Glutenintolerance betyder på dansk næsten altid cøliaki. Symptomerne er løse afføringer, luft og oppustethed, mavesmerter, træthed, vægttab og jernmangel uden anden forklaring. Det vigtigste råd er samtidig det mest oversete: bliv testet, før du dropper gluten, ellers bliver prøven ubrugelig.
Omkring 0,5 procent af den danske befolkning har cøliaki, og under halvdelen af dem har fået en diagnose. Det er derfor, symptomlisten er værd at læse ordentligt: en stor del af dem, der genkender sig i den, går rundt uden at vide hvorfor.
Symptomerne, fra maven og udad
De mest kendte tegn sidder i mave og tarm. Afføringen bliver løs og hyppig, ofte omfangsrig, gråhvid og kraftigt lugtende, fordi fedtet ikke bliver optaget. Dertil kommer rigelig tarmluft, oppustethed, rumlen og lette kramper. Forstoppelse forekommer også, selv om diarré er langt hyppigere.
Den anden halvdel af listen har intet med maven at gøre, og det er den, der gør tilstanden svær at få øje på. Træthed og mangel på overskud. Vægttab. Jernmangel eller blodmangel uden nogen anden åbenbar årsag. Hovedpine. Led- og knoglesmerter. Humørsvingninger og nedtrykthed. Hos børn dårlig trivsel og nedsat vækst.
Nogle mærker ingenting overhovedet, mens tarmen alligevel tager skade. Det er grunden til, at diagnosen ofte stilles, når lægen leder efter noget andet: en jernmangel, der ikke vil rette sig, eller en knogleskørhed, der kommer for tidligt.
To oplysninger flytter mistanken hurtigt. Den ene er familien: har en forælder, søskende eller et barn cøliaki, er din egen risiko mange gange højere end i befolkningen. Den anden er andre autoimmune sygdomme. Cøliaki optræder oftere sammen med type 1-diabetes og med sygdom i skjoldbruskkirtlen, og den kombination er værd at nævne, når du sidder hos lægen.
Tre tilstande bliver alle kaldt glutenallergi
Ordet glutenallergi bruges i daglig tale om tre forskellige ting, som hverken undersøges eller behandles ens. Forskellen afgør, hvad du skal bede din læge om.
Cøliaki
En autoimmun sygdom. Gluten får immunforsvaret til at angribe tarmens slimhinde, så tarmtottene flades ud. Diagnosen kræver blodprøve og vævsprøve.
Hvedeallergi
En egentlig allergi mod proteiner i hvede, med reaktion inden for minutter til timer: udslæt, hævelse, åndenød. Sjælden hos voksne, hyppigere hos børn.
Glutensensitivitet
Gener efter brød uden cøliaki og uden allergi. Der findes ingen prøve for den, og den stilles ved at udelukke de to andre.
Bliv testet, før du dropper gluten
Dette er artiklens vigtigste afsnit. Både blodprøven og vævsprøven måler immunforsvarets reaktion på gluten. Har du allerede spist glutenfrit i uger eller måneder, falder reaktionen, prøverne bliver negative, og du står tilbage uden svar og uden mulighed for at få et.
VEJEN TIL ET SVAR
Bliv ved med at spise gluten
Almindelig kost med brød hver dag frem til prøverne. Er du allerede holdt op, så sig det til lægen, inden der bliver taget blod.
Blodprøve hos egen læge
Antistof mod vævstransglutaminase, og samtidig måling af det samlede IgA, fordi IgA-mangel ellers giver et falsk negativt svar.
Kikkertundersøgelse med vævsprøver
Er blodprøven positiv, henvises du til gastroskopi, hvor der tages prøver fra tyndtarmens slimhinde og ses efter affladede tarmtotter.
Glutenfri kost, og kontrol bagefter
Diagnosen udløser livslang glutenfri kost, årlig kontrol og en knoglescanning i det første år, fordi optagelsen af kalk har været nedsat.
Hvor mange har det
En systematisk gennemgang fra 2018 samlede 96 studier. Blandt 275.818 personer var 1,4 procent positive i antistofprøven, med et sikkerhedsinterval fra 1,1 til 1,7 procent. Blandt 138.792 personer med vævsprøve var 0,7 procent bekræftet, interval 0,5 til 0,9. I Europa lå tallet på 0,8 procent.
