Modic forandringer er forandringer i knoglemarven lige over og under en slidt diskus, og de ses kun på en MR-scanning. Type 1 er et ødem med betændelse og hænger tydeligst sammen med smerter, type 2 er knoglemarv omdannet til fedt, type 3 er fortætning af knoglen. De findes hos omkring 6 % af befolkningen og 43 % af rygpatienterne.
Du har fået svar på en MR-scanning af lænden, og der står »diskusdegeneration L4-L5« og måske »Modic type 1 ved L5-S1«. Ordene lyder alvorlige. Det meste af det beskriver noget meget almindeligt. Det interessante spørgsmål er et andet: er din diskus bare slidt, eller er knoglen omkring den betændt?
Hvad er diskusdegeneration?
Mellem to ryghvirvler sidder diskussen som en støddæmper. Kernen er en vandholdig gele, omgivet af en fibrøs ring. To tynde bruskplader, endepladerne, forbinder den med knoglen over og under.
Med årene mister kernen vand. Diskussen bliver lavere, ringen revner, og belastningen flytter over på endepladerne og på de små led bag på hvirvlen. Sliddet i de led kaldes facetledsartrose, og når det gør ondt, taler man om facetledssyndrom. Derfor følges diskusdegeneration og slidgigt ofte ad.
Sliddet udvikler sig over år, ofte årtier, og det gør ikke nødvendigvis ondt.
SÅDAN UDVIKLER EN SLIDT DISKUS SIG
TRIN 1
Udtørring
Kernen mister vand, diskussen bliver mørk på MR.
TRIN 2
Revner
Ringen revner, diskussen buler ud.
TRIN 3
Lavere diskus
Diskussen mister højde.
TRIN 4
Modic 1
Knoglen under endepladen bliver betændt.
14 MDR. TIL 3 ÅR
Modic 2
Knoglemarven bliver til fedt, billedet falder til ro.
Modic type 1, 2 og 3: hvad betyder de?
I 1988 gennemgik radiologen Michael Modic MR-scanninger fra 474 patienter og beskrev forandringer i knoglen under endepladerne ved en slidt diskus. Type 1, hos 4 % af dem, viste revnede endeplader og et fibrøst væv med mange blodkar. Type 2, hos 16 %, viste knoglemarv, der var erstattet af fedt. Hos 5 ud af 6 patienter, der blev fulgt, var type 1 blevet til type 2 efter 14 måneder til 3 år. En tredje type, fortætning af knoglen, blev beskrevet senere.
| Type | Hvad scanningen viser | Hvad der sker i knoglen | Sammenhæng med smerter |
|---|---|---|---|
| Modic 1 | Mørk på T1, lys på T2 | Ødem og betændelse, revnede endeplader, nyt væv med blodkar | Den tydeligste: odds ratio 4 hos voksne under 50 med rygsmerter |
| Modic 2 | Lys på T1, uændret eller let lys på T2 | Rød knoglemarv erstattet af fedt | Svagere og mere stabil |
| Modic 3 | Mørk på både T1 og T2 | Knoglen er fortættet, sklerose | Sent stadie af knoglens reaktion |
Modic forandringer er altså ikke en diagnose i sig selv. De er et fund på et billede, som lægen skal sætte sammen med dine symptomer og undersøgelsen.
Hvor almindelige er Modic forandringer?
Det bedste overblik er dansk. Tue Secher Jensen og kolleger fra et rygforskningscenter i Ringe på Fyn gennemgik i 2008 77 studier. Medianen var 6 % i befolkningen uden rygsmerter og 43 % hos patienter med lænderygsmerter eller iskias. I syv ud af ti studier hang forandringerne sammen med smerte, men de fandtes også hos folk uden ondt.
