Grønt ler er et aluminiumsilikat, oftest illit eller montmorillonit, som rørt op i vand danner en pasta. På huden virker det ved at køle, tørre ind og trykke let. Som maske og som omslag på et ømt led er det brugbart. Som behandling af en betændt sene er det ikke undersøgt.
Danske sider om grønt ler lover renselse, mineraler og heling, og næsten ingen af dem henviser til noget. Der findes faktisk forskning på området, og den er mere interessant end markedsføringen, blandt andet fordi den viser, at to leret ens udseende partier kan opføre sig stik modsat.
Hvad grønt ler er
Grønt ler er en bjergart af meget små lermineraler, hovedsagelig illit og montmorillonit, begge aluminiumsilikater. Den grønne farve kommer fra jern i reduceret form, ikke fra planterester. Det, der sælges som fransk grønt ler, kommer typisk fra aflejringer i Middelhavsområdet og er tørret og malet til pulver.
To egenskaber forklarer, hvad man kan bruge det til. Kornene er ekstremt små, så overfladen i forhold til vægten er enorm, og partiklerne binder stoffer til sig ved kontakt. Og leret holder på vand, hvilket er grunden til, at en pasta bliver ved med at føles kold i lang tid.
Montmorillonit holder mere vand end illit og bliver derfor længere fugtig. Til et omslag, hvor kølingen er pointen, er montmorillonit lidt mere behagelig. Til en ansigtsmaske, hvor leret skal tørre ind, gør forskellen mindre.
Sådan laver du en maske og et omslag
De fleste skuffelser skyldes fremgangsmåden, ikke leret. En maske og et omslag laves af det samme pulver, men de skal ikke blandes eller bruges ens.
Ansigtsmaske. Rør en spiseskefuld pulver op med lidt vand eller rosenvand til en blød masse. Læg et jævnt lag på ren hud uden om øjnene, og lad det sidde 10 til 15 minutter. Skyl af, mens det stadig er fugtigt. Lader du det tørre helt ind og revne, trækker det fugt ud af huden i stedet for urenheder, og du står med en stram og irriteret hud.
Omslag på et ømt led. Her skal laget være tykt. Bland pulveret i en skål af glas eller keramik med vand ved stuetemperatur, og lad det stå og kvælde i en halv time uden at røre i det med metal. Læg 1 til 2 centimeter direkte på ren hud, dæk med gaze og en løs bind, og lad det sidde 30 til 60 minutter, til de første revner viser sig. Skyl af med lunkent vand, og smid leret ud. Brugt ler bruges aldrig igen.
To ting skal du holde dig fra. Aldrig på et sår, på irriteret hud eller lige efter en indsprøjtning. Og aldrig koldt på en gammel seneskade lige inden træning: en sene arbejder bedre varm end kold.
Det, der faktisk sker under et omslag
DE FIRE TING, DER SKER
Huden er en barriere. Mineralerne i et omslag går ikke igennem den for at nå ind til en sene eller en brusk, og det er heller ikke nødvendigt, for at omslaget kan gøre godt. Køling, let kompression og en halv times ro er tre virkelige ting, og et middel, der lindrer uden bivirkninger, har sin plads, når man ved, hvad man beder det om.
Hvad forskningen har målt på fransk grønt ler
Her bliver det interessant. Franske grønne lersorter har været brugt til at behandle Buruli-sår, en nedbrydende hudinfektion forårsaget af Mycobacterium ulcerans, og det fik et amerikansk hold til at teste dem mikrobiologisk. To franske grønne ler blev undersøgt, med samme mineralogi, samme kornstørrelse og stort set samme grundstoffer. Resultatet var modsat.
franske grønne ler med samme mineralogi, hvoraf det ene dræbte bakterierne og det andet fik dem til at vokse
Williams og Haydel, International Geology Review, 2010
Forskellen viste sig ikke at være fysisk. Det var ikke leret, der fangede bakterierne. Det var kemien i det vand, leret afgav: da man skyllede leret og testede skyllevandet alene, døde bakterierne stadig. Et opfølgende arbejde fra 2011 pegede på opløst jern i reduceret form, Fe(2+), som trænger ind i bakteriecellen og der iltes til Fe(3+) under dannelse af skadelige radikaler.
