Gode råd mod slidgigt i knæ: hvad der virker, og hvad der kun føles godt

Active ton protocole
Kvinde på 63 år, der sidder på kanten af en stol med hånden på sit højre knæ, hvor leddet ses gennem huden med et orange skær

Gode råd mod slidgigt i knæ handler først om det, du selv gør: træn musklerne omkring knæet flere gange om ugen, gå hver dag, og tab dig, hvis du vejer for meget. Kulde dæmper et hævet knæ, varme løsner morgenstivheden. Af de naturlige midler har kålblade, ingefær og gurkemeje-ekstrakt en lille, målt effekt.

Du har sikkert hørt det hele. Grønt ler, æblecidereddike, varmedunk, hybenpulver, kålblade, glukosamin. Noget har hjulpet dig, andet ikke, og du ved ikke helt hvorfor. Her gennemgår vi rådene ét for ét og holder dem op mod de forsøg, der faktisk er lavet. Pointen er ikke at kassere de gamle huskure. Pointen er at finde ud af, hvilke der fortjener din tid, og hvilke der kan gøre skade.

Udgangspunktet er godt i Danmark. Et af de mest udbredte træningsforløb for slidgigt, GLA:D, er udviklet her, og der findes hold over hele landet.

Hvorfor et knæ med slidgigt gør ondt, og hvorfor huskure ser ud til at virke

Brusken har ingen nerver. Det er altså ikke den, der gør ondt. Smerten opstår i vævet omkring den, og hver del reagerer på noget forskelligt.

Ledhinden kan blive irriteret i perioder, danne for meget ledvæske og få knæet til at hæve. Knoglen under brusken tager stødene mere direkte, når brusken bliver tyndere. En svag forreste lårmuskel, quadriceps, dæmper hvert skridt dårligere. Og efter måneder med smerter kan nervesystemet begynde at forstærke signalerne, så knæet gør ondt på dage, hvor du ikke har lavet noget særligt.

Anatomisk planche af et knæ med slidgigt set forfra, med pletvis tyndere brusk, knoglepigge langs knoglernes kanter og en fortykket ledhinde
I et knæ med slidgigt bliver brusken tyndere i pletter, og der dannes knoglepigge langs kanterne. Røntgen og smerte stemmer dårligt overens: to knæ, der ser ens ud på billedet, kan gøre vidt forskelligt ondt.

Det forklarer, hvorfor så mange huskure ser ud til at virke. Slidgigt i knæet går i bølger: nogle uger, hvor knæet hæver og vækker dig om natten, og så måneder, hvor det er roligere. Et middel, du prøver på toppen af en opblussen, falder næsten altid sammen med det tidspunkt, hvor den ville have lagt sig af sig selv. Massagen, varmen fra hånden og kvarteret i sofaen med benet oppe gør resten.

Det forklarer også, hvorfor rådene ikke rammer det samme sted. En kold pakning virker på den irriterede ledhinde, ikke på knoglen. Et omslag styrker ingen muskel. Gåturen, som virker så banal, arbejder på tre af kilderne på én gang.

SLIDGIGT I KNÆET: TRO OG VIDEN

Det mange tror

  • Slidgigt er slid, så knæet skal skånes.
  • Smerten kommer fra brusken.
  • Røntgenbilledet viser, hvor ondt det gør.
  • Et tilskud kan bygge brusken op igen.

Det forsøgene viser

  • Træning mindsker smerten mere end hvile, i over 100 forsøg.
  • Brusken har ingen nerver, smerten kommer fra vævet omkring den.
  • Røntgen og smerte stemmer dårligt overens.
  • Intet tilskud har vist sig at genopbygge brusk i knæet.
Derfor begynder både Patienthåndbogen på sundhed.dk og Gigtforeningen med træning og vægt, før de taler om medicin og operation.

Råd 1: Træn knæet, det er det bedst dokumenterede

Det er det råd, alle bedstemødre har givet, og det er det med flest beviser bag sig. Det har kun én ulempe. Det tager uger, ikke en aften.

Den nyeste Cochrane-gennemgang af træning ved slidgigt i knæet, fra slutningen af 2024, samlede 139 forsøg med 12 468 deltagere. Sammenlignet med ingen behandling mindskede træning smerten med omkring 13 point på en skala fra 0 til 100 og forbedrede funktionen tilsvarende. Forfatterne er forsigtige: de fleste forsøg var ikke blindede, og gevinsten ligger på grænsen af, hvad en patient tydeligt mærker. Ingen træningsform var bedre end de andre, og det er en god nyhed. Den bedste træning er den, du faktisk får lavet.

