Bakers cyste og ondt i knæhasen: cyste, menisk eller blodprop?

Active ton protocole
Mand på 52 år set bagfra med hånden i knæhasen, hvor en lille væskefyldt pose ses gennem huden med et orange skær

En Bakers cyste er en væskefyldt bule i knæhasen: ledvæske fra selve knæet, der presses ud i en slimsæk bag leddet. Hos voksne skyldes den næsten altid noget inde i knæet, typisk slidgigt, en meniskskade eller betændelse i ledhinden. Den er ufarlig, men en hævet, varm og hård læg skal undersøges samme dag.

Mærker du en stramning i knæhasen, når du bøjer knæet, en bule, der generer sidst på dagen, eller en smerte, der trækker, når du strækker benet? På få centimeter samles en slimsæk, to menisker, sener, blodkar og nerver. Her kan du se, hvordan du finder rundt i dem, og hvordan du genkender det ene tilfælde, der ikke kan vente.

Hvad er en Bakers cyste?

En Bakers cyste kaldes også en poplitealcyste, efter knæhasens latinske navn. Den er ikke en svulst. Det er en slimsæk, som alle har, mellem lægmusklens inderste hoved og senen fra semimembranosus. Den har en særlig egenskab: den står i forbindelse med det indre af knæet gennem en lille åbning i ledkapslen bag lårbenets inderste knop.

Laver knæet for meget ledvæske, virker åbningen som en ventil. Væsken presses ud i slimsækken, når du bøjer og belaster knæet, men løber dårligt tilbage, og posen fyldes. En oversigt fra 2014 i tidsskriftet Orthopedics opsummerer det sådan: hos voksne optræder cysten sjældent alene, men næsten altid sammen med slidgigt, en meniskskade eller en gigtsygdom.

Anatomisk snit af et bøjet knæ set fra siden, hvor den betændte ledhinde i orangerødt laver væske, der løber gennem en åbning til en pose bag leddet
Den betændte ledhinde laver for meget væske, som skubbes ud i slimsækken, hver gang du bøjer knæet. Åbningen lukker lettere ind end ud, og derfor er cysten ofte mere spændt om aftenen end om morgenen.

Cysten er altså et symptom. Det, der fylder den, er en synovitis, en betændelse i den hinde, der beklæder leddet og laver ledvæsken. At behandle cysten uden at behandle betændelsen er som at tørre op uden at lukke for vandhanen. Hos børn er det anderledes: der opstår cysten uden sygdom i knæet og forsvinder typisk af sig selv inden for 2 til 3 år, skriver Lægehåndbogen.

Mere almindelig, end du tror

I en MR-undersøgelse af 163 personer på 35 til 65 år med jævnlige knæsmerter, i alt 319 knæ, havde 40 % af knæene en Bakers cyste. Størrelsen ændrede sig tydeligt i løbet af et halvt år: cysten svulmer op og falder sammen med aktiviteten i leddet. En analyse fra den store amerikanske MOST-kohorte fandt, at ingen af cysterne forudsagde nye smerter eller slidgigt, når man tog højde for væsken, betændelsen og brusken. Cysterne er vidner, ikke skurke.

Tre tal, der ændrer læsningen af en scanning

Bakers cyste

40 %

af smertefulde knæ hos 35- til 65-årige. Et tegn på betændelse, ikke årsagen.

Revnet menisk

61 %

af dem med en revne havde ingen smerter måneden før. Revnen forklarer ikke altid smerten.

Cyste ved mistanke om blodprop

3,1 %

af ultralydsscanninger af benets vener. Cysten efterligner blodproppen, og begge kan findes samtidig.

Hayashi m.fl., 2010; Englund m.fl., 2008; Langsfeld m.fl., 1997. Den sorte streg markerer det tal, der handler om noget akut.

Symptomer på Bakers cyste

Det typiske er en blød bule og en spænding i knæhasen, oftest på indersiden. Den ses bedst, når knæet er helt strakt, og kan føles som en lille ballon. Mange mærker den mest om aftenen eller efter en dag med trapper, havearbejde eller lange ture. Det kan være svært at bøje knæet helt, og nogle får smerter ned i læggen.