To detaljer mere gør billedet skarpere. De ler, der virkede, dræbte flere slags sygdomsfremkaldende bakterier, også antibiotikaresistente stammer, og de aktive lerkorn lå i nanostørrelse, under 200 nanometer. Og opvarmning slukkede virkningen: ved omkring 200 grader mister leret sit vand, og ved 550 grader mister det også de bundne hydroxylgrupper, og dermed forsvinder kemien bag effekten.
Forfatterne skelner udtrykkeligt mellem helende ler og antibakterielt ler. De fleste ler er det første og ikke det andet. To praktiske konsekvenser følger. Grønt ler er ikke én substans, men en betegnelse for materiale fra forskellige forekomster med forskellig kemi. Og et omslag er ikke en behandling af en infektion: går der betændelse i et sår, hører det hjemme hos lægen, ikke under et lerlag.
Påstand og dokumentation
De påstande, der går igen på danske sider, er ikke lige godt underbyggede. Her er de placeret efter, hvor meget der faktisk er målt.
HVOR MEGET ER DER MÅLT?
| Det, du læser | Det, der er belæg for |
|---|---|
| Naturligt betændelseshæmmende | Kølingen dæmper smerten. En virkning på selve betændelsen er ikke vist |
| Trækker urenheder ud | Binding sker ved kontakt på overfladen, ikke gennem huden |
| Tilfører huden mineraler | Hudbarrieren lader ikke mineraler passere i nævneværdig mængde |
| Helende egenskaber ved sår | Kun målt for enkelte forekomster, i laboratoriet, ikke som behandling |
| Lindrer ømme led og muskler | Ja, gennem kulde, tryk og hvile, og det er den reelle nytte |
Ømme sener: hvor leret hører hjemme
Ordet betændelse passer dårligt på en sene, der har gjort ondt længe. En oversigt i British Medical Journal viste i 2002, at smertefulde sener stort set ikke indeholder inflammatoriske celler, og foreslog i stedet ordet tendinopati. Vævet er nedbrudt, og det bygges kun op igen af belastning, gradvist og over måneder. Det er tydeligst under foden, hvor fasciitis plantaris i dag beskrives som nedbrydning frem for betændelse.
Derfor er den vigtigste risiko ved et omslag ikke leret, men ventetiden. Går der seks uger med omslag, mens den egentlige genoptræning venter, er de seks uger tabt. Brug leret om aftenen efter træningen, som det, der gør en øm dag lettere at bære, og lad det ikke træde i stedet for øvelserne. Ved en øm akillessene er det styrketræningen over tolv uger, der ændrer selve senen.
Vævet fornyer sig langsommere ved rygning, diabetes, kort søvn og et vedvarende lavgradigt inflammatorisk niveau. Det er der, en formulering rettet mod senebetændelse arbejder ved siden af genoptræningen, og bredere en biotilgængelig antiinflammatorisk formel.
Hvilket ler du skal vælge
Køb ler, der er beregnet til hud, og ikke ler til keramik eller til hestepleje. Forskellen ligger i rensningen og i kontrollen for tungmetaller, ikke i mineralet.
Prisen siger lidt om kvaliteten. Et pulver til hudpleje koster fra omkring 40 kroner i en netbutik til over 90 kroner for 50 gram i en butikskæde, og forskellen ligger oftere i emballagen end i mineralet. Til et omslag på 1 til 2 centimeter går der let 100 gram ad gangen, så den store pose er den fornuftige.