MODIC FORANDRINGER: HVOR OFTE DE FINDES
For diskusdegeneration er tallene langt højere. I den japanske Wakayama-kohorte fik 975 personer scannet hele rygsøjlen: over 50 år havde mere end 90 % mindst én tydeligt slidt diskus. Og Lægehåndbogen på sundhed.dk angiver, at op til 45 % af patienterne med kroniske rygsmerter har Modic forandringer på MR.
Hvad betyder fundet så? En metaanalyse af 14 studier hos personer under 50 år fandt en slidt diskus lidt oftere hos dem med rygsmerter, med en odds ratio på 2,2. Modic 1 vejede næsten dobbelt så tungt, med en odds ratio på 4,0. Det er derfor, type 1 er den, rygspecialister kigger efter.
Modic 1: når betændelsen går over i knoglen
Forskerne ser de tre typer som stadier af samme proces: betændelse, ombygning af knoglen og til sidst arvæv eller fedt. Den slidte diskus sender betændelsesstoffer ned i knoglen under endepladen, hvor små nerveender bliver irriteret.
Det kan mærkes. I et fransk studie med 120 patienter beskrev de med Modic 1 oftere smerter af betændelsestypen: de vågner om natten, har mest ondt om morgenen og er stive, når de står op. De havde også mere ondt, når de bøjede bagover, og de reagerede bedre på binyrebarkhormon som tabletter. Billedet minder om de inflammatoriske rygsmerter ved gigtsygdomme som Morbus Bechterew, som vi gennemgår i artiklen om kroniske rygsmerter. Varer din morgenstivhed mere end en time og letter, når du bevæger dig, så nævn det for din læge.
Antibiotika mod Modic: det danske forsøg og det norske svar
Ideen om en skjult infektion i diskussen kom fra Danmark. På Rygcenter Syddanmark i Middelfart gav Hanne Albert og Claus Manniche 162 patienter 100 dages antibiotika eller placebo. Alle havde haft ondt i lænden i mere end et halvt år efter en diskusprolaps og havde Modic 1 ved siden af den gamle prolaps. Resultatet fra 2013 gik verden rundt.
Seks år senere testede et norsk forsøg, AIM, samme idé på seks hospitaler. Svaret var langt mere afdæmpet.
| Forsøg | Patienter | Behandling | Resultat efter et år |
|---|---|---|---|
| Albert, Danmark, 2013 | 162 med kroniske lændesmerter og Modic 1 efter prolaps | 100 dages amoxicillin med clavulansyre mod placebo | Funktionsscore (RMDQ, 0 til 24) fra 15 til 5,7 med antibiotika mod 15 til 14 med placebo |
| AIM, Norge, 2019 | 180 med kroniske lændesmerter og Modic 1 eller 2 efter prolaps | 3 måneders amoxicillin mod placebo | Forskel på 1,6 point på samme skala, under de 4 point, der var sat som klinisk betydningsfuldt |
I AIM fik 56 % i antibiotikagruppen mindst én bivirkning mod 34 % med placebo. Lægehåndbogen konkluderer i dag, at der ikke er evidens for at behandle rygsmerter med antibiotika ved Modic forandringer. Er det et spor, du vil afprøve, er det en samtale med en rygspecialist, ikke noget at starte på egen hånd.
L4-L5 og L5-S1: hvorfor netop de to niveauer?
De to nederste diskusser i lænden bærer overkroppens vægt og tager imod hver foroverbøjning og hvert vrid. I Wakayama-kohorten var L4-L5 det niveau i lænden, der oftest var slidt, hos 69 % af mændene og 76 % af kvinderne. L5-S1 er overgangen mellem en bevægelig rygsøjle og et korsben, der står fast.
| Niveau | Nerverod, der oftest irriteres ved prolaps | Hvor smerten kan stråle ud | Det lægen undersøger |
|---|---|---|---|
| L4-L5 | L5 | Ballen, ydersiden af lår og underben, foden ud til storetåen | Kraften til at løfte storetåen, gang på hælene |
| L5-S1 | S1 | Ballen, bagsiden af lår og læg, hælen, fodsålen og fodens yderkant | Akillesrefleksen, gang på tæerne |
| Begge niveauer | Varierer | Mest smerter i lænden, stivhed, nogle gange begge forløb | Alle reflekser og kraften |
Diskusdegeneration alene giver smerter lavt i ryggen. Smerten stråler kun ned i benet, hvis en prolaps eller en knoglepig irriterer en nerverod, og så kan iskiasnervens forløb læses som et kort.
