den næste, de typiske årsager.

Facetledssyndrom er altså en samlebetegnelse for smerter, der kommer fra disse led. Det akutte syndrom opstår typisk efter en hurtig drejning, et skævt løft eller en morgen, hvor du rejser dig forkert: smerten er skarp, sidder et bestemt sted, og musklerne spænder op for at beskytte leddet. Den langvarige form hænger oftere sammen med slid og giver en dyb, murrende smerte, der kommer og går over måneder.

Facetledsartrose: slidgigt, som de fleste over 50 har

Facetledsartrose er slidgigt i facetleddene: brusken bliver tyndere, ledkanten danner knoglepigge, og kapslen bliver tykkere. Står der »facetledsartrose«, »spondylartrose« eller »degenerative forandringer i facetleddene L4-L5 og L5-S1« på dit svar, er det denne tilstand, der er tale om. Den er meget almindelig og ofte helt uden smerter.

I en undersøgelse fra den amerikanske Framingham-kohorte fandt man med CT-scanning facetledsartrose hos 59,6 % af mændene og 66,7 % af kvinderne. Hyppigheden steg med alderen, fra 44,7 % blandt de 40- til 49-årige til 74,2 % blandt de 50- til 59-årige og 89,2 % blandt de 60- til 69-årige. Niveauet L4-L5 var oftest ramt.

Det vigtigste fund kom bagefter. De, der havde facetledsartrose på billedet, havde ikke oftere ondt i lænden end de andre. Scanningen viser slid, men den kan ikke fortælle, om sliddet er årsagen til dine smerter. Det samme gælder for slidgigt i ryggen generelt.

Hvor stor en del af de langvarige rygsmerter kommer så fra facetleddene? Cohen og Raja anslår, at det gælder op til 15 % af patienterne med kroniske lændesmerter. I et universitetscenter, der bekræftede hver smertekilde med testblokader, fandt DePalma 31 %, og andelen steg med alderen.

HVOR KOMMER KRONISKE LÆNDESMERTER FRA? KILDER BEKRÆFTET MED TESTBLOKADE

Diskus (indre bristning) 42 %
Facetleddene 31 %
Bækkenleddet (SI-leddet) 18 %
DePalma m.fl., Pain Medicine, 2011: 170 forløb i et universitetscenter for rygsygdomme. Patienterne med smerter fra diskus var tydeligt yngre end dem med smerter fra facetleddene.

Symptomer: sådan føles facetledssmerter i lænden

Smerten fra et facetled i lænden er dyb, murrende og svær at sætte en finger på. Den sidder i den ene eller begge sider af lænden og breder sig gerne til ballen, hoften, lysken eller bagsiden af låret. Ryggen er stiv om morgenen og efter at have siddet, men løsner sig i løbet af få minutter.

Den klassiske beskrivelse er en smerte, der vækkes, når du bøjer bagover, drejer overkroppen eller står stille længe, for eksempel i en kø eller ved køkkenbordet. Det passer ofte. Men netop det tegn, smerte ved bagoverbøjning, har ikke holdt i undersøgelserne: Cohen og Raja konkluderer, at hverken sygehistorien eller kliniske test alene kan afgøre, om smerten kommer fra facetleddene.

Kvinde i halvtredserne der står på tæer med armene løftet for at sætte en skål på en høj hylde, lænden svajet, og facetleddene bag lændehvirvlerne synlige gennem huden med et orange skær
Når du svajer i lænden, presses facetleddene mod hinanden. Derfor vækker arbejde med armene over hovedet, som at sætte ting op på en høj hylde, ofte smerten.

Ved et akut facetledssyndrom kan det være svært at rette sig op, smerten jager ved bestemte bevægelser, og musklerne ved rygsøjlen føles hårde. Føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse i benet hører ikke med.

Thorakalt facetsyndrom: når det låser i brystryggen

Mange danske klinikker taler især om facetledssyndrom i brystryggen, og det er der en grund til. I brystryggen sidder facetleddene tæt sammen med leddene til ribbenene, og et irriteret led her giver en skarp, lokal smerte mellem eller ved siden af skulderbladene. Lægehåndbogen på sundhed.dk beskriver smerter, der provokeres af bevægelser i ryggen, især drejning, og som ofte følges af smerter ved en dyb indånding. De kommer gerne efter en forkert bevægelse uden tung belastning.

Tilstanden er ikke sjælden hos dem, der har langvarige smerter. Manchikanti undersøgte 500 patienter i en amerikansk smerteklinik med kontrollerede blokader: facetleddene var smertekilden hos 42 % af dem med kroniske smerter i brystryggen, 55 % af dem med nakkesmerter og 31 % af dem med lændesmerter.