Knust ler i grove korn kvælder på en halv time og giver en homogen pasta, og det er det, du skal bruge til et omslag. Ventileret ler, det helt fine pulver, er lettere at røre ud til en maske. Færdigblandet ler på tube er praktisk, men laget bliver som regel for tyndt til at køle ret længe, og produktet indeholder konserveringsmidler. Lergeler til massage er først og fremmest geler: det er massagen og ofte mentholen, der mærkes.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er ler?
En bjergart af meget små mineralkorn, hovedsagelig aluminiumsilikater som illit, kaolinit og montmorillonit. Kornene er under to tusindedele millimeter, og det er den lille størrelse, der giver leret dets to kendetegn: det binder vand, og det binder stoffer til sin overflade.
Hvilke slags ler findes der?
De almindelige i hudpleje er grønt ler af illit eller montmorillonit, hvidt kaolinler, rødt ler med mere jern i oxideret form, og rhassoul eller rasul fra Marokko. Grønt ler er det mest fedtsugende og passer til fedtet hud, hvidt ler er det mildeste og passer til tør og sart hud.
Hvad kan ler bruges til?
Ansigts- og hårmasker, omslag på ømme led og muskler, og som tilsætning i karbad. Uden for hudplejen bruges det i keramik, i hestepleje og industrielt til at binde stoffer i væsker. Virkningen på huden er fysisk: det binder fedt ved kontakt, det køler, og det trykker let, mens det tørrer ind.
Hvilken farve har ler?
Farven kommer fra jernets tilstand og fra andre mineraler. Grøn betyder jern i reduceret form, rød betyder jern i oxideret form, og hvidt kaolinler er næsten jernfrit. Farven siger noget om kemien, men ikke om renheden, og den siger ikke i sig selv noget om virkningen.
Hvor kan man finde ler i Danmark?
Den danske undergrund er rig på ler, både plastisk ler og blåler, og Mors og Fur har moler. Ler, du selv graver op, er hverken renset eller kontrolleret for tungmetaller, så det hører til i keramikovnen og ikke i ansigtet. Køb ler, der er mærket til hudpleje.
Hvor længe skal grønt ler sidde på?
10 til 15 minutter som ansigtsmaske, og den skal skylles af, mens den stadig er fugtig. 30 til 60 minutter som omslag på et led, i et lag på 1 til 2 centimeter, og tages af ved de første revner. Tørrer leret helt ind, holder det op med at køle og begynder at trække fugt ud af huden.
Det du skal huske
Grønt ler køler, trykker og binder stoffer ved kontakt. De tre ting er nok til at gøre en maske brugbar og et omslag rart på et ømt led, og de kræver ikke, at noget passerer huden.
Grønt ler er heller ikke én substans: to franske forekomster med samme mineralogi gjorde det stik modsatte i laboratoriet. Brug leret til lindring om aftenen, og lad genoptræningen være det, der ændrer selve senen.
Kilder
Carretero M. I. (2002). Clay minerals and their beneficial effects upon human health. A review. Applied Clay Science, 21(3-4), 155-163. DOI: 10.1016/S0169-1317(01)00085-0
Gomes C., Silva J. (2007). Minerals and clay minerals in medical geology. Applied Clay Science, 36(1-3), 4-21. DOI: 10.1016/j.clay.2006.08.006
Williams L. B., Haydel S. E. (2010). Evaluation of the medicinal use of clay minerals as antibacterial agents. International Geology Review, 52(7-8), 745-770. DOI: 10.1080/00206811003679737
Williams L. B., Metge D. W., Eberl D. D. et al. (2011). What makes a natural clay antibacterial? Environmental Science and Technology, 45(8), 3768-3773. DOI: 10.1021/es1040688
Khan K. M., Cook J. L., Kannus P. et al. (2002). Time to abandon the “tendinitis” myth. British Medical Journal, 324(7338), 626-627. DOI: 10.1136/bmj.324.7338.626
