Betændelse i albuen er oftest en betændt slimsæk på albuespidsen, olecranon bursit, som giver en blød, hævet albue, eller en overbelastet sene på yder- eller indersiden. En slimsæk uden bakterier falder ofte til ro på 2 til 4 uger med aflastning og et støttebind. Er albuen rød, varm og øm, skal du kontakte lægen samme dag.
Søger du på betændelse i albuen, blander svarene tre ting sammen: tennisalbue, golfalbue og den hævede slimsæk bag på albuen. De gør ondt forskellige steder og behandles forskelligt. Vi skiller dem ad og går derefter i dybden med slimsækken, den eneste af de tre, der giver en synlig bule.
Patienthåndbogen på sundhed.dk fraråder at tappe væsken ud og at sprøjte binyrebarkhormon ind. Forsøgene giver den langt hen ad vejen ret, med en nuance du bør kende.
Hvor sidder smerten? Tre slags betændelse i albuen
Mærk efter, hvor det gør mest ondt, og om der er en bule.
Ydersiden. Smerte på knoglefremspringet uden på albuen, når du griber om en kaffekop eller giver hånd, er næsten altid en tennisalbue: et overbelastet senefæste for de muskler, der strækker håndleddet. Der kommer ingen hævelse.
Indersiden. Samme mekanisme på den modsatte side hedder golfalbue. Den rammer senefæstet for de muskler, der bøjer håndled og fingre, og vækkes af greb, kast og løft med håndfladen opad.
Bagsiden, på selve albuespidsen. Her ligger slimsækken. Bliver den betændt, fylder den sig med væske og danner en blød, rund hævelse, som du både kan se og mærke. Det er den, resten af artiklen handler om.
Hvad er en slimsæk i albuen, og hvorfor hæver den?
Lige under huden på albuespidsen ligger en flad lille pose: slimsækken over albuebenet. Den rummer kun nogle få dråber væske, nok til at huden kan glide hen over knoglen, når du bøjer armen.
Bliver den irriteret, betændes dens indre hinde. Hinden bliver tykkere, de små blodkar udvider sig, betændelsesceller strømmer til, og posen laver væske hurtigere, end den kan suge den op igen. Resultatet er den bløde bule, som kan blive lige så stor som et æg. Lægerne kalder det olecranon bursit. Også uden bakterier er det en betændelsesreaktion, og det er den, der skal dæmpes.
I hoften ligger slimsækken dybt under muskler og sener, og dér er slimsækbetændelse ofte en fejldiagnose, som vi viser i artiklen om hoftesmerter. På albuen sidder den lige under huden: hævelsen ses med det samme, og hudens bakterier har kort vej ind.
Hvad er årsagen til betændelse i slimsækken?
Fire årsager går igen. Den første forklarer de fleste tilfælde.
Tryk og gentagne stød. Du hviler albuen på skrivebordet, på armlænet i bilen eller på en arbejdsbænk, time efter time. Patienthåndbogen nævner håndværkere, der hviler meget på albuerne, men tilføjer, at langt mindre belastninger også kan være nok.
Et slag eller et fald. Du falder på albuen, slimsækken bløder lidt og fylder sig derefter med væske.
En gigtsygdom. Ved urinsyregigt kan der sætte sig krystaller af urinsyre i slimsækken, ved kondrokalcinose krystaller af calciumpyrofosfat, og leddegigt kan betænde den, ligesom den betænder leddene. Så er bulen kun det synlige tegn på en bredere betændelsestilstand.
Bakterier. En hudafskrabning, et udbrud af eksem eller psoriasis på albuen kan lukke hudens bakterier ind, oftest stafylokokker.
En gennemgang af 52 publikationer har sat tal på det typiske billede, albue og knæ under ét: mindst 10 tilfælde pr. 100.000 indbyggere om året, mænd i 80 % af tilfældene, oftest mellem 40 og 60 år, og omtrent en tredjedel med infektion. Hvor meget trykket betyder, ses i den israelske hær. Blandt 2.692 soldater med olecranon bursit over ti år var forekomsten 97 tilfælde pr. 100.000 om året i kampenhederne, mere end tre gange hærens gennemsnit.
I Danmark står slimsækbetændelse uden for knæet, altså også på albuen, på listen over erhvervssygdomme (punkt J.1), når den skyldes vedvarende tryk udefra i dagevis eller i en længere periode. Har dit arbejde givet dig den, så fortæl det til lægen.
