CRPS, komplekst regionalt smertesyndrom, er en smerte, der står i misforhold til den skade, der udløste den, typisk et brud, en forstuvning eller en operation. Armen eller benet bliver varmt, hævet, misfarvet og overfølsomt for berøring og senere stift. Diagnosen stilles med Budapest-kriterierne, og de fleste bliver tydeligt bedre inden for 6 til 13 måneder.
Du brækkede håndleddet for seks uger siden. Gipsen er af, men hånden er stadig hævet, huden skinner, og selv vandet fra bruseren gør ondt. Eller dit nye knæ bliver ved med at være varmt, og dynen vækker dig om natten. Ordet CRPS bliver nævnt, men sjældent med en forklaring på, hvad der sker, og hvor længe det varer.
Hvad er CRPS?
CRPS betegner en smertereaktion, der i styrke og varighed går langt ud over det, skaden kan forklare. Lægehåndbogen på sundhed.dk beskriver den som en regional smerte, der er uforholdsmæssig stor i forhold til det sædvanlige forløb efter et traume. Tidligere hed tilstanden refleksdystrofi, og nogle kender den som Sudecks syndrom.
Der findes to typer. Type 1, den klart hyppigste, opstår uden en påviselig skade på en nerve. Type 2, som tidligere hed kausalgi, følger efter en tydelig nerveskade. Udløseren er næsten altid mekanisk: et brud, en forstuvet ankel, en operation eller lang tid i gips eller skinne.
CRPS sidder ikke i hovedet. Mekanismerne er biologiske, de kan måles, og de begynder med en betændelse.
Hvor mange har CRPS i Danmark?
Der findes ingen dansk optælling, men to tal rammer niveauet ind. Et hollandsk studie med journaler fra 600.000 patienter i almen praksis fandt 26,2 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere om året. Lægehåndbogen angiver en lavere forekomst, 6,5 pr. 100.000. Omregnet til knap 6 millioner danskere giver det mellem 400 og 1.600 nye tilfælde om året.
I det hollandske studie blev kvinder ramt 3,4 gange så ofte som mænd, med en top mellem 61 og 70 år. Armen og hånden blev ramt oftere end benet, og et brud var den hyppigste udløser, i 44 % af tilfældene. Lægehåndbogen nævner især brud på den yderste del af underarmen, ved håndleddet.
Hvorfor får man CRPS?
Efter en operation eller et brud er en vis betændelse normal: den rydder op og reparerer. Ved CRPS slukker den ikke. Den varer ved i måneder, med for mange betændelsesstoffer og for få af dem, der skal dæmpe den, opsummerer neurologerne Frank Birklein og Tanja Schlereth.
Det særlige er, hvor betændelsen starter. Smertenervernes ender, gjort overfølsomme af skaden, frigiver selv signalstoffer, blandt andet substans P og CGRP. De udvider de små blodkar og får væske til at sive ud i vævet. Resultatet kan ses: en varm, rød eller blålig, hævet hånd eller fod, helt uden infektion. Det kaldes neurogen inflammation.
Derefter tager centralnervesystemet over. Smerten får dig til at skåne armen eller benet, du bruger det mindre, og hjernens kort over kropsdelen bliver mere uskarpt. Derfor tæller de første måneder.
Sådan holder CRPS sig selv i gang
Symptomerne på CRPS
En hånd efter et brud eller et knæ efter en operation gør ondt, hæver og er varmt i flere uger. Det første fingerpeg ligger i kurven: et normalt forløb bliver lidt bedre hver uge, CRPS står stille eller bliver værre efter en første bedring.
Disse tegn skal få dig til at reagere:
- en brændende eller dyb smerte, værst om natten og ude af proportion med skaden;
- en hud så overfølsom, at dynen, vandet fra bruseren eller et ærme gør ondt;
- forskel i farve og temperatur fra den anden side, rød og varm eller blålig og kold;
- hævelse, der breder sig ud over skadestedet, nogle gange med øget svedtendens;
- ændret vækst af hår og negle, og en bevægelighed, der ikke længere bliver bedre trods genoptræning.
Budapest-kriterierne: sådan stilles diagnosen
Ingen blodprøve og intet billede kan alene påvise CRPS. Diagnosen er klinisk og bygger på de såkaldte Budapest-kriterier, som det internationale smerteselskab IASP har vedtaget, og som også står i Lægehåndbogen.
De samler fire betingelser. En vedvarende smerte, der er ude af proportion med skaden. Mindst ét symptom, som du selv fortæller om, i tre af de fire kategorier nedenfor. Mindst ét tegn, som lægen finder ved undersøgelsen, i to kategorier eller flere. Og ingen anden diagnose, der forklarer billedet bedre.
