Slidgigt i fingrene og slidgigt i hænderne er det samme, og den danske betegnelse er håndartrose. Den rammer bestemte led, den følger et forløb, de færreste kender, og den behandles ikke ved at skåne hænderne.
Det punkt, som gør størst forskel for den, der lige har fået diagnosen: smerten topper som regel i den fase, hvor knuden dannes, og aftager derefter. Knuden bliver, smerten gør det som regel ikke.
Hvilke led der rammes
Yderleddene
Leddet nærmest neglen. Her sidder de Heberdenske knuder. Det hyppigste sted, ofte begyndende omkring overgangsalderen.
Mellemleddene
Leddet midt på fingeren. Knuderne her hedder Bouchardske knuder. Sjældnere, og de generer mere i grebet.
Tommelfingerens rodled
Ved håndroden, under tommelfingeren. Slidgigt her giver kraftløse greb og smerter ved at dreje en nøgle. Kaldes også rodledsartrose.
Fordelingen er ikke tilfældig, og den er brugbar. Yderleddene er langt det hyppigste sted, og de Heberdenske knuder er så karakteristiske, at diagnosen ofte kan stilles på afstand. Tommelfingerens rodled står lidt for sig: det er det led, der oftest fører til at man søger læge, fordi kraften i grebet forsvinder, og det har sit eget behandlingsforløb.
Knoleddene, altså leddene ved knoerne, rammes derimod sjældent af slidgigt. Er det dem, der er hævede og ømme i begge hænder, peger det snarere mod leddegigt, og det skal undersøges hurtigt.
Håndleddet selv er også en undtagelse. Slidgigt i håndleddet er sjælden uden en forudgående skade, typisk et brud på spolebenet eller på den lille bådformede knogle i håndroden, der er helet skævt. Gør håndleddet ondt uden at fingerleddene gør det, er en gammel skade derfor det første, der skal frem i sygehistorien. Er der samtidig hævelse og ømhed langs en sene på tommelsiden, peger det i stedet mod senebetændelse i håndleddet. Sidder hævelsen præcis ved tommelfingerens rod og vækkes af et vrid, er det de Quervains syndrom.
Forløbet, som ingen fortæller om
DET FORLØB DE FLESTE IKKE KENDER
Det er værd at dvæle ved, fordi det ændrer, hvordan man forholder sig. En finger, der har gjort ondt i halvandet år, mens knuden dannede sig, er ikke på vej mod noget værre. Den er som regel på vej ud af den mest smertefulde fase.
Til gengæld bliver leddet stivere og lidt skævt, og det forsvinder ikke. Bevægeligheden er derfor det, der skal passes på undervejs, mens smerten står på, for det er den, man ikke får igen.
af alle over 70 år har røntgenforandringer i hænderne, der svarer til håndartrose. Men kun omkring 16 % af kvinderne har symptomer af det. Billedet og smerten følges ikke ad, og derfor afgør et røntgenbillede sjældent noget.
Framingham Osteoarthritis Study, prævalens af røntgenologisk og symptomgivende håndartrose
Hvorfor det gør ondt
To måder at forstå slidgigt i fingrene på
Det de fleste tror
- Leddet er slidt op, som en maskindel.
- Man skal skåne hænderne mest muligt.
- Det bliver værre og værre resten af livet.
- Man får det af at bruge hænderne meget, af at strikke eller at sy.
Det forskningen viser
- Slidgigt er en aktiv proces i hele leddet, med en lavgradig inflammation som drivkraft.
- Brug og træning bevarer kraft og bevægelighed. Skåning giver stivere led og svagere greb.
- Smerten topper ofte i knudefasen og aftager derefter.
- Arvelighed vejer tungt, især hos kvinder. Håndarbejde er ikke påvist som årsag.
Det billede, forskningen tegner i dag, er ikke en maskindel, der slides op. Det er et led, hvor brusk, knogle under brusken og ledhinde reagerer sammen, og hvor en lavgradig inflammation i ledhinden både følger med og driver processen frem. Det forklarer, hvorfor et led kan være varmt og hævet i perioder, og hvorfor smerten svinger uden at røntgenbilledet ændrer sig.
Det forklarer også, hvorfor det ikke skyldes én ting alene. Risikofaktorerne er godt kortlagt, og arvelighed er den vigtigste, og den er tydeligst hos kvinder. Hyppigheden stiger markant omkring overgangsalderen. En tidligere skade på et bestemt led øger risikoen for netop det led. Overvægt spiller også en rolle i hænderne, hvilket er interessant, fordi hænderne ikke bærer vægt: det peger igen mod den systemiske, inflammatoriske komponent frem for mod ren mekanik.