Steril eller inficeret: hvilken slimsæk har du?
Alt det andet afhænger af svaret. Tabellen viser, hvad der adskiller de tre former, og hvad de betyder for behandlingen.
| Form | Det du ser og mærker | Udtømning med nål | Antibiotika | Typisk varighed |
|---|---|---|---|---|
| Simpel, efter tryk eller et slag | Blød bule på albuespidsen, som ikke eller kun lidt gør ondt, normal hudfarve, frie bevægelser | Ikke rutinemæssigt, kun ved tvivl om formen | Nej | 2 til 4 uger, hvis trykket stopper, måneder hvis det fortsætter |
| Inflammatorisk, ved en gigtsygdom | Mere smerte, huden kan være let rosa, ofte andre led ramt eller begge albuer | Ja, for at lede efter krystaller ved urinsyregigt eller kondrokalcinose | Nej | Som udbruddet, med nye udbrud så længe sygdommen ikke er behandlet |
| Inficeret, med bakterier | Rød, varm albue, der er øm at røre ved, ofte et sår, nogle gange feber | Ja, før antibiotika, så væsken kan undersøges og dyrkes | Ja, som tabletter eller i drop alt efter sværhedsgrad | Dage til uger med behandling, operation hvis infektionen ikke giver sig |
I Danmark stiller egen læge som regel diagnosen ud fra symptomerne og en undersøgelse af albuen, og ved mistanke om bakterier kan der blive taget en blodprøve. En gennemgang, der byggede en behandlingsalgoritme, peger på tre kliniske tegn på infektion: feber over 37,8 °C, en hud over slimsækken, der er mere end 2,2 °C varmere end over den anden albue, og et sår i huden. Ved tvivl stikker lægen en tynd nål i slimsækken. Uklar væske, mere end 3.000 hvide blodlegemer pr. mikroliter, hvoraf over halvdelen er neutrofile, og et sukkerindhold under halvdelen af blodets peger alt sammen mod infektion, som dyrkningen så bekræfter.
Hvornår skal du til lægen samme dag?
En albue, der er rød, varm og øm, bare du rører let ved den. Rødme, der breder sig ned ad underarmen. Et lille sår, der væsker på toppen af bulen. Feber eller kulderystelser. Regn ikke med, at feberen beroliger dig: den kan mangle i starten. Tegnene vejer endnu tungere, hvis du har sukkersyge eller tager medicin, der svækker immunforsvaret. Ring til egen læge i dagtimerne, og ellers til lægevagten, i Region Hovedstaden på 1813.
Hvad gør man ved betændelse i albuen?
Ved en slimsæk uden infektion er svaret kort: fjern årsagen, og hjælp posen med at tømme sig selv. Nålen kommer først bagefter, og kun hvis den tilfører noget.
Aflast, pres og køl
Aflastning er forudsætningen for alt det andet. Så længe du hviler på albuen, bliver slimsækken ved med at producere væske. Patienthåndbogen anbefaler at undgå tryk og stød, at variere arbejdsstillingen, at bruge albuepuder og et let pres med et støttebind. Lagt over en tyk kompres presser bindet posens vægge sammen og bremser opfyldningen.
Kulde dæmper smerten og hævelsen de første dage, og valget mellem varme og kulde følger samme logik som ved en irriteret sene. Lægen kan lægge en kort kur med gigtpiller oveni, hvis din øvrige medicin tillader det.
DE FØRSTE FIRE UGER MED EN SIMPEL SLIMSÆK
Dag 1: fjern trykket
Ingen albue på skrivebordet eller i bildøren. En polstret albuebeskytter skåner spidsen, hvis arbejdet kræver det.
De første dage: pres og kulde
Elastisk bind over en tyk kompres i dagtimerne. Kulde i 15 minutter to til tre gange om dagen, pakket ind i et viskestykke.
Hver aften: se på huden
Rødme der breder sig, varme, tiltagende smerte eller et sår der væsker: kontakt lægen samme dag.
Efter en måned: gør status
Er bulen tydeligt mindre, så bliv ved med at beskytte albuen. Har den ikke flyttet sig, så tal med egen læge om næste skridt.
Tapning og binyrebarkhormon: hvad forsøgene viser
Patienthåndbogen er klar. Man bør ikke tappe væsken ud, fordi det sjældent virker og giver risiko for infektion, og indsprøjtning af binyrebarkhormon bør undgås, medmindre aflastningen ikke har hjulpet nok. Hvad siger tallene? I et lodtrækningsforsøg fra to hospitaler fik 90 patienter med en slimsæk uden infektion enten et støttebind med gigtpiller, en tapning eller en tapning efterfulgt af en indsprøjtning af binyrebarkhormon.