GLA:D, det danske forløb

Danmark har sit eget svar. GLA:D, Godt Liv med Artrose i Danmark, blev sat i gang i 2013 af forskere fra Syddansk Universitet: undervisning og superviseret træning to gange om ugen i seks uger hos en certificeret fysioterapeut. Forløbet er siden taget i brug i flere andre lande.

Et nationalt register følger deltagerne. I den første opgørelse, med 9 825 patienter med slidgigt i knæ eller hofte, faldt smerten med 12,4 point på en skala fra 0 til 100 efter tre måneder og med 13,7 point efter et år. Færre tog smertestillende, og færre var sygemeldte året efter. Allerede dengang fandtes forløbet i alle fem regioner. Spørg din læge eller en fysioterapeut, om der er et hold i nærheden af dig.

POINT MINDRE SMERTE PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 100

GLA:D-forløb, efter 12 måneder 13,7
Træning, 139 forsøg (Cochrane 2024) 13
Kålblade, mod vanlig behandling 12
Gurkemeje-ekstrakt, mod placebo 9
Sammenligningerne er ikke ens: GLA:D mod udgangspunktet, træning mod ingen behandling, kålblade mod vanlig behandling, gurkemeje mod placebo. Rækkefølgen siger alligevel noget: det, du selv gør, ligger øverst.

Tre øvelser at starte med

Tre ting er nok til at komme i gang. Gå 20 til 30 minutter om dagen, gerne fordelt på flere ture. Rejs dig fra en stol uden at bruge hænderne, 10 gange i træk, to gange om dagen, så quadriceps får arbejde. Og cykl, på en motionscykel eller udendørs, så knæet bevæger sig uden at blive belastet af stød.

Kvinde på omkring 55 år, der rejser sig fra en stol uden at bruge hænderne, med armene krydset over brystet og begge knæ let gennemsigtige, så leddet ses
At rejse sig fra en stol uden hænder træner quadriceps i præcis den bevægelse, der driller i hverdagen. En højere stol eller en pude gør øvelsen mulig fra første dag.

Hvor ondt må det gøre?

En smerte, der stiger til 4 eller 5 ud af 10 under træningen, er i orden, hvis den falder igen inden for en time. Er knæet mere hævet næste morgen, så skru et trin ned uden at stoppe helt. Det er dagen efter, der afgør, om dosis var rigtig. Giv det mindst de seks uger, et GLA:D-forløb varer, før du vurderer effekten.

Råd 2: Tab dig, hvis du vejer for meget

Et amerikansk hold analyserede gangen hos 142 overvægtige personer med slidgigt i knæet, før og efter 18 måneders kost og motion. Hvert kilo, de tabte, mindskede kraften på knæet med omkring 4 kilo ved hvert skridt.

Regn selv efter. Går du 5 000 skridt om dagen, lander hvert knæ omkring 2 500 gange. Fem kilo mindre på badevægten svarer så til, at hvert knæ slipper for omkring 50 ton belastning om dagen.

Du behøver ikke nå en bestemt vægt for at mærke det. Hvert kilo tæller, helt bogstaveligt. Gigtforeningen skriver det samme: selv et mindre vægttab kan mindske smerter og forbedre bevægeligheden. Inaktivitet og overvægt er det værste par for et knæ med slidgigt, fordi de holder hinanden i gang. Et knæ, der gør ondt, får dig til at bevæge dig mindre.

Råd 3: Kulde og varme, og hvornår du bruger hvad

Det er den mest logiske huskur, så længe du ikke blander de to sammen. Cochrane-gennemgangen af varme- og kuldebehandling ved slidgigt i knæet fandt kun 3 forsøg med i alt 179 patienter. De peger alligevel i samme retning.

Kulde til et hævet knæ

I det første forsøg gav 20 minutters ismassage, fem dage om ugen i tre uger, 29 procent mere styrke i quadriceps end i kontrolgruppen. I et andet mindskede kolde pakninger hævelsen. Ispakninger sænkede til gengæld ikke smerten signifikant.

Kulde passer altså til det varme, hævede knæ midt i en opblussen, hvor der er væske i leddet. Svøb pakningen i et tyndt viskestykke, 15 til 20 minutter, op til tre gange om dagen. En pose frosne ærter former sig bedre om knæet end et hårdt køleelement.