Slidgigt eller leddegigt
| Spørgsmål | Slidgigt i hænderne | Leddegigt |
|---|---|---|
| Hvilke led | Yderled, mellemled, tommelfingerens rodled | Knoleddene og håndleddet, sjældent yderleddene |
| Morgenstivhed | Under en halv time | Over en time, ofte flere timer |
| Hvordan leddet føles | Fast, knoglet fortykkelse | Blødt hævet, varmt, ømt at trykke på |
| Almen påvirkning | Ingen | Træthed, let feber, vægttab |
Det der hjælper i hverdagen
ET ØVELSESPROGRAM DER TAGER TI MINUTTER
Varm hænderne op
Hænderne i håndvarmt vand i fem minutter, eller en varmepude. Det gør bevægeligheden lettere og øvelserne mindre ubehagelige. Om morgenen er dette trinnet, der betyder mest.
Bevægelighed for hvert led
Knyt langsomt til en løs knytnæve, åbn helt. Lav derefter en krogformet hånd, hvor kun de to yderste led bøjes. Ti gentagelser af hver, to gange dagligt.
Tommelfingerens vandring
Rør tommelfingerspidsen mod hver fingerspids efter tur, og åbn hånden helt imellem. Femten runder. Det vedligeholder grebet, som er det, der tabes først.
Styrke uden at klemme hårdt
Klem en blød skumbold i tre sekunder, slip i tre. Femten gentagelser. Et hårdt håndtræningsredskab er ikke bedre, det provokerer bare de ømme led.
Spred fingrene mod modstand
Læg en almindelig elastik om alle fem fingerspidser og spred dem. Tyve gentagelser. Det træner de muskler, der stabiliserer leddene udefra.
Ved siden af øvelserne står de daglige greb, og det er her en ergoterapeut gør størst forskel. Danske hospitalers ergo- og fysioterapiafdelinger har egne vejledninger til netop dette, og rådene er konkrete: tykkere greb på redskaber, brug hele hånden i stedet for to fingre, og bemærk undervejs om det gør ondt på albuens yderside, når du griber, for så er der snarere tale om en tennisalbue, læg vægten på håndfladen frem for på fingerspidserne, brug en glasåbner i stedet for at klemme, og fordel de tunge opgaver over dagen frem for at samle dem.
Varme fortjener en særlig bemærkning. Håndvarmt vand om morgenen er den enkleste og mest effektive ting, mange kan gøre, og den koster ingenting. Kulde kan omvendt hjælpe i en periode, hvor et enkelt led er varmt og hævet.
Behandling hos læge og speciallæge
- Gigtmedicin som gel, som er førstevalget ved håndartrose i de internationale anbefalinger, fordi leddene ligger tæt under huden og den systemiske belastning bliver lille.
- Smertestillende tabletter, som bruges i perioder for at holde hånden i brug, ikke som fast behandling.
- Skinne til tommelfingerens rodled, som bæres om natten eller ved bestemte opgaver, og som har god dokumentation netop for det led.
- Binyrebarkhormon i leddet, som kan bryde en kraftig opblussen i et enkelt led. Effekten er kortvarig, og indsprøjtningerne kan ikke gentages ubegrænset.
- Operation, som kommer på tale ved et enkelt, meget generende led, oftest rodleddet eller et yderled. Beslutningen tages hos håndkirurgen efter henvisning.
Ved slidgigt i knæ og hofte findes der i Danmark et struktureret forløb, GLA:D, udviklet på Syddansk Universitet af Ewa Roos og Søren T. Skou, med patientuddannelse og superviseret træning. Der findes ikke et tilsvarende landsdækkende forløb for hænderne, og evidensen for håndartrose er tyndere. Princippet er dog det samme, og en ergoterapeut eller fysioterapeut kan bygge et forløb, der ligner.
Tilbage står den lavgradige inflammation, som ingen røntgenundersøgelse viser, men som forskningen i dag betragter som en drivkraft i slidgigt og ikke bare en følge. Søvn, bevægelse og en kost med mange grøntsager virker på den. Nogle planteekstrakter er undersøgt på netop den komponent, først og fremmest curcumin og boswellia, og de tæller på en betingelse: at de faktisk optages, hvilket almindeligt gurkemeje ikke gør. Det er problemet bag vores formel bygget på biotilgængelighed og bag vores kosttilskud ved slidgigt. Som supplement til bevægelse og træning, aldrig i stedet for.
Hvornår du skal til egen læge
- Blødt hævede, varme knoled i begge hænder, især med morgenstivhed på over en time.
