Dropfod betyder, at du ikke kan løfte forfoden og tæerne, så foden hænger og klasker mod gulvet, når du går. Den hyppigste årsag er tryk på en nerve: L5-roden i lænden ved en diskusprolaps eller peroneusnerven ved knæet. En ny dropfod skal vurderes af en læge samme dag.
Ved iskias er det ikke smerten, der afgør, hvor alvorligt det er. Det er kraften. Du kan have voldsomt ondt uden fare for nerven, og næsten ingen smerter den dag, nerven holder op med at virke.
Hvad er dropfod?
Foden løftes af musklerne på forsiden af skinnebenet, først og fremmest den forreste skinnebensmuskel og den lange strækkemuskel til storetåen. Signalet til dem går fra rygmarven ud gennem L5-roden i lænden, videre i iskiasnerven ned bag i låret og til sidst gennem peroneusnerven, der slår et sving om lægbenets hoved lige under knæet. Et tryk hvor som helst på den vej kan få foden til at falde.
For ikke at snuble løfter du knæet højere end normalt, og foden klasker i gulvet, når den sættes ned. Det kaldes steppergang.
Lægen måler kraften muskel for muskel på en skala fra 0 til 5:
| Grad | Hvad musklen kan | Hvad det betyder |
|---|---|---|
| 0 | Ingen sammentrækning | Fuldstændig lammelse |
| 1 | En sammentrækning ses eller mærkes, uden bevægelse | Næsten fuldstændig lammelse |
| 2 | Bevægelse, men kun uden tyngdekraft | Meget svær kraftnedsættelse |
| 3 | Bevægelse mod tyngdekraften, ikke mod modstand | Svær kraftnedsættelse |
| 4 | Holder imod et pres, men svagere end den anden side | Moderat kraftnedsættelse |
| 5 | Normal kraft | Ingen kraftnedsættelse |
En let svaghed er mere almindelig, end man tror. I et hollandsk forsøg havde 150 af 283 patienter med iskias i 6 til 12 uger, altså 53 %, nedsat kraft fra starten, og i 84 % af tilfældene var det grad 4. Kirurgerne bekymrer sig mest om grad 3 eller derunder, eller om kraft, der falder fra dag til dag.
Hvad kan give dropfod?
Dropfod er et tegn, ikke en diagnose. De hyppigste årsager:
| Årsag | Typiske tegn | Hvad der skal ske |
|---|---|---|
| Diskusprolaps med tryk på L5-roden | Smerter fra lænd eller balle ned ad benets yderside til fodryggen, ofte efter en periode med rygsmerter | Egen læge eller lægevagt samme dag; MR-skanning ved udtalt eller tiltagende svaghed |
| Peroneusparese, tryk på nerven ved knæet | Ingen rygsmerter; føleforstyrrelser på ydersiden af underbenet og på fodryggen; efter lang tid på hug, på knæ eller med benene over kors, en stram støvle eller et brud på lægbenet | Fjern trykket og kontakt egen læge; går ofte over på uger til måneder |
| Spinalstenose, en trang kanal i lænden | Hos ældre; benene bliver tunge og svage efter nogle hundrede meters gang | Egen læge, eventuelt MR-skanning |
| Blodprop eller blødning i hjernen | Pludselig, ofte med svaghed i arm eller ansigt og besvær med at tale | Ring 112 med det samme |
| Sclerose, nerveskader ved sukkersyge, arvelige nervesygdomme | Kommer snigende over måneder, ofte i begge ben | Egen læge og henvisning til neurolog |
L5-roden eller knæet: sådan skelner lægen
Ved et tryk på peroneusnerven ved knæet svigter kun musklerne på forsiden og ydersiden af underbenet. L5-roden forsyner også de muskler, der vipper foden indad og fører benet ud til siden. Kan du heller ikke det, peger det mod ryggen. Rygsmerter og en smerte, der skyder ned fra balden, peger samme vej.
Er der tvivl, måler en neurofysiologisk undersøgelse, hvor på nerven signalet bremses. Patienthåndbogen på sundhed.dk understreger netop, at du skal søge hjælp, hvis du ikke kan løfte foden, fordi en diskusprolaps kan kræve hurtig behandling.
Tre test, du kan lave på et minut
Hvilken nerverod der er påvirket, kan du også læse på smertens vej ned ad benet, som vi gennemgår i artiklen om iskiasnervens forløb. Kraften tester du sådan, uden sko og med en hånd på et bord eller en stol.