Mand på omkring 67 år, der sidder på en køkkenstol med højre ben strakt ud på en skammel og en kold pakning svøbt i et viskestykke på højre knæ
Kulden virker mest på hævelsen og på lårmusklens styrke, mindre på selve smerten. Når benet ligger højt, har væsken lettere ved at trække sig tilbage.

Varme til morgenstivheden

Varme havde ingen effekt på hævelsen. Den løsner til gengæld musklerne og gør de første skridt lettere. En lun varmedunk i 20 minutter, før du står op, eller et varmt brusebad rettet mod knæet gør leddet klar til at gå. Undgå varme på et knæ, der i forvejen er varmt og hævet.

Pas på huden. Med alderen, og endnu mere ved sukkersyge, mærker huden på knæet temperaturen dårligere. Forbrændinger fra en for varm varmedunk og frostskader fra is direkte på huden er ikke sjældne. Test først på underarmen, og fald aldrig i søvn med en varmedunk direkte mod huden.

Når knæet blusser op

En opblussen behandles ikke som knæet på almindelige dage. Kulden kommer først, og gåturene fortsætter, bare kortere.

DE FØRSTE DAGE AF EN OPBLUSSEN

01

Kulde og benet op

Kold pakning to til tre gange om dagen, med hælen højere end knæet på en skammel eller en pude.

02

Kortere ture

Del gåturen op i flere ture på 5 til 10 minutter i stedet for én lang, der koster dyrt om aftenen.

03

Stokken i den rigtige hånd

Halter du, så hold stokken i hånden i den modsatte side af det ømme knæ. I den forkerte hånd aflaster den næsten intet.

04

Om natten

På siden: en pude mellem knæene. På ryggen: en lille pude under knæet, uden at bøje det mere end nødvendigt.

En opblussen varer typisk nogle dage til nogle uger. Kan du slet ikke støtte på benet, eller låser knæet, er det ikke længere en almindelig opblussen: kontakt lægen.

Råd 4: Smertestillende, indsprøjtninger og glukosamin

Medicin ændrer ikke sygdommens forløb, men den kan gøre det muligt at træne. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er paracetamol førstevalget. Gigtmedicin af NSAID-typen dæmper både smerte og betændelse og bruges i kortere perioder. Patienthåndbogen fraråder behandling i mere end 6 uger på grund af bivirkningerne, og den er ikke for alle, blandt andet ikke ved mavesår. En gigtgel, der smøres direkte på knæet, er en mulighed, som du kan spørge efter på apoteket.

Ved svære smerter og hævelse kan lægen lægge en indsprøjtning med binyrebarkhormon direkte i knæet. Hyaluronsyre og den nyere gel Arthrosamid er oftest for egen regning. Gigtforeningen angiver omkring 2 500 kroner for en pakning med tre hyaluronsyre-sprøjter, plus lægens honorar, og beskriver dokumentationen som begrænset.

Og glukosamin? Det sælges som lægemiddel i Danmark og har været brugt af rigtig mange. Både Patienthåndbogen og Gigtforeningen skriver, at nyere og større undersøgelser tyder på ingen eller kun en begrænset effekt. Mærker du ingen forskel efter nogle måneder, giver det god mening at stoppe.

Naturmedicin og huskure mod slidgigt i knæet: hvad holder?

Tabellen sorterer de mest nævnte råd i tre niveauer. Testet og nyttigt: mindst ét kontrolleret forsøg med positivt resultat. Komfort: ingen forsøg på slidgigt, men en troværdig mekanisme og lille risiko. Uden dokumenteret effekt eller risikabelt: intet påvist, eller en reel fare for nogle.