Hvad hjælper ved Modic forandringer og diskusdegeneration?
Behandlingen sigter ikke mod billedet, men mod dine smerter og din bevægelighed. Lægehåndbogen på sundhed.dk minder om, at danske, norske og britiske retningslinjer ikke anbefaler scanning af lænden uden faresignaler, netop fordi slidfund passer så dårligt med symptomerne. Den tilføjer, at prognosen for smerte og funktion er den samme med og uden Modic forandringer.
Cochrane-gennemgangen fra 2021 samlede 249 forsøg: træning sænkede kroniske lændesmerter med omkring 15 point på en skala til 100 sammenlignet med ingen behandling eller placebo. Det er en forskel, patienterne kan mærke.
BEHANDLINGEN TRIN FOR TRIN, FRA DET ENKLE TIL DET SJÆLDNE
Bliv i gang
Gå, og hold fast i hverdagens bevægelser: sengeleje holder smerten ved lige.
Træning med vejledning
Træning af de dybe mave- og rygmuskler med en fysioterapeut, derefter selv derhjemme.
Medicin i perioder
Smertestillende eller gigtmedicin nogle dage under et opblus, efter aftale med lægen.
Blokade
Især når en irriteret nerverod får smerten til at stråle ned i benet.
Operation
Afstivning eller diskusprotese, efter mange måneders veltilrettelagt behandling uden effekt.
I Danmark går vejen som regel gennem egen læge. Med en henvisning får du tilskud til fysioterapi, og en kiropraktor kan du opsøge uden henvisning. Ved langvarige smerter kan egen læge henvise videre til et regionalt rygcenter.
Det, du selv kan flytte på
Alder og arv kan du ikke ændre. Resten kan du påvirke. I Wakayama-kohorten hang overvægt sammen med diskusdegeneration i alle dele af rygsøjlen. Rygestop tæller også: en diskus har næsten ingen blodkar og får sin næring fra knoglen ved siden af, og tobak nedsætter det kredsløb.
En gåtur hver dag, hyppige skift af stilling ved skrivebordet, grøntsager og fed fisk frem for ultraforarbejdet mad: de vaner holder den lavgradige betændelse i kroppen nede. Som supplement kan et kosttilskud til ryg og holdning med gurkemeje, boswellia og ingefær støtte indsatsen. Det reparerer ikke en diskus og erstatter hverken træning eller lægens vurdering. Det frarådes ved sukkersyge, blodfortyndende medicin, graviditet, amning og galdeproblemer.
Hvornår skal du til læge med det samme?
Nogle tegn kræver en hurtig vurdering, de to første samme dag:
- tab af kraft i et ben, eller en fod der slæber, når du går;
- problemer med at lade vandet, tab af kontrol over afføringen eller følelsesløshed mellem benene;
- feber, uforklaret vægttab eller tidligere kræft;
- smerter, der ikke letter i nogen stilling, heller ikke når du ligger;
- smerter, der er opstået efter et fald eller et slag.
Dropfod er det typiske eksempel: et lammelsestegn, der breder sig, venter ikke. Uden for lægens åbningstid ringer du til lægevagten, og ved vandladningsproblemer eller tiltagende lammelse ringer du 112.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er værst, Modic 1 eller 2?