Når cysten brister

En spændt cyste kan sprække, ofte ved en anstrengelse eller en kraftig bøjning. Væsken løber så ned mellem lægmusklerne. Smerten kommer pludseligt, læggen hæver, bliver varm og hård, og nogle dage senere kan der komme et halvmåneformet blåt mærke under ankelknoen. Billedet ligner til forveksling en blodprop i benet, og kun en ultralydsscanning kan skelne dem.

Bakers cyste eller blodprop i benet?

Knæhasevenen løber midt gennem knæhasen. En blodprop her eller i lægvenerne er en dyb venetrombose, og risikoen er, at en del af den river sig løs og går til lungerne. Derfor skal enhver smerte bag knæet med en unormal læg undersøges uden at vente.

Et amerikansk hold gennemgik 3.072 ultralydsscanninger af benets vener, som var lavet på mistanke om blodprop. Hos 95 patienter, 3,1 %, fandt man en Bakers cyste. Syv af dem havde også en ægte blodprop, ti havde en bristet cyste, og hos seks pressede cysten på venen. Forfatterne understreger, at de to tilstande ligner hinanden for meget til at kunne skelnes sikkert ved en almindelig undersøgelse.

Nærbillede af en ultralydsprobe med gel på bagsiden af knæet hos en patient, der ligger på maven, mens lægens hånd holder proben
Ultralydsscanningen af venerne gør ikke ondt og bruger ingen stråling. Den viser både cysten, om den er bristet, og blodstrømmen i knæhasevenen.

Kontakt egen læge eller lægevagten samme dag ved disse tegn:

  • en læg, der hæver i den ene side og bliver varm, rød eller hård, og som gør ondt ved tryk eller gang;
  • smerter bag knæet efter en periode i ro, gips, en operation eller en lang rejse;
  • en bule i knæhasen, der banker under fingrene, hvilket kan være en udvidelse af pulsåren;
  • feber med et varmt og hævet knæ, som kan være en infektion i leddet.

Får du åndenød, brystsmerter eller hoster blod op, så ring 112. Massér ikke læggen hårdt, og læg ikke et stramt bind på, før en blodprop er udelukket.

Ondt i knæhasen: de andre årsager

Bakers cysten er ikke den eneste forklaring. Menisken, senerne og nerverne giver også ondt i knæhasen, og hver har sit mønster.

Meniskernes bageste del tager mest belastning, når du sidder på hug, og den slides oftest, især på indersiden. Smerten sidder i det indre hjørne af knæhasen og vågner, når du sidder på hug eller drejer på foden. Men i en undersøgelse fra Framingham af 991 tilfældigt udvalgte personer på 50 til 90 år havde 19 % af kvinderne i 50’erne og op til 56 % af mændene på 70 til 90 år en revne eller et slid i menisken på MR, og 61 % af dem havde ikke haft ondt måneden før. Finske kirurger opererede 146 patienter med en slidrevne: halvdelen fik fjernet en del af menisken, resten en skinoperation. Efter 12 måneder var bedringen den samme.

Hasemusklernes sener hæfter på begge sider af knæhasen. En smerte, der kommer ved løb, op ad bakke eller ved udstrækning, uden hævelse, peger mod dem, som vi gennemgår under ondt i baglåret. Popliteus, en lille dyb muskel, giver ondt på ydersiden ved løb ned ad bakke. Og en smerte, der starter i ballen og følger bagsiden af låret ned til knæhasen med snurren, kommer oftere fra iskiasnerven end fra knæet.