RådHvad forsøgene viserVurdering
Træning og daglige gåture139 forsøg: omkring 13 point mindre smerte ud af 100Testet og nyttigt, det mest solide
VægttabHvert tabt kilo letter knæet for omkring 4 kilo ved hvert skridtTestet og nyttigt
Kulde, pakning eller ismassageMindre hævelse, stærkere quadriceps efter 3 ugerNyttigt på et hævet knæ
Varme, varmedunk, badIngen målt effekt på hævelsenKomfort, især om morgenen
Kålblade som omslagBedre end vanlig behandling på 4 uger, ikke bedre end en gigtgelTestet, lille effekt
Ingefær5 forsøg: lille effekt på smerten, over dobbelt så mange stoppede på grund af bivirkningerTestet, lille effekt
Gurkemeje-ekstraktEt forsøg over 12 uger: 9 point mindre smerte ud af 100Testet, lille effekt
Hybenpulver3 forsøg, alle støttet af producenten: lille effektLovende, spinkelt grundlag
Grønt lerIngen forsøg på slidgigt i knæetKomfort, via kulden og hvilen
Æteriske olier til massageMassagen lindrer, oliens egen effekt er ikke isoleretKomfort, forsigtighed med vintergrønolie
GlukosaminNyere, større undersøgelser: ingen eller begrænset effektTvivlsom
Æblecidereddike, citron, natronIngen undersøgelserUden dokumenteret effekt
Fuldstændig hvileQuadriceps svinder på få ugerVirker mod hensigten
Brændende varmedunk, is direkte på hudenForbrændinger og frostskaderRisikabelt

HVAD VI VED OM DE MEST NÆVNTE RÅD

INTET MÅLTMÅLT EFFEKT
Æblecidereddike, citron
Glukosamin: testet, tvivlsom
Kål, ingefær, gurkemeje, hyben
Træning, vægttab
Aksen viser, hvad vi ved, ikke hvad vi håber. Glukosamin er grundigt testet og klarer sig dårligt, og det er mere viden, end der findes om æblecidereddike, som aldrig er blevet undersøgt.

To ting springer i øjnene. De råd, der virker bedst, kan ikke købes, de skal gøres. Og de midler, der har en målbar effekt, kål, ingefær, gurkemeje og hyben, ligger i samme størrelsesorden: et fald i smerten på omkring 10 point ud af 100. Det kan mærkes, men det ændrer ikke sygdommens forløb.

Kålblade, det eneste omslag der er testet

I 2016 sammenlignede et tysk hold tre tilgange hos 81 patienter med slidgigt i knæet i 4 uger: kålblade lagt om knæet mindst 2 timer om dagen, en gigtgel med diclofenac eller vanlig behandling. Kålbladene mindskede smerten 12 point mere end vanlig behandling på en skala til 100. Over for gelen var forskellen ikke signifikant, hverken den ene eller den anden vej.

Ingen ved præcis hvorfor. Kål indeholder glucosinolater, som er undersøgt for antiinflammatoriske egenskaber, men kulden fra bladet, det lette tryk og tiden med benet i ro betyder nok lige så meget. Fremgangsmåden er enkel og ufarlig: skyl nogle blade af hvidkål, rul midterribben flad med en kagerulle, læg bladene om knæet, og hold dem på plads med et elastikbind. Lad dem sidde en til to timer, eller natten over, hvis du kan lide det.

Nærbillede af flade grønne kålblade viklet om et knæ og holdt på plads af et bind i ubleget bomuld
I det tyske forsøg blev bladene skiftet hver dag og sad på i mindst to timer. Et blad, der bliver varmt eller tørt, har mistet det meste af sin virkning: skift det.

Ingefær

En metaanalyse fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital samlede 5 forsøg med 593 patienter. Ingefær gav et lille fald i smerten sammenlignet med placebo. Men dem, der tog ingefær, var over dobbelt så tilbøjelige til at stoppe behandlingen på grund af bivirkninger. I laboratoriet bremser stofferne gingeroler enzymet COX-2, det samme enzym som gigtmedicin blokerer. I kroppen er virkningen langt svagere, og forsøgene brugte koncentrerede ekstrakter, ikke ingefærte.

Medicinsk 3D-gengivelse på koksgrå baggrund: et orangerødt enzym og små gyldne molekyler, der lægger sig i dets aktive lomme
● COX-2, enzymet der danner inflammationens budbringere. ● Gingeroler fra ingefær. Den bremse, der er tydelig i reagensglasset, bliver beskeden i mennesker: et lille fald i smerten, ikke mere.

Gurkemeje og boswellia

I madlavningen giver gurkemeje meget lidt curcumin, og stoffet optages dårligt fra tarmen, et problem vi har gennemgået i artiklen om gurkemeje og sort peber. Forsøgene bruger derfor ekstrakter. Det grundigste, fra 2020, fulgte 70 patienter i 12 uger. Ekstraktet mindskede smerten 9 point mere end placebo på en skala til 100, men mindskede ikke væsken i knæet på MR-scanningen. Studiet var delvist finansieret af producenten af ekstraktet.