På hælene
Ti skridt på hælene med tæerne løftet. Falder den ene forfod: L5 eller peroneusnerven.
På tæerne
Ti gange op på tæerne på ét ben ad gangen. Giver den ene side efter: S1.
Et trin
Gå op ad et trin, og skub fra med det dårlige ben. Svigter knæet: L3 eller L4.
Svigter knæet frem for foden, er det typisk rødderne fra L3 og L4, de samme der giver smerter i låret foran.
Og en fælde til sidst: smerten kan aftage, netop når kraften forsvinder. En nerve, der er klemt hårdt nok, holder op med at sende signaler, også smertesignaler. Det er ikke helbredelse. Bliver din iskias bedre, mens foden begynder at hænge, så kontakt lægen.
Hvornår haster det?
Tabellen viser, hvad du gør. Uden for lægens åbningstid ringer du til lægevagten, i Region Hovedstaden 1813. Kør ikke selv, hvis foden ikke lystrer.
| Det du mærker | Hvad det kan være | Hvad du gør |
|---|---|---|
| Pludselig svaghed i arm, ben eller ansigt, sløret tale | Blodprop eller blødning i hjernen | Ring 112 |
| Besvær med at tisse, ufrivillig vandladning eller afføring | Cauda equina syndrom | Akut: ring 1813 eller lægevagten nu |
| Følelsesløs hud mellem lårene, ved endetarmen eller på balderne | Cauda equina syndrom | Akut: ring 1813 eller lægevagten nu |
| Svaghed i begge ben, iskias i begge sider | Tryk på flere nerverødder | Akut: ring 1813 eller lægevagten nu |
| Dropfod opstået i løbet af timer eller få dage | Klemt nerverod eller nerve | Egen læge eller lægevagt samme dag |
| Svaghed, der tager til fra dag til dag | Trykket øges | Egen læge eller lægevagt samme dag |
| Smerter, som ingen smertestillende dæmper | Svær iskias | Egen læge eller lægevagt samme dag |
| Let svaghed, uændret i flere dage | Moderat påvirkning af nerveroden | Egen læge inden for et par dage |
Vent ikke på det tydeligste tegn. En britisk gennemgang fra 2017 af syv retningslinjer for cauda equina fandt, at 32 % af de »røde flag«, de nævner, som at være helt ude af stand til at tisse eller have et helt følelsesløst skridt, er sene tegn, der ofte ikke kan rettes op igen. De tidlige tegn er mere diskrete.
REAGER PÅ DE FØRSTE TEGN, IKKE PÅ DE SIDSTE
Sene tegn, ofte varige
- Du kan slet ikke tisse.
- Urin eller afføring går, uden at du mærker det.
- Skridtet er helt følelsesløst.
- Begge ben er lammede.
Tidlige tegn, som ikke må gå forbi
- Iskias, der går ned i begge ben.
- En svagere stråle, en mindre tydelig trang til at tisse.
- Huden mellem lårene føles lidt mindre.
- Rejsningsproblemer, der kom samtidig med smerten.
Cauda equina syndrom: når alle rødderne klemmes
Rygmarven slutter ved første eller anden lændehvirvel. Nedenfor ligger kun et bundt nerverødder, der går til benene, blæren, endetarmen og kønsorganerne. Det er cauda equina, latin for hestehale. En stor prolaps midt i kanalen kan klemme dem alle på én gang.
Det er sjældent. En gennemgang fra 2020 fandt 0,08 % blandt patienter med lændesmerter i almen praksis, ud fra den eneste undersøgelse, der findes, og kun 19 % af dem, der blev sendt akut videre med mistanke, havde det faktisk. Men når det er der, tæller hver dag.
Opereret inden for 48 timer efter de første tegn fik patienterne mere af kraften, følesansen og kontrollen over blære og tarm tilbage end dem, der blev opereret senere. Metaanalyse af 42 studier med 322 patienter.
Ahn et al., Spine, 2000
I samme analyse gav operation inden for 24 timer ikke bedre resultat end mellem 24 og 48 timer. Det handler altså ikke om minutter, men om ikke at lade dagene gå. Reager ved de første tegn, nat som dag.
Skal en dropfod opereres?
Ikke altid. Det afhænger af, hvor svær lammelsen er, hvor længe den har stået på, og om den bliver værre.
Ved en ny og udtalt lammelse taler tallene for at handle hurtigt. I Innsbruck fulgte en gruppe 330 patienter, der blev opereret for en akut lammelse fra en diskusprolaps. Blev de opereret inden for 48 timer, kom kraften markant hurtigere tilbage ved grad 0 til 3, både ved udskrivelsen, efter 6 uger og efter 3 måneder. Ved grad 4 gjorde tidspunktet ingen forskel.