TRE STEDER, TRE MØNSTRE

Nakken

Stiv nakke, svært ved at dreje hovedet, smerte op mod baghovedet eller ned mod skulderbladet.

Brystryggen

Skarp smerte mellem skulderbladene, værst ved drejning og dyb vejrtrækning.

Lænden

Dyb smerte i lænden, ud i ballen eller låret, værst stående stille og ved bagoverbøjning.

Fælles for de tre: smerten følger ikke en nerve ud i arm eller ben og giver hverken prikken, følelsesløshed eller lammelser.

I nakken kortlagde Fukui smerten hos 61 patienter. De øverste led, mellem 2. og 3. nakkehvirvel, sendte smerten op mod baghovedet. De nederste, mellem 7. nakkehvirvel og 1. brysthvirvel, sendte den ned midt på skulderbladet. Følger der prikken i armene eller klodsede hænder med dine nakkesmerter, er det ikke længere et simpelt facetledssyndrom: læs om symptomerne på slidgigt i nakken, og hvornår de er et faresignal.

Én regel er vigtigere end resten. En pludselig smerte i brystet eller mellem skulderbladene skal altid først afklares som hjerte eller lunger. Lægehåndbogen nævner netop blodprop i hjertet og sammenfalden lunge som de fejl, der ikke må overses. Ring 112 ved trykken i brystet, åndenød, kold sved eller smerte ud i armen eller kæben.

Hvorfor smerten sjældent går under knæet

Et facetled er ikke en nerve. Signalet fra det når rygmarven sammen med signaler fra muskler, ledbånd og hud i samme område, og hjernen breder smerten ud over det hele. Det kaldes en refereret smerte: bred, diffus og uden et bestemt forløb.

Marks registrerede 385 provokationer hos 138 patienter. Smerte fra 4. og 5. lændehvirvel bredte sig til ballen og hofteregionen, og smerte i lysken kunne komme fra 2. til 5. lændehvirvel, uden at det fulgte en bestemt nerverods område. I praksis går smerten sjældent under knæet, og den giver hverken prikken eller kraftnedsættelse.

En klemt nerverod gør det modsatte. Smerten er en smal, elektrisk stribe, der løber ned i benet og foden, ofte med prikken i bestemte tæer. Det forløb, der kendes fra iskias, kan du følge i artiklen om iskiasnerven. Tabellen samler forskellene.

KendetegnFacetledssmerteNervesmerte (iskias)
KarakterDyb, murrende, svær at lokalisereStribeformet, elektrisk, brændende
Hvor langtLænd, balle, hofte, lyske, lårUnder knæet, helt ned i foden
Prikken og sovende fornemmelseIngenHyppig, i bestemte tæer
Kraft og reflekserNormaleNogle gange nedsatte
Det forværrerAt stå stille, svaje, drejeHoste, nys, at sidde, at bøje frem
Det lindrerAt ligge ned, at bøje let fremVarierer, ofte rolig gang eller at ligge
To silhuetter set bagfra: til venstre en diffus smerte i lænden, ballen og øverst på låret, til højre en smal smertestribe, der løber helt ned i foden
Til venstre det typiske område for facetledssmerter, bredt og afgrænset over knæet. Til højre forløbet ved iskias, smalt og helt ned i foden.

Der er én undtagelse. En stor knoglepig eller en lille cyste fra et slidt facetled kan trykke på nerveroden, der løber lige ved siden af. Så bliver smerten en ægte iskias, og det er nerveroden, der skal behandles, ikke leddet.

Diagnosen: undersøgelse, scanning og blokade

Ingen klinisk undersøgelse kan bevise, at smerten kommer fra facetleddene. Det skriver Cohen og Raja uden omsvøb. Scanningen kan heller ikke, fordi slid i leddene findes hos de fleste uden smerter. Ved langvarige smerter hviler diagnosen derfor på en test.

I Danmark begynder forløbet typisk hos egen læge, eller direkte hos en kiropraktor, som du kan gå til uden henvisning. Fysioterapi kræver henvisning fra lægen, hvis du vil have det offentlige tilskud. Ved nye rygsmerter uden faresignaler er scanning sjældent nødvendig. Den bruges først, når smerterne ikke bedres som ventet, eller når noget tyder på en anden årsag.

Testen er en blokade. Under gennemlysning sprøjter lægen lidt lokalbedøvelse ind i leddet eller ved de mediale grene, og du noterer din smerte de følgende timer. På danske hospitaler som Rigshospitalet skal du kunne ligge helt stille under indgrebet. Én blokade er ikke nok: i Manchikantis materiale var en enkelt blokade falsk positiv hos 27 % i lænden, 55 % i brystryggen og 63 % i nakken. Derfor kræver man en bekræftende blokade nummer to.