Boswellia følger samme logik, med flere forsøg og sammenlignelige resultater, som vi gennemgår i artiklen om boswellia serrata og boswelliasyrerne. Netop den kombination af aktivstoffer i standardiseret form ligger i vores tilskud til led og mobilitet: 400 mg Longvida-curcumin, 307 mg boswellia standardiseret til 65 procent boswelliasyrer og 300 mg ingefærekstrakt om dagen, sammen med quercetin og alfa-liponsyre. Det er et supplement til bevægelsen. Det erstatter hverken træningen eller lægens vurdering, og det frarådes, hvis du tager blodfortyndende medicin.

Hybenpulver, den danske klassiker

Hybenpulver er et dansk fænomen, og det er faktisk undersøgt. En metaanalyse, også fra Parker Instituttet, samlede 3 forsøg med 287 patienter over typisk 3 måneder. Hybenpulveret mindskede smerten mere end placebo, og der skulle behandles seks patienter, for at én ekstra fik en tydelig effekt. Forbeholdet står i studiet selv: datagrundlaget er spinkelt, og alle tre forsøg var støttet af producenten.

Grønt ler, olier og cremer

Grønt ler er ikke testet på slidgigt i knæet. Effekten kommer fra kulden i pastaen, det lette tryk og den halve time, du sidder stille. Det er den mekanisme, vi beskriver i artiklen om grønt ler som omslag: en reel lindring, mens det sidder på, men ingen virkning på leddet. Læg det koldt på et hævet knæ, lunt på et stift knæ og aldrig på beskadiget hud.

Massage med æteriske olier lindrer, men ingen forsøg har skilt oliens virkning fra hændernes. Vintergrønolie, den mest omtalte, indeholder methylsalicylat, et stof i familie med acetylsalicylsyre, som går over i blodet. Den skal undgås, hvis du tager blodfortyndende medicin, ikke tåler acetylsalicylsyre eller er gravid, og den er ikke til børn.

Det, der kan gøre skade

Et råd er ikke harmløst, fordi det er gammelt. Fem situationer går igen.

Skjulte salicylater. Hvid pil, vintergrønolie og mjødurt indeholder stoffer i familie med acetylsalicylsyre. Tager du blodfortyndende medicin, tåler du ikke acetylsalicylsyre, eller har du mavesår, er de ikke milde midler.

Kure, der lægger sig oven i hinanden. Gurkemeje-ekstrakt, koncentreret ingefær, djævleklo og fiskeolie i høje doser kan hver især forstærke virkningen af blodfortyndende medicin. Tager du flere på én gang, så tal med lægen eller på apoteket.

Forbrændinger og frostskader. For varm varmedunk, is direkte på huden, omslag med chili eller sennep, der sidder for længe. Huden på knæet er tynd, og følesansen bliver ringere med alderen.

Fuldstændig hvile. At holde et knæ i ro for at skåne det får quadriceps til at svinde på få uger. Knæet bliver mere ustabilt og dermed mere smertefuldt. Hvile hører til de dage, hvor det blusser op, med benet højt, og gåturene genoptages, så snart hævelsen falder.

Mirakelkuren. Kapsler, der »genopbygger brusken«, kobberarmbånd, dyre kure: ingen af dem genskaber slidt brusk. Vær skeptisk over for ethvert løfte, der går længere end de forsøg, du har læst om her.

Hvornår skal du til læge?

Gode råd hjemme hører til en slidgigt, der allerede er stillet diagnose på. Kontakt lægen hurtigt i disse situationer:

  • et knæ, der er rødt, varmt og meget hævet, især med feber: det kan være en infektion eller et anfald af urinsyregigt;
  • et knæ, der låser eller giver efter under dig;
  • smerter, der vækker dig hver nat, uden sammenhæng med bevægelse;
  • en hævet og øm læg i samme side;
  • du kan ikke støtte på foden efter et fald.

Vejen går gennem egen læge, som kan henvise til en fysioterapeut eller et GLA:D-forløb og senere til en ortopædkirurg, hvis træning og smertestillende ikke længere slår til. Et kunstigt knæled er en mulighed ved svær slidgigt, men det kommer efter træningen, ikke i stedet for den.

Ikke alle smerter i knæet er slidgigt. En smerte under knæskallen hos en yngre person, der løber eller hopper, kommer tit fra en sene, og så gælder andre regler for belastningen, som vi gennemgår i artiklen om springerknæ. Her finder du også svaret på, om det er godt at gå, når knæet gør ondt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er godt mod slidgigt i knæet?