Ved en svaghed, der har stået på i nogle uger og oftest er moderat, er det hollandske forsøg mere afdæmpet. Efter et år havde 81 % af dem, der blev opereret tidligt, fuld kraft igen, mod 80 % af dem, der først fik behandling uden operation. Operationen gjorde bedringen hurtigere, men ændrede ikke slutresultatet. Til gengæld endte 40 % i den anden gruppe med at blive opereret alligevel, fordi smerten blev for slem.
Går der mange uger, begynder tiden at tælle. I en metaanalyse af data fra de enkelte patienter, offentliggjort i 2025, havde patienter med dropfod, der blev opereret inden for 6 uger, op til seks gange større chance for at komme sig bedre. Beslutningen træffes af en rygkirurg på baggrund af undersøgelsen og en MR-skanning. Din opgave er at komme så tidligt, at kirurgen stadig har et valg.
Ved operationen fjerner kirurgen gennem et lille snit det stykke bruskskive, der klemmer roden. Nerven bliver ikke repareret, den bliver frigjort. Smertestillende og gigtmedicin dæmper smerten, men giver ikke kraften tilbage, og det gør varmepuder og andre hjemmeråd heller ikke.
Kan en dropfod helbredes?
De fleste kommer sig, men langsomt. En frigjort nerve heler over uger og måneder, ikke over dage.
KRAFTEN EFTER OPERATIONEN, I GENNEMSNIT 6,4 ÅR SENERE
Jo sværere og ældre lammelsen var før operationen, jo mindre kom der tilbage. De fire patienter i Postacchinis serie, der intet fik igen, havde alle en meget svær lammelse fra L5 eller S1. En metaanalyse af 9 studier med 431 patienter, opereret for en smertefuld dropfod, viser samme mønster: kraften steg mindst én grad hos 84,5 %, og alder, varighed og sværhedsgrad betød mest.
Et pejlemærke hjælper på tålmodigheden. I metaanalysen fra 2025 gjorde en fremgang på mindst én grad inden for tre måneder efter operationen fortsat bedring omkring 30 gange mere sandsynlig. Begynder din fod at løfte sig efter tre måneder, går det som regel videre den rigtige vej.
Ved et tryk på peroneusnerven ved knæet er udsigterne generelt gode: generne går som regel over af sig selv i løbet af uger eller måneder, når trykket er væk. Kommer kraften ikke igen, kan en seneflytning komme på tale, hvor en sene fra læggen flyttes, så den løfter foden. En statusartikel i Ugeskrift for Læger fra 2020 beskriver det som et relativt ukompliceret indgreb ved en vedvarende isoleret peroneusparese.
Mulige følger er en let svaghed, der især mærkes, når du er træt, snurren eller et følelsesløst område på fodryggen, og sjældnere en varig dropfod, når lammelsen var fuldstændig og blev behandlet sent.
Genoptræning og dropfodsskinne
Genoptræningen begynder tidligt, gerne fra de første dage, med en fysioterapeut. Det første mål er at holde ankelleddet bevægeligt: en fod, der ikke kan løftes, har en tendens til at stivne i spids stilling.
Aarhus Universitetshospital giver patienter med dropfod et program, der skal laves 2 til 3 gange dagligt med 15 til 20 gentagelser. Du begynder liggende på ryggen med at bøje og strække anklen, først uden modstand og derefter mod en elastik over vristen. Siddende løfter du tæerne fra gulvet, mens hælene bliver nede, og derefter hælene. Stående ved et bord står du på hælene og bagefter på tæerne. Er kraften meget lille, må en anden hånd eller elastikken hjælpe foden op. Følg programmet efter aftale med din fysioterapeut.
Så længe forfoden falder, beskytter en dropfodsskinne. Den lette skal, der sidder i skoen, holder foden oppe, så tåspidsen ikke tager fat i underlaget, og risikoen for fald bliver mindre. På kort sigt kan du låne en i genoptræningen; har du brug for den længe, er det kommunen, der bevilger den som hjælpemiddel. Den kan lægges væk, når kraften er kommet igen.
Gå, så snart fysioterapeuten eller lægen siger god for det, og lidt mere hver dag, gerne i et roligere tempo, så foden ikke tager fat. Når smerten tillader det, er de øvelser ved iskias, der holder lænden i gang, et godt supplement. Bilen må vente, til foden svarer normalt, især hvis det er højre fod, der skal bremse.