Forskellen mellem de to tal er ikke en fejl. Den viser, at en positiv blodprøve ikke er det samme som en diagnose, og at vævsprøven fjerner omkring halvdelen af de positive igen. Kvinder rammes hyppigere end mænd, 0,6 mod 0,4 procent, og børn hyppigere end voksne, 0,9 mod 0,5 procent.
Er det gluten, eller er det fruktanerne
Er cøliaki og hvedeallergi udelukket, og generne alligevel forsvinder på glutenfri kost, er der en forklaring mere. Brød indeholder ikke kun gluten. Det indeholder også fruktaner, en kulhydrattype der gærer i tyktarmen og giver luft.
Et norsk forsøg satte de to op mod hinanden. 59 personer, der selv spiste glutenfrit uden at have cøliaki, fik i tilfældig rækkefølge müslibarer med enten 5,7 gram gluten, 2,1 gram fruktan eller placebo i syv dage ad gangen, uden at vide hvad de spiste.
SYMPTOMSCORE EFTER SYV DAGE, 59 DELTAGERE
Forskellen mellem grupperne var statistisk sikker, og den var tydeligst på oppustethed. Der var ingen forskel mellem gluten og placebo. Et australsk forsøg fra 2013 med 37 deltagere nåede frem til det samme fra en anden vinkel: da kosten først var gjort fattig på gærende kulhydrater, kunne der kun påvises en glutenspecifik effekt hos 8 procent.
Praktisk betyder det, at mange, der har det bedre uden brød, reagerer på noget andet end gluten. Det er en god nyhed: en kost, der skruer ned for gærende kulhydrater, er langt lettere at leve med end en livslang glutenfri kost, og den kan lægges om igen.
Og inflammationen
Ved cøliaki er inflammationen dokumenteret. Immunforsvaret angriber tarmens slimhinde, tarmtottene flades ud, og optagelsen af jern, kalk og vitaminer falder. Det forklarer både blodmanglen, knogletabet og de led- og knoglesmerter, der står på symptomlisten. Her er glutenfri kost ikke en livsstil, det er behandlingen.
Uden for cøliaki er billedet et andet. Gluten kan øge gennemtrængeligheden i tarmens barriere gennem proteinet zonulin, en mekanisme beskrevet af Fasano i 2011, men fra en målbar mekanisme til en kronisk inflammation hos en rask person er der et spring, som forsøgene ikke har kunnet vise. En gennemgang fra 2019 af gluten og FODMAP konkluderer, at restriktionen kun er nødvendig, når der er en diagnose bag.
Går du med diffuse led- og muskelsmerter, er gluten sjældent hele forklaringen. Vil du arbejde med det lavgradige inflammatoriske niveau ved siden af kosten, findes der en biotilgængelig antiinflammatorisk formel, og ved slidgigt i led en formulering rettet mod slidgigt.
Rugbrød, havre og de skjulte kilder
Rugbrød indeholder gluten, og det er den enkeltvare, der oftest overrasker danske patienter. Rug er et af de tre kornsorter, gluten findes i, sammen med hvede og byg, og et almindeligt rugbrød indeholder desuden hvedemel.
Havre er et særtilfælde. Havre indeholder ikke gluten i sig selv, men bliver næsten altid forurenet under høst, transport og formaling. Kun havre mærket glutenfri er sikker, og de fleste med cøliaki tåler den fint. Netop havren er værd at holde fast i: uden den forsvinder en stor del af kostens fibre sammen med brødet.
Resten af listen er de fødevarer, ingen tænker på. Gluten bruges som bindemiddel og fortykningsmiddel i varer, der intet har med brød at gøre, og det er dem, der oftest fører til et utilsigtet indtag. Her er de kategorier, du skal undgå eller læse deklarationen på.
| Hvor det gemmer sig | Hvorfor |
|---|---|
| Soyasauce, bouillonterninger, saucejævning | Hvedemel som fortykningsmiddel |
| Pålægssalater, farsvarer, fiskefrikadeller | Rasp eller mel som bindemiddel |
| Øl og maltdrikke | Brygget på byg |
| Lakrids, slik og visse tilskud | Hvedemel eller hvedestivelse |
| Almindelig havregryn | Forurening under høst og formaling |
Hvornår du skal søge læge
Book tid hos egen læge, hvis mavegenerne har stået på i uger, hvis du taber dig uden at ville det, eller hvis en jernmangel ikke retter sig på jerntilskud. Sig, at du gerne vil undersøges for cøliaki, og nævn om andre i familien har det: risikoen er markant højere hos førstegradsslægtninge.