SLIMSÆK UDEN INFEKTION: BULEN VÆK EFTER 4 UGER
Efter 4 uger klarede bindet sig lige så godt som de to behandlinger med nål. Tapning alene klarede sig endda lidt dårligere, fordi posen fylder sig igen, så længe slimsækken er betændt. Den eneste faktor, der hang sammen med manglende bedring, var tiden før behandlingen: 6 ugers forløb hos dem, der ikke blev raske, mod 4 uger hos de andre. Jo før du aflaster, jo bedre.
Indsprøjtningen virker hurtigere, men den har en pris. En opfølgning på gennemsnitligt 31 måneder sammenlignede 22 patienter, der kun fik tappet væsken, med 25, der også fik binyrebarkhormon. De sidste blev hurtigt raske, ofte på en uge, men fik 3 infektioner, 5 tilfælde af tynd, indfaldet hud og 7 tilfælde af kroniske smerter på albuespidsen. De tappede blev langsommere raske, uden en eneste komplikation. En systematisk gennemgang fra 2023 lander samme sted: indsprøjtningen forkorter symptomerne, men bør gemmes til de slimsække, der ikke giver sig.
Hvor længe kan man have en betændt slimsæk?
En simpel slimsæk, der aflastes tidligt, falder oftest til ro på 2 til 4 uger. I forsøget med de tre behandlinger var den mediane tid, til bulen var væk, 2,3 til 3,2 uger. Patienthåndbogen skriver mere forsigtigt »uger til måneder«, og det passer på dem, der bliver ved med at belaste albuen. I den israelske hær, hvor albuen hviler mod jorden under træningen, varede symptomerne i gennemsnit 17,6 uger. Slimsækken kan også komme igen, og ifølge Patienthåndbogen ses det ofte.
Når der er bakterier i slimsækken
En inficeret slimsæk kræver antibiotika, helst efter at lægen har udtaget væske til dyrkning, og bakterien er oftest en stafylokok. Svære infektioner kan kræve operation, skriver Patienthåndbogen. Inficerede slimsække udgør en tredjedel af alle betændte slimsække og hænger ofte sammen med arbejdet, skriver en fransk ekspertgruppe i sine anbefalinger fra 2023.
Skal den opereres, viser et forsøg fra Genève med 164 patienter, heraf 130 med albuen, at én operation, hvor huden lukkes med det samme, fulgt af 7 dages antibiotika som tabletter, slog fejl hos 10 %, mod 16 % ved to operationer. Forskellen var ikke statistisk sikker, men såret gik op igen hos 1 af 66 mod 9 af 64.
Operation for en slimsæk, der bliver ved med at komme igen
Det kan komme på tale at fjerne slimsækken, når den vender tilbage trods en velgennemført behandling, eller når den generer dig i hverdagen. Det er ikke et lille indgreb. Blandt 191 patienter, der blev opereret fra 2002 til 2018, måtte 11,5 % opereres igen. 4,2 % fik forsinket sårheling, og lige så mange en infektion i knoglen nedenunder. Huden på albuespidsen strækkes, hver gang du bøjer armen, og heler dårligt. Nye operationer var hyppigere ved leddegigt og sukkersyge.
Kan du selv gøre noget ved en hævet albue?
Ja. De fleste simple slimsække bliver raske med aflastning, støttebind, kulde og tålmodighed. Ingen urt og intet omslag har vist, at posen tømmes hurtigere. Stik aldrig selv hul på bulen: det er en åben dør for bakterier.
Forebyggelsen tæller lige så meget. En polstret albuebeskytter, et stykke skumgummi på armlænet og en arbejdsstilling, hvor du ikke hviler på albuespidsen.
Kommer slimsækken igen i perioder, eller er den en del af urinsyregigt eller leddegigt, handler det også om det betændelsesprægede underlag, som vi beskriver i artiklen om lavgradig inflammation. Det er dét underlag, vores kosttilskud til led med fem standardiserede aktivstoffer er tænkt til: curcumin Longvida, boswellia, ingefær, quercetin og alfa-liponsyre, 4 kapsler om dagen. Det følger med aflastningen og bindet, men det tømmer ikke en slimsæk og erstatter hverken behandlingen af urinsyregigt eller af en infektion. Det frarådes til gravide og ammende, ved galdevejsproblemer og diabetes og sammen med blodfortyndende medicin.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør man ved betændelse i albuen?