Det du mærkerSandsynlig årsagFørste skridt
Spænding eller bule på indersiden, værst om aftenen og med bøjet knæBakers cyste, ofte med slidgigt eller slidt meniskFærre dybe bøjninger, kulde i 15 minutter, læge hvis det varer over 2 uger
Pludselig smerte, læggen hæver og bliver hårdBristet cyste eller blodprop, kan ikke skelnes uden ultralydLæge samme dag, ultralyd af venerne
Smerte på indersiden, når du sidder på hug eller drejer, knæet hængerMeniskens bageste delUndgå at sidde på hug og dreje, genoptræning før kikkertoperation
Smerte ved løb eller udstrækning, ingen hævelseHasemusklernes senerMindre belastning uden fuld hvile, gradvis styrketræning
Smerte på ydersiden ned ad bakkePopliteus-senenFærre nedadgående ture i nogle uger, styrk låret
Smerte fra ballen ned i læggen med snurrenIskiasnervenLæge, hvis det varer ved, eller hvis foden mister kraft
Hele knæet hævet og stift, ondt i hvile eller om nattenBlus af slidgigt eller gigtsygdomAflastning, kulde, læge med henblik på at tappe knæet

Hæver hele knæet og ikke kun knæhasen, er det selve leddet, der fyldes, og så hjælper vores gennemgang af væske i knæet dig med at finde årsagen.

Tre højre ben set bagfra: et orange skær kun i knæhasen, et skær der breder sig ned i en hævet læg, og en orange linje fra ballen til foden
Fra venstre: smerte kun i knæhasen, typisk for cysten. Smerte, der breder sig ned i læggen: bristet cyste eller blodprop. En linje fra ballen til foden: iskiasnerven.

Hvordan slipper man af med en Bakers cyste?

Når en blodprop er udelukket, følger behandlingen årsagen. For en Bakers cyste er princippet enkelt: dæmp betændelsen i leddet, så følger cysten med. Lægehåndbogen skriver også, at cysten ofte forsvinder, når knæet holdes i ro en tid.

De første dage

Skær ned på det, der belaster knæet i bøjet stilling: at sidde på hug, mange trapper, at ligge på knæ. Men bliv ikke helt i ro. Kulde i 15 minutter gennem et klæde hjælper på et varmt og hævet knæ, og et let hævet ben sidst på dagen begrænser tilstrømningen af væske. Betændelsesdæmpende smertestillende kan måske dæmpe betændelsen og væskedannelsen, spørg på apoteket.

Bakers cyste øvelser: bevæg dig uden at irritere

Forreste lårmuskel beskytter knæet og begrænser væsken. Statiske spændinger med strakt ben over et sammenrullet håndklæde under knæet kan laves fra de første dage, uden smerte. Bøjningen trænes siden gradvist, uden at presse bunden af bevægelsen, hvor cysten klemmes.

Kvinde, der sidder på gulvet med højre ben strakt og et sammenrullet håndklæde under knæet, som hun presser ned ved at spænde låret, mens knæhasen ses gennem huden med et orange skær
Pres håndklædet ned i 5 sekunder, slip og gentag omkring 10 gange: øvelsen vækker lårmusklen uden at bøje knæet og dermed uden at klemme cysten.

Behandl betændelsen i leddet

To undersøgelser viser, at det er betændelsen inde i leddet, der bestemmer. I Boston fik 270 patienter med slidgigt tre MR-scanninger over 30 måneder: smerten fulgte betændelsen i ledhinden, og hvert ekstra point på betændelsesskalaen gav 3,15 mm mere smerte på en skala til 100. Og hos 30 patienter med slidgigt og en smertefuld cyste dæmpede en enkelt blokade med binyrebarkhormon i knæleddet både smerten, hævelsen og cystens størrelse, målt med ultralyd 4 uger senere.

Tapning af cysten giver hurtig lindring, men med en lille risiko for infektion. Operation er sjælden og forbeholdt store cyster, der trykker på kar eller nerver, og cysten kan komme igen, hvis leddet bliver ved med at lave for meget væske. Derfor kommer behandlingen af årsagen først, for eksempel slidgigten, som vi gennemgår i gode råd mod slidgigt i knæ.

I hverdagen tæller alt, der påvirker betændelsen i leddet: vægttab, når det er relevant, regelmæssig motion og søvn. Et kosttilskud til ledsmerter med curcumin og boswellia kan følge med uden at erstatte resten. Det frarådes ved blodfortyndende medicin, som netop er behandlingen efter en blodprop, så spørg din læge først.

Hvornår skal du til lægen?