Har du allerede spist glutenfrit i et stykke tid, så sig det, inden der bliver taget blodprøve. Så kan lægen planlægge en periode med gluten først i stedet for at tage en prøve, der ikke kan svare på noget.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der, hvis en med cøliaki spiser gluten?
Immunforsvaret angriber tarmens slimhinde, og tarmtottene flades ud, så næringsstofferne optages dårligere. Nogle får klassiske gener i mave, hoved og led inden for timer til dage, andre mærker ingenting. Skaden på tarmen sker i begge tilfælde, og det er derfor kosten skal holdes livslangt.
Hvordan finder jeg ud af om jeg kan tåle gluten?
Med en blodprøve hos egen læge for antistof mod vævstransglutaminase, og ved positivt svar en kikkertundersøgelse med vævsprøver fra tyndtarmen. Begge dele kræver, at du stadig spiser gluten. En selvtest, hvor du udelader gluten i nogle uger, kan ikke skelne cøliaki fra en reaktion på fruktaner.
Hvad er forskellen på glutenallergi og cøliaki?
Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber tarmen efter kontakt med gluten. Hvedeallergi er en egentlig allergi mod hvedeproteiner med reaktion inden for minutter til timer. Ordet glutenallergi bruges i daglig tale om begge dele og om glutensensitivitet, men de tre undersøges hver for sig.
Hvilke symptomer på glutenallergi er typiske for voksne?
Hos voksne er billedet ofte diffust: træthed, oppustethed, luft, skiftende afføring, jernmangel uden forklaring, hovedpine og led- eller knoglesmerter. De voldsomme mavesymptomer, man forbinder med sygdommen, er hyppigere hos børn. Diagnosen stilles derfor tit sent hos voksne.
Er der gluten i rugbrød?
Ja. Rug er et af de tre kornsorter med gluten, sammen med hvede og byg, og almindeligt rugbrød indeholder oven i købet hvedemel. Der findes glutenfrit rugbrødslignende brød bagt på andre meltyper, men et sædvanligt dansk rugbrød kan ikke indgå i en glutenfri kost.
Hvad sker der med kroppen, når man ikke spiser gluten?
Har du cøliaki, heler tarmens slimhinde over måneder, og optagelsen af jern og kalk retter sig. Har du ikke cøliaki, sker der ikke noget særligt: gluten er ikke et næringsstof, kroppen mangler. Til gengæld ryger en del fibre og B-vitaminer med ud af kosten, hvis fuldkornsbrødet ikke bliver erstattet.
Det du skal huske
Symptomerne på cøliaki er lige så ofte træthed og jernmangel som diarré og luft. Omkring 0,5 procent af danskerne har sygdommen, og under halvdelen ved det.
Den ene fejl, der er svær at rette bagefter, er at droppe gluten før prøverne. Og er cøliaki udelukket, peger de blindede forsøg på fruktanerne i brødet snarere end på gluten. Det er en lettere kost at leve med.
Kilder
Singh P., Arora A., Strand T. A. et al. (2018). Global prevalence of celiac disease: systematic review and meta-analysis. Clinical Gastroenterology and Hepatology, 16(6), 823-836. DOI: 10.1016/j.cgh.2017.06.037
Biesiekierski J. R., Peters S. L., Newnham E. D. et al. (2013). No effects of gluten in patients with self-reported non-celiac gluten sensitivity after dietary reduction of fermentable, poorly absorbed, short-chain carbohydrates. Gastroenterology, 145(2), 320-328. DOI: 10.1053/j.gastro.2013.04.051
Skodje G. I., Sarna V. K., Minelle I. H. et al. (2018). Fructan, rather than gluten, induces symptoms in patients with self-reported non-celiac gluten sensitivity. Gastroenterology, 154(3), 529-539. DOI: 10.1053/j.gastro.2017.10.040
Fasano A. (2011). Zonulin and its regulation of intestinal barrier function: the biological door to inflammation, autoimmunity, and cancer. Physiological Reviews, 91(1), 151-175. DOI: 10.1152/physrev.00003.2008
Dieterich W., Zopf Y. (2019). Gluten and FODMAPs, sense of a restriction: when is restriction necessary? Nutrients, 11(8), 1957. DOI: 10.3390/nu11081957