Find først ud af, hvor det gør ondt. Er det en hævet slimsæk på albuespidsen uden rødme, så aflast albuen, læg et støttebind over en tyk kompres, og køl de første dage. I et forsøg fra 2016 var 83 % af bulerne væk efter 4 uger. Sidder smerten på yder- eller indersiden, er det en sene.
Hvor længe kan man have en betændt slimsæk?
Oftest 2 til 4 uger, hvis du holder op med at hvile på albuen og bruger et støttebind. Fortsætter trykket, kan den vare i måneder: i den israelske hær varede den i gennemsnit 17,6 uger. Er bulen ikke tydeligt mindre efter 4 uger, så tal med egen læge om næste skridt.
Hvad er de 4 tegn på inflammation?
Rødme, varme, hævelse og smerte, på latin rubor, calor, tumor og dolor, ofte med nedsat funktion som et femte tegn. En slimsæk uden bakterier giver som regel kun hævelse og lidt ømhed. Er alle fire tegn til stede på albuen, især med feber, peger det mod en infektion, som en læge skal se samme dag.
Hvad er årsagen til smerter på indersiden af albuen?
Oftest en golfalbue: en overbelastning af senefæstet for de muskler, der bøjer håndled og fingre, på knoglefremspringet inderst på albuen. Den vækkes af greb, kast og løft. Prikken i ring- og lillefingeren peger i stedet mod ulnarisnerven, den nerve der giver stød i »sjovebenet«, og bør vurderes af en læge.
Kort fortalt
Betændelse i albuen dækker over tre ting, og stedet afslører hvilken. En hævet albuespids er en betændt slimsæk, ikke en sygdom i leddet. To gange ud af tre er der ingen bakterier, og bulen falder til ro på få uger med aflastning og støttebind, der efter en måned klarer sig lige så godt som nålen. Binyrebarkhormon virker hurtigere, men kan give infektion. En rød, varm og øm albue skal ses af en læge samme dag.
Kilder
Baumbach S.F., Lobo C.M., Badyine I. et al. (2014). Prepatellar and olecranon bursitis: literature review and development of a treatment algorithm. Archives of Orthopaedic and Trauma Surgery, 134(3), 359-370. DOI: 10.1007/s00402-013-1882-7
Kim J.Y., Chung S.W., Kim J.H. et al. (2016). A randomized trial among compression plus nonsteroidal antiinflammatory drugs, aspiration, and aspiration with steroid injection for nonseptic olecranon bursitis. Clinical Orthopaedics and Related Research, 474(3), 776-783. DOI: 10.1007/s11999-015-4579-0
Weinstein P.S., Canoso J.J., Wohlgethan J.R. (1984). Long-term follow-up of corticosteroid injection for traumatic olecranon bursitis. Annals of the Rheumatic Diseases, 43(1), 44-46. DOI: 10.1136/ard.43.1.44
Kaur I.P., Mughal M.S., Aslam F. et al. (2023). Non-surgical treatment of aseptic olecranon bursitis: a systematic review. Reumatología Clínica (English Edition), 19(9), 482-487. DOI: 10.1016/j.reumae.2023.05.004
Schermann H., Karakis I., Dolkart O. et al. (2017). Olecranon bursitis in a military population: epidemiology and evidence for prolonged morbidity in combat recruits. Military Medicine, 182(9), e1976-e1980. DOI: 10.7205/MILMED-D-16-00402
Darrieutort-Laffite C., Coiffier G., Aïm F. et al. (2024). 2023 French recommendations for diagnosing and managing prepatellar and olecranon septic bursitis. Joint Bone Spine, 91(2), 105664. DOI: 10.1016/j.jbspin.2023.105664
Uçkay I., von Dach E., Perez C. et al. (2017). One- vs 2-stage bursectomy for septic olecranon and prepatellar bursitis: a prospective randomized trial. Mayo Clinic Proceedings, 92(7), 1061-1069. DOI: 10.1016/j.mayocp.2017.03.011
Germawi L., Westenberg R.F., Wang F. et al. (2021). Factors associated with revision surgery for olecranon bursitis after bursectomy. Journal of Shoulder and Elbow Surgery, 30(5), 1135-1141. DOI: 10.1016/j.jse.2020.09.033