Modic 1 hænger tydeligst sammen med smerter. I en metaanalyse havde voksne under 50 med rygsmerter et ødem af type 1 klart oftere end dem uden, med en odds ratio på 4,0. Modic 2, hvor knoglemarven er blevet til fedt, er mere stabil, og mange type 1 bliver til type 2 i løbet af 14 måneder til 3 år.
Er Modic forandringer en diagnose?
Nej, det er et fund på en MR-scanning. Forandringerne findes hos omkring 6 % af befolkningen uden rygsmerter og hos 43 % af rygpatienterne. Om de forklarer dine smerter, afgør lægen ud fra smertens mønster, undersøgelsen og hvilken type der er tale om. Ifølge Lægehåndbogen ændrer fundet ikke prognosen for smerte og funktion.
Hvad er degenerative forandringer i columna?
Det er slidforandringer i rygsøjlen: udtørrede og lavere diskusser, knoglepigge og slid i de små facetled. Beskrivelsen står på de fleste scanninger efter 50 år, også hos folk uden ondt. I en japansk kohorte havde mere end 90 % over 50 år mindst én tydeligt slidt diskus. Ordene beskriver et billede, ikke hvor alvorlig din tilstand er.
Er degenerative forandringer det samme som slidgigt?
Ikke helt. Diskusdegeneration er slid af diskussen, støddæmperen mellem hvirvlerne. Slidgigt i ryggen rammer leddene, især facetleddene bag på hvirvlerne, og knoglen, der danner pigge. De to følges ofte ad, fordi en lavere diskus flytter belastningen bagud på leddene. På en scanningsbeskrivelse dækker »degenerative forandringer« ofte begge dele.
Kilder
Modic M.T., Steinberg P.M., Ross J.S., Masaryk T.J., Carter J.R. (1988). Degenerative disk disease: assessment of changes in vertebral body marrow with MR imaging. Radiology, 166(1), 193-199. DOI: 10.1148/radiology.166.1.3336678
Jensen T.S., Karppinen J., Sorensen J.S., Niinimäki J., Leboeuf-Yde C. (2008). Vertebral endplate signal changes (Modic change): a systematic literature review of prevalence and association with non-specific low back pain. European Spine Journal, 17(11), 1407-1422. DOI: 10.1007/s00586-008-0770-2
Brinjikji W., Diehn F.E., Jarvik J.G. et al. (2015). MRI findings of disc degeneration are more prevalent in adults with low back pain than in asymptomatic controls: a systematic review and meta-analysis. American Journal of Neuroradiology, 36(12), 2394-2399. DOI: 10.3174/ajnr.A4498
Teraguchi M., Yoshimura N., Hashizume H. et al. (2014). Prevalence and distribution of intervertebral disc degeneration over the entire spine in a population-based cohort: the Wakayama Spine Study. Osteoarthritis and Cartilage, 22(1), 104-110. DOI: 10.1016/j.joca.2013.10.019
Bailly F., Maigne J.Y., Genevay S. et al. (2014). Inflammatory pain pattern and pain with lumbar extension associated with Modic 1 changes on MRI: a prospective case-control study of 120 patients. European Spine Journal, 23(3), 493-497. DOI: 10.1007/s00586-013-3036-6
Albert H.B., Sorensen J.S., Christensen B.S., Manniche C. (2013). Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic type 1 changes): a double-blind randomized clinical controlled trial of efficacy. European Spine Journal, 22(4), 697-707. DOI: 10.1007/s00586-013-2675-y
Bråten L.C.H., Rolfsen M.P., Espeland A. et al. (2019). Efficacy of antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and Modic changes (the AIM study): double blind, randomised, placebo controlled, multicentre trial. BMJ, 367, l5654. DOI: 10.1136/bmj.l5654
Hayden J.A., Ellis J., Ogilvie R., Malmivaara A., van Tulder M.W. (2021). Exercise therapy for chronic low back pain. Cochrane Database of Systematic Reviews, 9, CD009790. DOI: 10.1002/14651858.CD009790.pub2