Tietzes syndrom er en godartet betændelse i den brusk, der forbinder et ribben med brystbenet, oftest ved 2. eller 3. ribben. Det kendes på en fast og øm hævelse i den ene side. Uden hævelse hedder det costochondritis, som er langt hyppigere. Ved alle brystsmerter skal hjertet dog udelukkes først.
Læser du dette, har du sikkert trykket på brystet og fundet smerten under fingeren. Det er snarere beroligende. Men det er ikke et bevis. Her er, hvordan du skelner, hvor længe det reelt varer, og hvad der lindrer.
Hvad er Tietzes syndrom?
Dine ribben sidder ikke fast direkte på brystbenet. Mellem ribbenets knogle og brystbenet sidder et stykke brusk, ribbensbrusken, som giver brystkassen den smidighed, der lader den løfte sig ved hvert åndedrag. Tietzes syndrom, beskrevet i 1921 af den tyske kirurg Alexander Tietze, er en betændelse i en af disse overgange.
Den sidder oftest ved 2. eller 3. ribben, nogle gange i leddet mellem kraveben og brystben, og næsten altid kun i den ene side. Området hæver, bliver fast og ømt. Huden kan føles lidt varm, men er sjældent rød. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er sygdommen sjælden og rammer mest kvinder mellem 20 og 40 år.
Der er tale om en ægte betændelse, og billeddiagnostikken viser det. I Siena MR-scannede et hold 12 patienter med sygdommen: brusken var fortykket hos alle 12, den optog kontraststof hos 10, og knoglen ved siden af var fyldt med væske, et ødem, hos 5. En blodprøve kan også vise let forhøjede betændelsestal.
Ingen kender den præcise årsag. Man peger på gentagne småskader: en hoste, der har varet i ugevis, tunge løft eller et slag mod brystkassen.
Tietzes syndrom eller costochondritis: hvad er forskellen?
De to rammer den samme brusk, og mange behandlere bruger ordene i flæng. Én forskel skiller dem dog ad, og den kan du selv tjekke: hævelsen.
Costochondritis er smerte i overgangene mellem ribben og brystben uden synlig hævelse. Den er meget almindelig. På en skadestue i New York stod den for 36 af 122 patienter, der kom med brystsmerter, altså 30 %, og 69 % af dem var kvinder. Lægehåndbogen på sundhed.dk sætter tal på resten: Tietze sidder ét sted i 70 % af tilfældene, oftest hos personer under 40 år, mens costochondritis i 90 % af tilfældene sidder flere steder, som regel hos personer over 40 år.
| Kriterium | Tietzes syndrom | Costochondritis | Interkostal neuralgi |
|---|---|---|---|
| Hævelse | Ja, fast, på overgangen | Nej | Nej |
| Det ømme område | Oftest ét punkt | Ofte flere punkter | Et bånd langs et ribben |
| Hvor | 2. eller 3. ribben ved kanten af brystbenet | Kanten af brystbenet, ofte 2. til 5. ribben | Fra ryggen og frem, som et halvt bælte |
| Slags smerte | Dump, skarp ved tryk | Skarp ved tryk og ved bevægelse af overkroppen | Brænden, elektrisk stød |
| Det, der vækker den | Tryk, hoste, vrid af overkroppen | Tryk, dybe indåndinger, arbejde med armene | Hoste, nys, tøj der gnider |
| Hvad der er ramt | Betændt brusk | Brusk og overgang, uden hævelse | Nerven under ribbenet |
Interkostal neuralgi handler om et andet væv: det er nerven under hvert ribben, der er irriteret, ikke brusken. Årsagerne og behandlingen er andre, og du finder dem i artiklen om ondt i ribben.
Sådan mærker du efter: fingertesten
Diagnosen hviler først og fremmest på undersøgelsen. Din læge leder efter den præcise smerte under fingeren, og du kan selv gøre det samme, siddende med bar overkrop foran et spejl.
Fingertesten i fire trin
Find pejlemærket
Følg brystbenet nedad fra halsgruben. Nogle centimeter længere nede markerer en lille vandret kant, hvor 2. ribben sidder fast.
Tryk overgang for overgang
Tryk fast med to fingre langs kanten af brystbenet, ribben for ribben, oppefra og ned, først i venstre og så i højre side.
Sammenlign med din smerte
Trykket skal fremkalde præcis den smerte, der bekymrer dig, på samme sted, og ikke bare en vag ømhed.
Led efter bulen
Sammenlign de to sider med øjnene og fingerspidserne. En fast bule på én overgang peger mod Tietze. Smerte uden bule flere steder peger mod costochondritis.
En ultralydsscanning, hurtig og uden stråling, viser derefter den fortykkede brusk. MR-scanning ser også betændelsen i knoglen ved siden af. Et røntgenbillede af brystkassen er som regel normalt, fordi brusken ikke ses på det, og det bruges mest til at udelukke en årsag i lungerne.
