Slidgigt i hoften, hofteartrose, er en sygdom i hele hofteleddet: brusken på lårbenshovedet og i hofteskålen bliver tyndere, knoglen danner knoglepigge, og ledhinden bliver betændt i perioder. Det første tegn er oftest smerter i lysken, når du går, og senere en stivhed, der gør det svært at tage strømper på.
Ordet skræmmer, ofte fordi det kommer sammen med et røntgenbillede og et andet ord, der vejer tungere: hofteprotese. Billedet bestemmer hverken din smerte eller dit forløb. Det, der gør ondt i de dårlige perioder, er især betændelsen. Og den kan dæmpes.
Hvad er slidgigt i hoften?
Hoften er et kugleled. Lårbenshovedet, en kugle, drejer i hofteskålen i bækkenet. Begge flader er dækket af et glat lag brusk på nogle få millimeter, smurt af den væske, ledhinden laver.
Ved slidgigt revner brusken og bliver tyndere. Knoglen nedenunder bliver tættere og danner udvækster langs ledkanten, knoglepigge. Længe talte man om slid, som på en maskindel. Nyere billeddiagnostik viser noget andet: et helt led, der er sygt og betændt, med brusk, knogle og ledhinde.
Der findes to former. Primær slidgigt opstår uden en kendt årsag, mest efter 60 år. Sekundær slidgigt kommer fra en hofte, der har arbejdet skævt i mange år: hofteledsdysplasi, hvor skålen dækker for lidt af lårbenshovedet, en klemme mellem lårbenshals og skålkant, et gammelt brud eller knogledød i lårbenshovedet.
Vægten betyder noget, men mindre end mange tror. En meta-analyse af 14 befolkningsundersøgelser beregnede, at hver gang BMI stiger med 5 point, stiger risikoen for slidgigt i hoften med 11 %. Sammenhængen er reel, men beskeden. Hårdt fysisk arbejde tæller også: slidgigt i begge hofter står på den danske liste over erhvervssygdomme (punkt B.3) efter mange års tunge løft med en samlet daglig løftebelastning på flere tons.
Symptomer: hvor gør det ondt, hvis man har slidgigt i hoften?
Det mest typiske er smerter i lysken på den syge side. De stråler ofte ned foran på låret, nogle gange helt til knæet, så nogle først går til lægen med knæet. Smerten kan også sidde i ballen.
Smerten er belastningsudløst. Den kommer, når du går, tager trapper eller står længe, og den lægger sig i hvile. Den afstand, du kan gå, før smerten tvinger dig til at sætte tempoet ned, bliver kortere med månederne. Mange kender også igangsætningsstivheden: de første skridt efter at have siddet er de værste.
Stivheden kommer samtidig. Hoften mister først evnen til at dreje, især indad, og derefter til at bøje, og med dem forsvinder ting, du gjorde uden at tænke over det:
- at tage en strømpe eller binde et snørebånd på den ømme side
- at sidde med benene over kors
- at komme ind i og ud af en lav bil
- at klippe tånegle
Senere kommer haltningen. Overkroppen læner sig ind over den syge side ved hvert skridt for at aflaste leddet, og ballemusklerne bliver svagere. Er begge hofter ramt, udvikler de sig ikke nødvendigvis i samme tempo, og behandlingen tilpasses hofte for hofte.
Stadierne: hvad røntgen viser, og hvad det ikke siger
Røntgenlægen inddeler oftest slidgigt efter Kellgren og Lawrences skala, offentliggjort i 1957 og stadig i brug. Den har fem grader, fra 0 til 4, og bygger på tre tegn: knoglepigge, en mindre ledspalte, altså mindre plads til brusken, og forandringer i knoglens form.