FORLØBET VED LANGVARIGE FACETLEDSSMERTER

01

Undersøgelse og faresignaler

Egen læge eller kiropraktor udelukker klemt nerve, brud, infektion og gigtsygdom.

02

Træning først

Bevægelse, styrketræning og råd om hverdagen i flere måneder, før der overvejes noget med en nål.

03

Scanning ved mistanke om andet

MR eller CT afklarer en anden årsag. Slid på billedet beviser ikke, at leddet gør ondt.

04

To testblokader

Lokalbedøvelse under gennemlysning, to gange, mod falsk positive svar.

05

Overvej radiofrekvens

Kun hvis begge blokader har lindret tydeligt, og altid sammen med fortsat træning.

Forløbet gælder smerter, der har varet i flere måneder trods træning. Et akut hold i ryggen af nogle ugers varighed skal ikke have blokader.

Behandling af facetledssyndrom: hvad virker?

Grundbehandlingen er bevægelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler ved rygsmerter, at du holder dig aktiv frem for at hvile, og at træning er en del af behandlingen. For facetleddene tæller to slags øvelser: styrketræning af de dybe muskler i maven, ryggen og ballerne, der aflaster leddene, og rolige bevægelser i fremadbøjning, der åbner dem.

Konkret: læg dig på ryggen, træk begge knæ op mod brystet, og hold 20 til 30 sekunder, 3 til 5 gange morgen og aften. Læg 2 til 3 styrketræninger om ugen oveni. Skift mellem at sidde og stå i løbet af dagen, undgå at stå længe med svaj og armene over hovedet, og stil den ene fod op på en lille skammel, hvis du skal stå længe.

Mand i tresserne der ligger på en måtte og trækker begge knæ op mod brystet med hænderne, lænden synlig gennem huden med et orange skær, der aftager
Knæ til bryst åbner bagsiden af lændehvirvlerne og letter trykket på facetleddene. Det er den øvelse, der oftest giver ro under et anfald.

Ved et akut facetledssyndrom i brystryggen kan manipulation hos kiropraktor eller fysioterapeut give lindring, men Lægehåndbogen understreger, at muskeltræningen bagefter er det vigtige. Gigtpiller af NSAID-typen, som ibuprofen, kan tage toppen af et anfald, i den laveste dosis og i kortest mulig tid. Indsprøjtning af binyrebarkhormon i leddet giver svingende resultater fra studie til studie.

Radiofrekvensbehandling varmer de mediale grene op, så de holder pause i nogle måneder. Resultaterne afhænger meget af, hvem der får den.

263 dage

gik der i mediantid, før smerten vendte tilbage efter radiofrekvens i nakken, mod 8 dage efter en snydebehandling, hos 24 patienter med facetledssmerter efter piskesmæld, bekræftet med dobbelt blokade.

Lord m.fl., New England Journal of Medicine, 1996

Hos de nøje udvalgte nakkepatienter var effekten tydelig: efter 27 uger var 7 ud af 12 smertefri mod 1 ud af 12 i kontrolgruppen. I lænden ser det anderledes ud. De hollandske MINT-forsøg sammenlignede hos 251 patienter med positiv facetblokade et træningsprogram alene med det samme program plus radiofrekvens. Efter 3 måneder var forskellen 0,18 point på en skala fra 0 til 10, altså uden klinisk betydning. Radiofrekvens i lænden er derfor ingen nødvendig station, og den erstatter aldrig træningen.

Private klinikker tilbyder også kryoneurolyse, hvor nervegrenen fryses. Spørg, hvilke kontrollerede forsøg den bygger på, før du siger ja.

Er facetledssyndrom farligt? Arbejde, hverdag og faresignaler

Nej. Facetledssyndrom skader hverken nerver eller rygmarv, og facetledsartrose fører ikke i sig selv til invaliditet. Langt de fleste fortsætter med at arbejde, nogle gange med tilpasninger: skift mellem stillinger, færre gentagne løft og mindre arbejde med armene over hovedet. Giver smerterne gentagne sygemeldinger, kan din læge og arbejdspladsen sammen se på delvis raskmelding og ændrede opgaver.

Slidgigt ses i dag ikke som rent mekanisk slid: en lavgradig betændelse i ledhinden er med til at nedbryde brusken. Curcumin og boswellia er de bedst undersøgte planteekstrakter ved slidgigt, mest i knæet. Os bekendt er ingen af dem afprøvet på facetledssyndrom.

Vil du støtte træningen på det punkt, indeholder vores kosttilskud til ryggen med standardiserede ekstrakter curcumin Longvida, boswellia, ingefær, quercetin og alfa-liponsyre, 4 kapsler om dagen. Det er et kosttilskud: det reparerer ikke et led og erstatter hverken bevægelse eller en læge. Det frarådes til gravide og ammende, ved galdevejsproblemer og diabetes og sammen med blodfortyndende medicin, kræftmedicin og immunsuppressiva.