Træning af musklerne omkring knæet, daglige gåture og vægttab, hvis du vejer for meget. Det er de råd, der har flest forsøg bag sig. Kulde dæmper et hævet knæ, og varme løsner stivheden om morgenen. Kålblade, ingefær og gurkemeje-ekstrakt har en lille, målt effekt. Et GLA:D-forløb hos en fysioterapeut er et godt sted at starte.

Hvor sidder smerterne ved slidgigt i knæet?

Oftest på indersiden af knæet eller omkring knæskallen, og typisk i starten af en bevægelse: når du rejser dig, de første skridt, eller på trapper, især ned ad. Senere kan knæet også gøre ondt i hvile og om natten. Mange har morgenstivhed, men den varer sjældent mere end en halv time.

Hvad er årsagen til et hævet knæ med væske?

Ved slidgigt danner en irriteret ledhinde i perioder for meget ledvæske, tit efter en dag med meget belastning. Knæet bliver stramt og svært at bøje helt. Kulde og benet højt hjælper. Er knæet også rødt og varmt, eller har du feber, kan det være en infektion eller urinsyregigt, og så skal du til lægen samme dag.

Hvorfor kan jeg ikke bøje mit knæ helt?

Ved slidgigt skyldes det oftest væske i leddet, en stiv ledkapsel eller knoglepigge, der fylder. Kulde og benet højt mindsker væsken, og daglig bevægelse holder på bevægeligheden. Låser knæet pludselig fast, så du hverken kan strække eller bøje det, kan en menisk være kommet i klemme. Så skal du kontakte lægen.

Kort fortalt

De bedste råd mod slidgigt i knæet er dem, du selv gør. Træn musklerne omkring knæet, gerne i et GLA:D-forløb, gå hver dag, og tab dig, hvis du vejer for meget: hvert kilo letter knæet for omkring fire kilo ved hvert skridt. Brug kulde på et hævet knæ og varme mod morgenstivheden. Kålblade, ingefær, gurkemeje og hyben har en lille effekt, ikke mere, og nogle naturmidler passer dårligt med blodfortyndende medicin. Et rødt, varmt eller låst knæ skal ses af en læge.


Kilder

Lawford B.J., Hall M., Hinman R.S. et al. (2024). Exercise for osteoarthritis of the knee. Cochrane Database of Systematic Reviews, 12, CD004376. DOI: 10.1002/14651858.CD004376.pub4

Skou S.T., Roos E.M. (2017). Good Life with osteoArthritis in Denmark (GLA:D): evidence-based education and supervised neuromuscular exercise delivered by certified physiotherapists nationwide. BMC Musculoskeletal Disorders, 18, 72. DOI: 10.1186/s12891-017-1439-y

Messier S.P., Gutekunst D.J., Davis C., DeVita P. (2005). Weight loss reduces knee-joint loads in overweight and obese older adults with knee osteoarthritis. Arthritis & Rheumatism, 52(7), 2026-2032. DOI: 10.1002/art.21139

Brosseau L., Yonge K.A., Welch V. et al. (2003). Thermotherapy for treatment of osteoarthritis. Cochrane Database of Systematic Reviews, 4, CD004522. DOI: 10.1002/14651858.CD004522

Lauche R., Gräf N., Cramer H. et al. (2016). Efficacy of cabbage leaf wraps in the treatment of symptomatic osteoarthritis of the knee: a randomized controlled trial. The Clinical Journal of Pain, 32(11), 961-971. DOI: 10.1097/AJP.0000000000000352

Bartels E.M., Folmer V.N., Bliddal H. et al. (2015). Efficacy and safety of ginger in osteoarthritis patients: a meta-analysis of randomized placebo-controlled trials. Osteoarthritis and Cartilage, 23(1), 13-21. DOI: 10.1016/j.joca.2014.09.024

Wang Z., Jones G., Winzenberg T. et al. (2020). Effectiveness of Curcuma longa extract for the treatment of symptoms and effusion-synovitis of knee osteoarthritis: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 173(11), 861-869. DOI: 10.7326/M20-0990

Christensen R., Bartels E.M., Altman R.D., Astrup A., Bliddal H. (2008). Does the hip powder of Rosa canina (rosehip) reduce pain in osteoarthritis patients? A meta-analysis of randomized controlled trials. Osteoarthritis and Cartilage, 16(9), 965-972. DOI: 10.1016/j.joca.2008.03.001

0