| Grad | Det røntgen viser | Det man oftest mærker |
|---|---|---|
| 0, normal | Ingen tegn på slidgigt | Ingen smerter fra slidgigt |
| 1, tvivlsom | Tvivlsom forsnævring, mulig knoglepig | Intet, eller lidt gener efter lang belastning |
| 2, let | Tydelig knoglepig, mulig forsnævring | Lyskesmerter ved belastning, kort stivhed om morgenen |
| 3, moderat | Flere knoglepigge, tydelig forsnævring, fortættet knogle | Smerter når du går, svært ved strømper, hyppigere opblussen |
| 4, svær | Store knoglepigge, meget smal ledspalte, fortættet og deformeret knogle | Smerter i hvile og om natten, halten, kort gangdistance |
Den tredje kolonne beskriver en tendens, ikke en regel. Graden siger ikke, hvor ondt du har, og det er det mest nyttige, forskningen har lært os.
af hofterne med slidgigt på røntgen gjorde ofte ondt i Framingham-undersøgelsen. Omvendt viste kun 15,6 % af de hofter, der ofte gjorde ondt, slidgigt på røntgen.
Kim m.fl., BMJ, 2015: 946 deltagere fra byen Framingham i USA.
Husk to ting. Et røntgenbillede med meget slidgigt forpligter dig ikke til noget, hvis du går uden smerter. Et næsten normalt billede udelukker ikke en begyndende slidgigt, hvis undersøgelsen peger på den: brusken og betændelsen i ledhinden ses på en MR-scanning længe før de viser sig på røntgen.
Når slidgigten blusser op: sådan kender du en opblussen
Slidgigt i hoften udvikler sig ikke i en lige linje. Rolige uger veksler med perioder, hvor den blusser op, og så skifter smerten karakter:
- den vækker dig om natten, eller du kan ikke finde en stilling
- morgenstivheden varer meget længere end normalt
- det gør ondt fra de første skridt og ikke først efter et stykke tid
- bevægeligheden falder brat, som om hoften har låst sig
Bag tegnene står ledhinden. Irriteret af små brusknumre bliver den tykkere og laver for meget væske. Den væske ses ikke på røntgen, men på ultralyd og MR.
Den er langt hyppigere, end man tror. I Tasmanien målte et hold væsken med MR hos 196 ældre voksne: 68 % havde moderat eller udtalt væske med ledhindebetændelse. Når den fyldte flere områder af hoften, var smerter 1,4 gange hyppigere.
Det der holder en opblussen i gang
Opblussen lægger sig til sidst, men den kan trække ud i flere uger, hvis hoften bliver ved med at være overbelastet. Giv den ro uden at holde den stille: gør gåturene kortere, del dem i to, og undgå lange perioder på benene og unødvendige trapper.
Den betændte baggrund stopper ikke altid ved leddet. Fedt omkring maven, stillesiddende hverdag og for lidt søvn holder gang i en lavgradig inflammation i hele kroppen, som gør det lettere for hver opblussen at komme i gang.
Ondt i hoften: slidgigt, sene eller nerve?
Ikke alle smerter i hoften kommer fra leddet. Det præcise sted er det første spor, og du kan finde det med en finger.
| Mulighed | Hvor det gør ondt | Hvad der vækker smerten | Det der peger i retning af den |
|---|---|---|---|
| Slidgigt i hoften | Lysken, forsiden af låret, nogle gange knæet | Gang, trapper, at komme ud af bilen | At dreje hoften indad er begrænset og gør ondt |
| Overbelastede ballesener | Ydersiden af hoften | At ligge på den side, at stå på ét ben | At stå 30 sekunder på benet vækker smerten på ydersiden |
| Betændt slimsæk på ydersiden | Et præcist punkt på knoglen uden på låret | Fald eller direkte tryk på hoften | Tryk på knoglefremspringet gør meget ondt |
| Nerve fra ryggen (lårnerven) | Et bånd foran på låret ned til knæet | Hoste, nat, at læne sig bagover | Hoften drejer frit, smerten følger en nerve |
Den klassiske fælde: smerte på ydersiden af hoften hos en person, hvis røntgen viser en begyndende slidgigt. De to kan sagtens findes sammen, og haltningen fra en hofte med slidgigt overbelaster netop ballesenerne. Gør det ondt, når du ligger på siden, så læs vores artikel om hoftesmerter, som også forklarer, hvorfor slimsækken sjældent er alene om det. Følger smerten et bånd ned foran på låret, er det værd at læse om smerter i låret foran.