De fire kategorier i Budapest-kriterierne
kriterierne
Følesans
Smerte ved let berøring eller tryk, overdreven smerte ved et nålestik.
Blodkar
Forskel i hudens temperatur eller farve mellem de to sider.
Hævelse og sved
Ødem, mere eller mindre sved end på den anden side.
Bevægelse og hud
Stivhed, nedsat kraft, rysten, ændringer i hud, hår eller negle.
Kriterierne blev afprøvet på 113 patienter med CRPS og 47 med andre nervesmerter. De fandt 99 % af de rigtige tilfælde, ligesom de gamle regler, men tog langt sjældnere fejl af de andre: specificiteten steg fra 0,41 til 0,68.
Røntgen, scintigrafi og MR
Undersøgelserne støtter diagnosen. Efter nogle uger kan røntgen vise en plettet afkalkning af knoglen, og MR et ødem i knoglemarven. Deres vigtigste opgave er at udelukke infektion, en blodprop, et træthedsbrud eller en løs protese. Et normalt billede udelukker ikke CRPS, hvis kriterierne er opfyldt. Ved mistanke anbefaler Lægehåndbogen henvisning til en neurologisk afdeling eller en regional CRPS-klinik, som CRPS Center Syd i Esbjerg.
Kan CRPS sprede sig?
Det sker, men sjældnere end mange frygter. Lægehåndbogen angiver, at 12 til 13 % får symptomer i armen eller benet i den modsatte side. Et hollandsk studie fulgte 185 patienter med CRPS. Hos de 72, hvor sygdommen bredte sig fra én kropsdel til en anden, gik den til den modsatte side i 49 % af tilfældene, til samme side i 30 % og på kryds i 14 %.
Spredningen var ikke tilfældig. Når den gik på kryds, kom der i 91 % af tilfældene et nyt traume forud. Den ramte især dem, der havde fået CRPS i en yngre alder, og dem med de sværeste symptomer. Får du en ny skade eller skal opereres et andet sted, så fortæl lægen om din CRPS.
CRPS i knæet efter en operation
Ved knæet er udløseren næsten altid en operation: et nyt knæ, en korsbåndsoperation, en kikkertoperation eller et brud på knæskallen. De tal, der er offentliggjort, modsiger hinanden.
I et belgisk forsøg med 292 patienter, der fik et nyt knæ, udviklede 7,9 % CRPS, og 12,2 % i gruppen uden forebyggelse. I et prospektivt studie på tre hospitaler blev 1.026 patienter systematisk undersøgt efter en knæprotese: enkelte symptomer var almindelige, forstyrret følesans hos 6 % og ændret hudkredsløb hos 7 %, men ingen opfyldte alle kriterierne.
| Det du mærker | Almindeligt efterforløb | Peger mod CRPS | Kontakt samme dag, hvis |
|---|---|---|---|
| Smerte | Aftager uge for uge | Står stille eller stiger, brænder, vækker om natten | Den følges af feber |
| Varme og farve | Moderat varme omkring arret | Knæ og ben varme, røde eller blålige, anderledes end den anden side | Arret bliver rødt, væsker eller åbner sig |
| Hævelse | Begrænset til knæet, aftager med benet hævet | Breder sig til underben og ankel, huden skinner | Læggen er hård, hævet og øm |
| Berøring | Øm på arret | Dynen eller vandet gør ondt | Et område bliver følelsesløst, eller foden kan ikke løftes |
| Bevægelighed | Bliver bedre fra gang til gang | Går i stå trods genoptræning | Knæet låser pludselig efter et knæk |
Feber, et ar der væsker, eller et knæ der bliver stadig varmere kan betyde infektion: ring til dit operationssted samme dag. En hævet, hård og øm læg, især med åndenød, kan være en blodprop, og så ringer du 112. En hævelse, der sidder pænt afgrænset foran knæskallen uden varme i hele benet, peger snarere mod en slimsæk, som vi gennemgår i artiklen om bursitis i knæet.
Kan CRPS helbredes, og hvor længe varer det?
Klassisk går sygdommen gennem to faser. Den varme, betændte fase varer fra nogle uger til nogle måneder. Så følger den kolde fase: huden bliver bleg og nogle gange kold, hævelsen svinder, men stivheden sætter ind. Faserne overlapper ofte, og nogle forløb er kolde fra starten.
Det sædvanlige forløb, fra fase til fase
Varm fase
Varm, rød, hævet kropsdel, smerte om natten og ved berøring.
Kold fase
Bleg eller kold hud, hævelsen svinder, stivhed og muskelsvind.
Tydelig bedring
De fleste kommer sig, stivheden er det sidste, der giver slip.