Nogle læsere spørger, om et kosttilskud kan hjælpe. Det løfter ikke en fod og erstatter hverken aflastningen af nerven eller fysioterapien. Vil du støtte kroppen under genoptræningen, så tal med lægen først, især hvis du får blodfortyndende medicin efter en operation. Sammensætningen står på siden om vores kosttilskud til lænd og iskias.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan føles dropfod?
Foden føles tung og slap, og tæerne hænger, når du løfter benet. Du snubler over dørtrin og tæppekanter, fordi tåspidsen tager fat i underlaget, og foden klasker i gulvet. Mange har samtidig snurren eller følelsesløshed på fodryggen og ydersiden af underbenet, og ved en diskusprolaps også smerter ned ad benet.
Kan en dropfod helbredes?
Ofte, men langsomt. Efter operation for en diskusprolaps havde 76 % af patienterne i en italiensk opfølgning fuld kraft igen efter i gennemsnit 6,4 år. Et tryk på peroneusnerven ved knæet går som regel over på uger til måneder, når trykket er væk. Jo lettere og kortere lammelsen er, jo bedre er udsigterne.
Hvorfor får man pludselig dropfod?
De hyppigste årsager er en diskusprolaps, der trykker på L5-roden i lænden, og et tryk på peroneusnerven ved knæet, for eksempel efter lang tid på hug eller med benene over kors. Kommer dropfoden sammen med svaghed i arm eller ansigt eller besvær med at tale, kan det være en blodprop i hjernen: ring 112.
Kan man køre bil med en dropfod?
Ikke før du kan betjene pedalerne sikkert. Sidder dropfoden i højre side, kan du ikke stole på, at du når at bremse, og du bør ikke køre. Tal med lægen, som vurderer, om du lever op til helbredskravene til kørekort, og som kan give dig et lægeligt kørselsforbud, indtil kraften er kommet igen.
Hvad er cauda equina syndrom?
Et tryk på hele bundtet af nerverødder nederst i rygkanalen, oftest fra en stor diskusprolaps. Tegnene er besvær med at tisse, ufrivillig vandladning eller afføring, følelsesløshed mellem lårene og svaghed i begge ben. Det er sjældent, men kræver akut operation: ring 1813 eller til lægevagten med det samme.
Kilder
Ahn U.M., Ahn N.U., Buchowski J.M. et al. (2000). Cauda equina syndrome secondary to lumbar disc herniation: a meta-analysis of surgical outcomes. Spine, 25(12), 1515-1522. DOI: 10.1097/00007632-200006150-00010
Petr O., Glodny B., Brawanski K. et al. (2019). Immediate versus delayed surgical treatment of lumbar disc herniation for acute motor deficits: the impact of surgical timing on functional outcome. Spine, 44(7), 454-463. DOI: 10.1097/BRS.0000000000002295
Overdevest G.M., Vleggeert-Lankamp C.L., Jacobs W.C. et al. (2014). Recovery of motor deficit accompanying sciatica: subgroup analysis of a randomized controlled trial. The Spine Journal, 14(9), 1817-1824. DOI: 10.1016/j.spinee.2013.07.456
Postacchini F., Giannicola G., Cinotti G. (2002). Recovery of motor deficits after microdiscectomy for lumbar disc herniation. Journal of Bone and Joint Surgery (British volume), 84(7), 1040-1045. DOI: 10.1302/0301-620x.84b7.12948
Saeed F., Mukherjee S., Chaudhuri K. et al. (2021). Prognostic indicators of surgical outcome in painful foot drop: a systematic review and meta-analysis. European Spine Journal, 30(11), 3278-3288. DOI: 10.1007/s00586-021-06936-8
Baig Mirza A., Khizar Khoja A., Naidu V. et al. (2025). Prognostic factors and surgical outcomes of foot drop secondary to lumbar degenerative disease: a systematic review and individual patient data meta-analysis. European Spine Journal, 34(4), 1386-1397. DOI: 10.1007/s00586-025-08711-5
Todd N.V. (2017). Guidelines for cauda equina syndrome. Red flags and white flags. Systematic review and implications for triage. British Journal of Neurosurgery, 31(3), 336-339. DOI: 10.1080/02688697.2017.1297364
Hoeritzauer I., Wood M., Copley P.C. et al. (2020). What is the incidence of cauda equina syndrome? A systematic review. Journal of Neurosurgery: Spine, 32(6), 832-841. DOI: 10.3171/2019.12.SPINE19839