Behandling af slidgigt i hoften: hvad virker egentlig?
Ingen behandling får brusken til at vokse ud igen. Målet er mindre smerte, bevaret bevægelighed og at skubbe det tidspunkt, hvor en protese bliver det bedste valg. Sådan ser de vigtigste muligheder ud, når man ser på forsøgene frem for løfterne.
| Mulighed | Det data viser | Det du kan tage med |
|---|---|---|
| Superviseret træning | Smerten 7 point lavere på en skala til 100 end uden behandling (Cochrane 2026, 18 forsøg) | Beskeden, men reel gevinst, grundstenen i al behandling |
| Vægttab | 11 % højere risiko for slidgigt pr. 5 point BMI; få forsøg alene på hoften | Nyttigt ved overvægt, især sammen med træning |
| Glukosamin, kondroitin | Virkning under det, man kan mærke på smerten, ingen virkning på ledspalten (10 forsøg, 3.803 patienter) | Ingen dokumenteret gevinst |
| Gurkemeje, boswellia | Stor virkning på kort sigt, men evidens af meget lav kvalitet, mest fra forsøg på knæ | Rimeligt som supplement, uden løfter på lang sigt |
| Blokade styret af ultralyd | Smerten 1,4 point lavere på en skala til 10 over seks måneder, mere ved ledhindebetændelse | Til en opblussen, der ikke giver sig |
| Hofteprotese | Tilbydes, når smerter og gener ikke giver sig med anden behandling | Afgøres af dine gener i hverdagen, ikke af graden |
Træning: en mindre gevinst end lovet, men ikke ubetydelig
Den seneste Cochrane-gennemgang, opdateret i juli 2026, samler 18 forsøg og 1.368 deltagere. Sammenlignet med ingen behandling sænker træning smerten med 7 point på 100 og forbedrer funktionen med 9 point, gevinster som forfatterne vurderer som svære at mærke. Over for en placebobehandling er forskellen ikke længere tydelig.
Skal du så holde op med at træne? Nej. Forsøgene måler smerten over nogle måneder, ikke selvhjulpenheden om ti år, konditionen eller vægten. En hofte, der ikke bliver brugt, bliver stiv, og musklerne, der holder den stabil, svinder.
I Danmark er det oplagte sted at starte GLA:D, Godt Liv med Artrose i Danmark, udviklet ved Syddansk Universitet og startet i 2013: undervisning og superviseret træning hos en certificeret fysioterapeut. I registeret med de første 9.825 deltagere, med knæ og hofte, faldt smerten med 12,4 point på 100 efter 3 måneder og med 13,7 point efter 12 måneder, færre tog smertestillende medicin, og færre var sygemeldte. Der var ingen kontrolgruppe, så tallene viser et forløb og ikke en ren virkning.
Er det godt at gå med slidgigt i hoften?
Ja, når du doserer det. Gå på flad vej, og del turen op: to ture på 15 minutter efterlader dig ofte mindre haltende om aftenen end én på 45. Cykling og svømning bruger hoften uden stød. Styrk balder og lår to til tre gange om ugen, for eksempel med bækkenløft og muslingeskal. Og brug reglen om dagen derpå: er smerten tilbage på sit sædvanlige niveau inden for 24 timer, var belastningen i orden.
Vægten, og hvad den laver
Overvægt belaster ikke kun hoften. Fedtvævet på maven udskiller selv betændelsesstoffer, der cirkulerer ud til leddene. Et par kilo mindre virker derfor på to fronter. Forsøg alene på hoften er stadig sjældne, men det mest sammenhængende program kombinerer vægttab og træning frem for det ene eller det andet.