- Træthed, let feber eller vægttab sammen med ledsmerterne.
- Et enkelt led, der pludselig bliver meget hævet, rødt og smertefuldt.
- Snurren og følelsesløshed i tommel, pege- og langfinger om natten, som peger mod karpaltunnelsyndrom og ikke mod slidgigt.
- Kraften i grebet, der svigter så meget, at hverdagens opgaver ikke kan løses.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man gøre noget ved slidgigt i fingrene?
Ja, en del. Varme om morgenen, et kort dagligt bevægelighedsprogram, redskaber med tykkere greb, og en gennemgang af de daglige greb hos en ergoterapeut. Det ændrer ikke røntgenbilledet, men det ændrer smerten og den kraft, du har tilbage i hånden. Det, der ikke virker, er at skåne hænderne systematisk.
Hvad er det første tegn på slidgigt i fingrene?
Som regel en smerte ved brug i ét bestemt led, uden at der er noget at se udefra, og en let morgenstivhed på under en halv time. Knuderne kommer senere. Mange bemærker først, at det er blevet svært at åbne et glas eller at dreje en nøgle.
Hvordan ser slidgigt ud i fingrene?
Som faste, knoglede fortykkelser omkring selve leddet, og ofte en let skævhed af fingerspidsen. Ved yderleddene kaldes de Heberdenske knuder, ved mellemleddene Bouchardske. Er hele fingeren pølseformet hævet, varm og rød, ligner det ikke slidgigt, og så skal du til egen læge.
Hvorfor får man gigt i fingrene?
Arvelighed vejer tungt, især hos kvinder, og hyppigheden stiger markant omkring og efter overgangsalderen. Tidligere skader på et led spiller ind på netop det led. Almindeligt håndarbejde som at strikke eller sy er ikke påvist som årsag, og der er ingen grund til at holde op med det.
Kan man stoppe slidgigt?
Ingen behandling kan i dag genskabe brusk eller standse processen. Men forløbet er ikke en jævn nedtur: smerten topper ofte i den fase, hvor knuden dannes, og aftager derefter, mens leddet bliver stivere. Det, du kan påvirke, er kraft, bevægelighed og smerte, og det er ikke lidt.
Hvad er symptomerne på slidgigt i hænder?
Smerte ved brug, morgenstivhed under en halv time, faste fortykkelser ved fingerleddene, nedsat kraft i grebet, og af og til en let hævelse omkring et led i en periode. Symptomerne kommer typisk i ét led ad gangen over år, ikke i alle led samtidig.
Skal jeg have røntgen af hænderne?
Sjældent nødvendigt. Diagnosen stilles på symptomerne og på, hvordan leddene føles. Røntgenforandringer findes hos op mod halvdelen af kvinder over 60 uden smerter, og billedet ændrer sjældent behandlingen. Det bliver relevant, hvis der skal tages stilling til operation.
Kort fortalt
Start i morgen tidlig med fem minutters håndvarmt vand og ti minutters bevægelighedsøvelser. Det er den enkeltstående vane, der giver mest tilbage, og den kræver hverken udstyr eller henvisning.
Og lad være med at skåne hænderne systematisk. Det, der tabes ved slidgigt i hænderne, er bevægelighed og greb, og begge dele mistes hurtigere af at hvile end af at blive brugt.
Kilder
Kloppenburg M., Kroon F.P., Blanco F.J. et al. (2019). 2018 update of the EULAR recommendations for the management of hand osteoarthritis. Annals of the Rheumatic Diseases, 78(1), 16-24. DOI: 10.1136/annrheumdis-2018-213826
Wu R., Peng Q., Wang W. et al. (2024). Systematic review and network meta-analysis on the efficacy and safety of pharmacotherapy for hand osteoarthritis. PLOS ONE, 19(4), e0298774. DOI: 10.1371/journal.pone.0298774
Robinson W.H., Lepus C.M., Wang Q. et al. (2016). Low-grade inflammation as a key mediator of the pathogenesis of osteoarthritis. Nature Reviews Rheumatology, 12(10), 580-592. DOI: 10.1038/nrrheum.2016.136
Sanchez-Lopez E., Coras R., Torres A. et al. (2022). Synovial inflammation in osteoarthritis progression. Nature Reviews Rheumatology, 18(5), 258-275. DOI: 10.1038/s41584-022-00749-9
Skou S.T., Roos E.M. (2017). Good Life with osteoArthritis in Denmark (GLA:D): evidence-based education and supervised neuromuscular exercise delivered by certified physiotherapists nationwide. BMC Musculoskeletal Disorders, 18, 72. DOI: 10.1186/s12891-017-1439-y