Brystsmerter: hvornår må du ikke vente?
Det er den vigtigste del af artiklen. En smerte, du kan finde under fingeren, beroliger, og ofte med rette. Men den er ikke nok.
I skadestueundersøgelsen fra før havde 6 % af patienterne med costochondritis samtidig en blodprop i hjertet. En gennemgang i det amerikanske lægetidsskrift JAMA trækker i samme retning: en smerte, der kan fremkaldes ved tryk, gør et hjerteproblem mindre sandsynligt, men intet i sygehistorien kan alene erstatte undersøgelserne.
Blodprop i hjertet hos 122 patienter på skadestuen med brystsmerter
Ring 112 med det samme, hvis smerten:
- klemmer, trykker eller brænder midt i brystet og varer mere end nogle minutter
- stråler ud i armen, skulderen, kæben eller ryggen
- kommer med åndenød, sved, kvalme eller ildebefindende
- kommer ved anstrengelse og går over i hvile
- opstår pludseligt sammen med besvær med at trække vejret
Kontakt også hurtigt egen læge, eller lægevagten uden for åbningstid, hvis du er over 35 år, har risikofaktorer for hjertesygdom eller tidligere har haft problemer med hjertet, selvom smerten kan findes under fingeren. Lægehåndbogen nævner netop alder over 35 år som et tegn på at tænke på hjertet. Et EKG tager få minutter. Feber med hoste og smerte ved indånding peger derimod mod lungen eller lungehinden.
Hvor længe varer Tietzes syndrom?
Ofte længere, end man håber. Patienthåndbogen skriver, at varigheden kan gå fra dage til år, og de få opfølgningsstudier peger samme vej.
I Tyskland fulgte 74 praktiserende læger 1.212 patienter på 35 år og derover, der kom med brystsmerter. Smerten kom fra brystvæggen i 46,6 % af tilfældene, hvilket gør den til den hyppigste årsag i almen praksis. Seks måneder senere havde 55,4 % stadig ondt. På skadestuen i New York led 11 af de 21 patienter, der blev set igen efter et år, stadig af smerter i brystet, selvom kun en tredjedel stadig havde en tydelig costochondritis.
Tietzes syndrom går over af sig selv uden mén, men det tæller i uger og nogle gange måneder. Det, der især forlænger det, er at blive ved med at belaste overgangen: tunge løft, armstrækninger eller bænkpres, en hoste der ikke bliver behandlet, og nætter på maven.
Behandling: hvad lindrer Tietzes syndrom?
Intet sammenlignende forsøg har testet behandlingen af costochondritis eller Tietze. Behandlingen bygger på klinisk erfaring og små serier, så vær forsigtig med løfter om hurtig helbredelse. Lægehåndbogen understreger, at diagnosen og en forklaring kan være nok, og at du kan fortsætte dine almindelige daglige aktiviteter.
Giv overgangen ro
Skru i nogle uger ned for de bevægelser, der gør ondt: tunge løft, at skubbe, trække eller lave armstrækninger. Få behandlet en hoste, der trækker ud, for hvert hosteanfald trækker i brusken. Sov på ryggen eller på den side, der ikke gør ondt.
Kulde dæmper et varmt og hævet område, varme løsner de spændte muskler omkring det. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så følg vejledningen i vores artikel om varme eller kulde, den gælder også her.
Smertestillende medicin
Paracetamol eller gigtpiller af typen NSAID, som tabletter eller som gel på området, lindrer de fleste. Patienthåndbogen anbefaler NSAID i korte perioder med mange smerter. Tag dem efter aftale med lægen og i kort tid, især hvis du har en følsom mave, en nyresygdom eller får medicin for hjertet.
Blokade, når Tietze ikke vil give sig
Varer hævelsen og smerten ved, kan lægen sprøjte binyrebarkhormon ind i overgangen. I en egyptisk serie med 9 patienter var brusken svundet ind på ultralyd en uge efter indsprøjtningen, og indgrebet viste sig sikkert. Operation, hvor den syge brusk fjernes, er en sjælden undtagelse for de mest hårdnakkede tilfælde.
Støt en betændelsestilbøjelig krop
Når smerten sætter sig i måneder, vælger nogle at supplere tiltagene med et kosttilskud til langvarige smerter, der samler curcumin, boswellia, ingefær, quercetin og alfa-liponsyre. Det erstatter hverken lægens vurdering eller ro til overgangen. Det frarådes sammen med blodfortyndende medicin, som netop mange hjertepatienter får, og ved sukkersyge, galdeproblemer, graviditet, amning, kræftmedicin og immundæmpende medicin.
Når Tietze dækker over en anden betændelsessygdom
Et ægte Tietzes syndrom rammer én overgang og går over igen. Varer hævelsen ved, kommer den igen, eller rammer den flere led øverst på brystkassen, skal diagnosen tages op igen.