Kosttilskud: hvad der holder, og hvad der ikke gør
De to mest solgte kosttilskud mod slidgigt skuffer. En meta-analyse af 10 store forsøg med 3.803 patienter med slidgigt i hofte eller knæ fandt kun en gevinst på 0,4 centimeter på en smerteskala på 10 centimeter med glukosamin, under det, en patient kan mærke. Kondroitin klarede sig ikke bedre, og ingen af dem bremsede forsnævringen af ledspalten.
Ekstrakter, der går efter betændelsen, klarer sig bedre, med et stort forbehold. En gennemgang af 69 forsøg fandt store virkninger på kort sigt for gurkemeje, curcumin og boswellia serrata, men på evidens af meget lav kvalitet, uden dokumenteret virkning ud over nogle måneder og mest hos patienter med ondt i knæet.
Vælger du at tage noget, så gå efter doserede og undersøgte aktivstoffer frem for løfter om at genopbygge brusken. Det er tanken bag vores kosttilskud til led og mobilitet efter 50: curcumin Longvida, boswellia standardiseret på boswelliasyrer, ingefær, quercetin og alfa-liponsyre. Det følger træningen og lægens opfølgning uden at erstatte dem, og det frarådes sammen med blodfortyndende medicin, ved diabetes, under graviditet og amning.
Blokaden, når opblussen ikke giver sig
Det engelske HIT-forsøg fulgte 199 voksne på gennemsnitligt 63 år. En indsprøjtning af binyrebarkhormon og lokalbedøvelse i hoften, styret af ultralyd, sænkede smerten med 1,4 point på 10 over seks måneder sammenlignet med råd alene. Over for en indsprøjtning med lokalbedøvelse alene var forskellen ikke længere statistisk sikker.
Den mest sigende detalje ligger et andet sted. Hos de patienter, hvor ultralyd viste ledhindebetændelse eller væske, virkede binyrebarkhormonet tydeligt bedre. Indsprøjtningen virker især dér, hvor der er betændelse at slukke. Det er et lægeligt indgreb med en lille risiko for infektion.
Protesen, en beslutning om dine gener
Når smerten vækker dig næsten hver nat, din gangdistance tælles i hundrede meter, og resten ikke længere er nok, skal en hofteprotese drøftes med en ortopædkirurg. Kriteriet er dine gener i hverdagen. En grad 4, der lader dig gå, kræver ingen operation, og en grad 3 med mange smerter kan sagtens begrunde den.
Hvornår skal du til lægen med det samme?
De fleste smerter fra slidgigt i hoften klares med egen læge, uden hast. Nogle situationer kræver dog en hurtig vurdering:
- pludselig smerte efter et fald, hvor du ikke kan støtte på benet, især efter 65 år
- en øm hofte med feber eller kulderystelser
- smerte, der bliver meget værre på få uger, mens gangen forringes tydeligt
- konstant smerte om natten i alle stillinger, eller et uforklaret vægttab
- lyskesmerter hos en yngre voksen, der i lang tid har taget binyrebarkhormon eller drikker alkohol jævnligt
Disse tegn kan skyldes et brud, en infektion, knogledød i lårbenshovedet eller en sjælden form for hurtigt fremadskridende slidgigt, der ødelægger hoften på få måneder. Efter et fald uden for lægens åbningstid ringer du til lægevagten, i Region Hovedstaden 1813. I alle andre tilfælde: kontakt egen læge, hvis lyskesmerterne bliver ved, eller hvis du må opgive dagligdags ting. En undersøgelse og et røntgenbillede af bækkenet er som regel nok til at stille diagnosen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor gør det ondt, hvis man har slidgigt i hoften?
Oftest i lysken på den syge side, med smerter der stråler ned foran på låret og nogle gange til knæet. Nogle mærker det i ballen. Smerten kommer, når du går, tager trapper eller rejser dig, og lægger sig i hvile. Sidder den på ydersiden af hoften, er det oftere senerne.
Kan slidgigt i hoften gå væk?