Samme dag ved en hævet, varm eller hård læg, feber eller en bule, der banker. I løbet af nogle dage ved en bule, der vokser, et knæ, der låser eller svigter, eller en smerte, der vækker dig om natten. Og inden for to uger, hvis generne ikke går over trods aflastning. Egen læge undersøger knæet og kan bestille en ultralydsscanning, som er nok til at se cysten, og et røntgenbillede, hvis der er mistanke om slidgigt.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en Bakers cyste forsvinde af sig selv?

Ja, ofte. Hos børn forsvinder den typisk inden for 2 til 3 år. Hos voksne svinger størrelsen med aktiviteten i knæet, og cysten falder som regel til ro, når betændelsen eller slidgigten i leddet bliver behandlet, eller når knæet aflastes en tid. Den kan komme igen, hvis leddet fortsat laver for meget væske.

Er en Bakers cyste farlig?

Nej, cysten i sig selv er ufarlig og kræver sjældent behandling. Faren ligger et andet sted: en bristet cyste giver en hævet, varm og øm læg, der ligner en blodprop i benet, og de to kan ikke skelnes uden en ultralydsscanning. En hævet læg skal derfor altid undersøges samme dag.

Kan en cyste udvikle sig til kræft?

En Bakers cyste kan ikke. Det er en godartet væskeansamling fra knæleddet, og Lægehåndbogen skriver direkte, at den ikke kan udvikle sig til kræft. En hård bule i knæhasen, der ikke føles væskefyldt, vokser eller gør ondt om natten, skal dog altid undersøges, fordi andre og sjældnere knuder kan sidde samme sted.

Hvad kan være årsagen til smerter i knæhasen?

Oftest en Bakers cyste, den bageste del af menisken på indersiden eller hasemusklernes sener. Popliteus giver ondt på ydersiden ved løb ned ad bakke, og iskiasnerven kan give smerter, der starter i ballen. En hævet, varm og hård læg kan være en blodprop og skal undersøges samme dag.


Kilder

Herman A.M., Marzo J.M. (2014). Popliteal cysts: a current review. Orthopedics, 37(8), e678-e684. DOI: 10.3928/01477447-20140728-52

Hayashi D., Roemer F.W., Dhina Z. m.fl. (2010). Longitudinal assessment of cyst-like lesions of the knee and their relation to radiographic osteoarthritis and MRI-detected effusion and synovitis in patients with knee pain. Arthritis Research and Therapy, 12(5), R172. DOI: 10.1186/ar3132

Guermazi A., Hayashi D., Roemer F. m.fl. (2010). Cyst-like lesions of the knee joint and their relation to incident knee pain and development of radiographic osteoarthritis: the MOST study. Osteoarthritis and Cartilage, 18(11), 1386-1392. DOI: 10.1016/j.joca.2010.08.015

Englund M., Guermazi A., Gale D. m.fl. (2008). Incidental meniscal findings on knee MRI in middle-aged and elderly persons. New England Journal of Medicine, 359(11), 1108-1115. DOI: 10.1056/NEJMoa0800777

Sihvonen R., Paavola M., Malmivaara A. m.fl. (2013). Arthroscopic partial meniscectomy versus sham surgery for a degenerative meniscal tear. New England Journal of Medicine, 369(26), 2515-2524. DOI: 10.1056/NEJMoa1305189

Langsfeld M., Matteson B., Johnson W. m.fl. (1997). Baker’s cysts mimicking the symptoms of deep vein thrombosis: diagnosis with venous duplex scanning. Journal of Vascular Surgery, 25(4), 658-662. DOI: 10.1016/s0741-5214(97)70292-1

Hill C.L., Hunter D.J., Niu J. m.fl. (2007). Synovitis detected on magnetic resonance imaging and its relation to pain and cartilage loss in knee osteoarthritis. Annals of the Rheumatic Diseases, 66(12), 1599-1603. DOI: 10.1136/ard.2006.067470

Acebes J.C., Sánchez-Pernaute O., Díaz-Oca A., Herrero-Beaumont G. (2006). Ultrasonographic assessment of Baker’s cysts after intra-articular corticosteroid injection in knee osteoarthritis. Journal of Clinical Ultrasound, 34(3), 113-117. DOI: 10.1002/jcu.20210

0