En japansk gennemgang fra slutningen af 2024 minder om, at flere betændelsesgigtsygdomme får præcis de samme led til at hæve: rygsøjlegigt, leddegigt, SAPHO-syndrom, knoglebetændelse ved pustler i håndflader og fodsåler, og urinsyregigt. Tal med din læge igen, hvis du har:
- rygsmerter, der vækker dig sidst på natten og bliver bedre, når du bevæger dig, typiske inflammatoriske rygsmerter
- psoriasis eller pustler i håndfladerne og under fødderne
- smerter i hælen, i en balde eller i andre led
- feber, en tydelig rødme over overgangen eller en hård knude, der vokser
En rød og varm overgang med feber, især efter en operation i brystkassen, kan være en infektion. En knude, der vokser, skal undersøges med billeddiagnostik: svulster i ribbensbrusken er sjældne, men de findes.
Ofte stillede spørgsmål
Er costochondritis farligt?
Nej, costochondritis er ufarlig og går over af sig selv, selvom det kan tage uger eller måneder. Men brystsmerter skal altid vurderes, før man kalder dem ufarlige: i en undersøgelse fra en skadestue havde 6 % af patienterne med costochondritis samtidig en blodprop i hjertet. Er du over 35 år, så få taget et EKG.
Hvad er ribbensbrusk?
Ribbensbrusk er det stykke brusk, der forbinder ribbenene med brystbenet. De syv øverste par når brystbenet direkte på den måde, de næste tre via brusken fra ribbenet ovenover. Brusken gør brystkassen smidig, så den kan udvide sig, når du trækker vejret. Det er her, Tietzes syndrom og costochondritis sidder.
Hvad er betændelse i brusk?
Betændelse i brusk, kondritis, betyder, at brusken eller dens hinde er irriteret og betændt, oftest uden bakterier. På brystkassen er det costochondritis eller, med en fast hævelse, Tietzes syndrom. Sjældnere skyldes det en gigtsygdom eller en infektion, for eksempel efter en operation, og så er der ofte feber og rødme.
Hvordan ved man, om man har fået trykket et ribben?
Et trykket ribben kommer efter et slag, et fald eller en voldsom hoste. Smerten sidder dér, hvor du blev ramt, tager til ved dybe indåndinger, hoste og når du vender dig, og der kan komme et blåt mærke. Tietzes syndrom opstår uden et sådant uheld og sidder ved brystbenet. Åndenød efter et slag skal ses af en læge samme dag.
Kort fortalt
Tietzes syndrom er en godartet betændelse i én overgang mellem ribben og brystben, som kendes på en fast, øm hævelse. Uden hævelse og på flere punkter er det costochondritis, som er meget hyppigere. Fingertesten orienterer, men en smerte under fingeren udelukker ikke hjertet: ved trykken midt i brystet, åndenød eller udstråling til armen skal du ringe 112. Ellers lindrer ro til overgangen, smertestillende i korte perioder og tålmodighed, for smerten tæller i uger og nogle gange i måneder.
Kilder
Disla E., Rhim H.R., Reddy A. et al. (1994). Costochondritis: a prospective analysis in an emergency department setting. Archives of Internal Medicine, 154(21), 2466-2469. DOI: 10.1001/archinte.154.21.2466
Bösner S., Becker A., Hani M.A. et al. (2010). Chest wall syndrome in primary care patients with chest pain: presentation, associated features and diagnosis. Family Practice, 27(4), 363-369. DOI: 10.1093/fampra/cmq024
Swap C.J., Nagurney J.T. (2005). Value and limitations of chest pain history in the evaluation of patients with suspected acute coronary syndromes. JAMA, 294(20), 2623-2629. DOI: 10.1001/jama.294.20.2623
Proulx A.M., Zryd T.W. (2009). Costochondritis: diagnosis and treatment. American Family Physician, 80(6), 617-620. PubMed: 19817327
Volterrani L., Mazzei M.A., Giordano N. et al. (2008). Magnetic resonance imaging in Tietze’s syndrome. Clinical and Experimental Rheumatology, 26(5), 848-853. PubMed: 19032818
Kamel M., Kotob H. (1997). Ultrasonographic assessment of local steroid injection in Tietze’s syndrome. British Journal of Rheumatology, 36(5), 547-550. DOI: 10.1093/rheumatology/36.5.547
Rokicki W., Rokicki M., Rydel M. (2018). What do we know about Tietze’s syndrome? Polish Journal of Cardio-Thoracic Surgery, 15(3), 180-182. DOI: 10.5114/kitp.2018.78443
Matsuki Y., Nakamura T. (2025). Spondyloarthritis and Tietze’s syndrome: a re-evaluation. Modern Rheumatology, 35(1), 1-6. DOI: 10.1093/mr/roae086