Nej, den brusk, der er tabt, kommer ikke igen. Men smerten svinger meget: mange hofter med slidgigt på røntgen gør næsten ikke ondt, og en opblussen falder til ro. Med træning, vægtkontrol, styr på de dårlige perioder og en protese, hvis det bliver nødvendigt, kan de fleste holde sig aktive i mange år.
Hvad er den bedste betændelsesdæmpende medicin mod slidgigt i hoften?
Ingen passer til alle. Gigtpiller (NSAID) lindrer en opblussen godt, men kun i kort tid og efter aftale med lægen, på grund af bivirkninger på mave, nyrer og hjerte. Giver opblussen sig ikke, er en blokade med binyrebarkhormon styret af ultralyd en anden mulighed, især hvis der er væske i leddet.
Hvad gør man ved slidgigt i begge hofter?
Det samme som ved én hofte: træning, vægttab ved behov, smertestillende eller betændelsesdæmpende medicin i de dårlige perioder og eventuelt en blokade. Hver hofte vurderes for sig. Skal begge have en protese, opererer kirurgen som regel den ene efter den anden med nogle måneders mellemrum.
Kort fortalt
Slidgigt i hoften giver smerter i lysken og en hofte, der mister evnen til at dreje. Røntgengraden siger ikke, hvor ondt du har, og de dårlige perioder skyldes især en betændt ledhinde, som kan dæmpes. Træning, gerne i et GLA:D-forløb, og et vægttab ved overvægt er grundstenene. Glukosamin hjælper ikke, en blokade kan hjælpe i en opblussen, og protesen afgøres af dine gener, ikke af billedet.
Kilder
Kellgren J.H., Lawrence J.S. (1957). Radiological assessment of osteo-arthrosis. Annals of the Rheumatic Diseases, 16(4), 494-502. DOI: 10.1136/ard.16.4.494
Kim C., Nevitt M.C., Niu J. et al. (2015). Association of hip pain with radiographic evidence of hip osteoarthritis: diagnostic test study. BMJ, 351, h5983. DOI: 10.1136/bmj.h5983
Ahedi H., Aitken D., Blizzard L. et al. (2020). Quantification of hip effusion-synovitis and its cross-sectional and longitudinal associations with hip pain, MRI findings and early radiographic hip OA. BMC Musculoskeletal Disorders, 21(1), 533. DOI: 10.1186/s12891-020-03532-7
Paskins Z., Bromley K., Lewis M. et al. (2022). Clinical effectiveness of one ultrasound guided intra-articular corticosteroid and local anaesthetic injection in addition to advice and education for hip osteoarthritis (HIT trial): single blind, parallel group, three arm, randomised controlled trial. BMJ, 377, e068446. DOI: 10.1136/bmj-2021-068446
Hall M., Lawford B.J., Hinman R.S. et al. (2026). Exercise for osteoarthritis of the hip. Cochrane Database of Systematic Reviews, 7, CD007912. DOI: 10.1002/14651858.CD007912.pub3
Skou S.T., Roos E.M. (2017). Good Life with osteoArthritis in Denmark (GLA:D): evidence-based education and supervised neuromuscular exercise delivered by certified physiotherapists nationwide. BMC Musculoskeletal Disorders, 18(1), 72. DOI: 10.1186/s12891-017-1439-y
Jiang L., Rong J., Wang Y. et al. (2011). The relationship between body mass index and hip osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis. Joint Bone Spine, 78(2), 150-155. DOI: 10.1016/j.jbspin.2010.04.011
Wandel S., Jüni P., Tendal B. et al. (2010). Effects of glucosamine, chondroitin, or placebo in patients with osteoarthritis of hip or knee: network meta-analysis. BMJ, 341, c4675. DOI: 10.1136/bmj.c4675
Liu X., Machado G.C., Eyles J.P. et al. (2018). Dietary supplements for treating osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis. British Journal of Sports Medicine, 52(3), 167-175. DOI: 10.1136/bjsports-2016-097333