Kontakt din læge samme dag, hvis smerten vækker dig hver nat og ikke letter, når du skifter stilling, hvis du har feber, taber dig uden grund eller har haft kræft, eller hvis det ene ben bliver svagt. Følelsesløshed mellem benene eller problemer med at lade vandet er akut: ring til lægevagten, i Region Hovedstaden 1813, eller 112. Vågner du af smerter sidst på natten med morgenstivhed i over 30 minutter, peger det mere mod inflammatoriske rygsmerter end mod facetleddene.

Ofte stillede spørgsmål

Er facetledssyndrom farligt?

Nej. Facetledssyndrom skader hverken nerver eller rygmarv, og prognosen er god, især for det akutte hold i ryggen. Smerten kan være voldsom, men den giver ikke lammelser. Svaghed i et ben, følelsesløshed mellem benene, problemer med vandladningen eller feber skyldes noget andet og kræver en læge samme dag.

Hvad kan man gøre ved facetledssyndrom?

Hold dig i bevægelse. Træk knæene op mod brystet nogle gange morgen og aften, styrketræn mave, ryg og baller 2 til 3 gange om ugen, og skift ofte mellem at sidde og stå. En gigtpille kan tage toppen af et anfald. Varer smerterne i måneder trods træning, kan en blokade afklare, om leddet er kilden.

Hvad er thorakalt facetsyndrom?

Det er facetledssyndrom i brystryggen. Et irriteret led mellem brysthvirvlerne giver en skarp, lokal smerte mellem eller ved siden af skulderbladene, værst ved drejning og ofte ved en dyb indånding. Det opstår gerne efter en forkert bevægelse uden tung belastning. Smerter i brystet skal dog altid først afklares som hjerte eller lunger.

Hvordan føles nervesmerter i lænden?

En klemt nerverod giver en skarp, elektrisk eller brændende smerte, der løber som en smal stribe ned i benet, ofte forbi knæet og helt ned i foden, gerne med prikken, sovende fornemmelse eller svaghed. Hoste og nys forværrer den. Facetledssmerter er derimod dybe og brede og stopper som regel over knæet.

Hvorfor får man spondylose?

Spondylose er lægernes ord for slidforandringer i rygsøjlen: lavere diskusskiver, knoglepigge og tykkere facetled. Den hænger først og fremmest sammen med alderen og med slid på diskusskiverne, som flytter belastningen bagud på facetleddene. I Framingham-undersøgelsen havde 89,2 % af de 60- til 69-årige slid i facetleddene, de fleste uden smerter.


Kilder

Kalichman L., Li L., Kim D.H. et al. (2008). Facet joint osteoarthritis and low back pain in the community-based population. Spine, 33(23), 2560-2565. DOI: 10.1097/BRS.0b013e318184ef95

DePalma M.J., Ketchum J.M., Saullo T. (2011). What is the source of chronic low back pain and does age play a role? Pain Medicine, 12(2), 224-233. DOI: 10.1111/j.1526-4637.2010.01045.x

Cohen S.P., Raja S.N. (2007). Pathogenesis, diagnosis, and treatment of lumbar zygapophysial (facet) joint pain. Anesthesiology, 106(3), 591-614. DOI: 10.1097/00000542-200703000-00024

Manchikanti L., Boswell M.V., Singh V. et al. (2004). Prevalence of facet joint pain in chronic spinal pain of cervical, thoracic, and lumbar regions. BMC Musculoskeletal Disorders, 5, 15. DOI: 10.1186/1471-2474-5-15

Marks R. (1989). Distribution of pain provoked from lumbar facet joints and related structures during diagnostic spinal infiltration. Pain, 39(1), 37-40. DOI: 10.1016/0304-3959(89)90173-5

Fukui S., Ohseto K., Shiotani M. et al. (1996). Referred pain distribution of the cervical zygapophyseal joints and cervical dorsal rami. Pain, 68(1), 79-83. DOI: 10.1016/S0304-3959(96)03173-9

Lord S.M., Barnsley L., Wallis B.J., McDonald G.J., Bogduk N. (1996). Percutaneous radio-frequency neurotomy for chronic cervical zygapophyseal-joint pain. New England Journal of Medicine, 335(23), 1721-1726. DOI: 10.1056/NEJM199612053352302

Juch J.N.S., Maas E.T., Ostelo R.W.J.G. et al. (2017). Effect of radiofrequency denervation on pain intensity among patients with chronic low back pain: the Mint randomized clinical trials. JAMA, 318(1), 68-81. DOI: 10.1001/jama.2017.7918

0