En systematisk gennemgang samlede 18 studier med 3.991 patienter. De tre prospektive studier, de mest pålidelige, viste en tydelig bedring inden for 6 til 13 måneder efter starten. Forstyrrelserne i farve, temperatur og sved forsvinder bedst. Stivhed og nedsat kraft er derimod det, der oftest bliver hængende.
Et mindretal har stadig smerter efter et år, og ifølge Lægehåndbogen er prognosen dårligere, når tilstanden har varet mere end et år. Børn og unge klarer sig bedre. Forskerne kan endnu ikke forudsige, hvem der kommer sig hurtigt.
Behandling af CRPS: hvad der hjælper
Ingen medicin kurerer CRPS alene. Behandlingen er tværfaglig og kombinerer smertelindring, kontrol af betændelsen i den varme fase og frem for alt genvinding af bevægelsen.
Medicinen
Lægehåndbogen peger på tidlig fysioterapi sammen med binyrebarkhormon som tabletter i en kort kur, typisk prednisolon. Bisfosfonat givet i blodåren har vist effekt, og gabapentin kan dæmpe nervesmerterne. Valget ligger hos den neurolog eller smertelæge, der følger dig.
Genoptræningen, behandlingens fundament
Reglen kan siges i én sætning: bevæg dig hver dag, men pres aldrig igennem smerten. En træning, der efterlader armen eller benet varmere og mere smertefuldt om aftenen og dagen efter, var for hård.
Den kombinerer blide bevægelser, gradvis belastning, eventuelt med krykker, styrketræning uden tung vægt og en afvænning af huden med materialer, der bliver stadig grovere. Ergoterapeuten hjælper med hånden og hverdagens greb. Varmtvandsbassin aflaster.
To fejl gør det værre: fuldstændig ro, der fremskynder stivheden, og tvungen bevægelse, der kan tænde den varme fase igen. Det samme gælder en frossen skulder: tålmodighed betaler sig bedre end kraft.
Forebyggelse: C-vitamin og kroppens betændelsesniveau
C-vitamin er den mest undersøgte forebyggelse. I et hollandsk forsøg med 416 patienter og 427 håndledsbrud fik 2,4 % CRPS med C-vitamin mod 10,1 % med placebo, og forfatterne anbefalede 500 mg dagligt i 50 dage. Lægehåndbogen nævner den forebyggende effekt ved håndledsbrud.
Ved knæet fik patienterne i det belgiske forsøg 1 g C-vitamin om dagen i 40 dage efter deres nye knæ: 3,9 % fik CRPS mod 12,2 % uden. Forsøget var ikke blindet med placebo, hvilket svækker det. Har du haft CRPS før, et hvilket som helst sted i kroppen, og skal du opereres, så sig det til kirurgen. Dosis og varighed aftales med ham eller hende.
At gå til en operation med et lavere betændelsesniveau i kroppen er en logisk tanke, men uden direkte bevis for CRPS. Søvn, motion, vægt og kost påvirker den lavgradige inflammation, som kan måles i blodet. Et tilskud kan støtte, aldrig erstatte genoptræningen. Efter en operation får du som regel blodfortyndende medicin mod blodpropper, og vores formel til langvarige smerter med gurkemeje og boswellia frarådes netop ved blodfortyndende medicin, sukkersyge, graviditet og galdeproblemer. Tal med din læge, før du starter.
Kan man få erstatning for CRPS?
Det afhænger af, hvordan den opstod. Kom CRPS efter en behandling eller operation i sundhedsvæsenet, kan du anmelde det til Patienterstatningen, som vurderer, om skaden er omfattet. Opstod den efter en ulykke på arbejdet, anmeldes den som arbejdsskade. Har du en ulykkesforsikring, kan den også dække. Sagerne vurderes enkeltvis, og en tidlig, veldokumenteret diagnose efter Budapest-kriterierne styrker dem. CRPS Foreningen Danmark rådgiver patienter og pårørende.
Ofte stillede spørgsmål
Kan CRPS helbredes?
Mange bliver tydeligt bedre: i de mest pålidelige studier kom bedringen inden for 6 til 13 måneder. Farve, temperatur og sved normaliseres bedst, mens stivhed og nedsat kraft oftere bliver hængende. Et mindretal har stadig smerter efter et år, og prognosen er dårligere, jo længere tilstanden har varet. Tidlig genoptræning øger chancerne.
Hvor mange har CRPS i Danmark?
Der findes ingen dansk opgørelse. Udenlandske studier angiver mellem 6,5 og 26,2 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere om året, hvilket svarer til mellem 400 og 1.600 nye tilfælde om året i Danmark. Kvinder rammes tre til fire gange så ofte som mænd, og et brud er den hyppigste udløser.
Hvorfor får man CRPS?
Fordi den normale betændelse efter et brud, en forstuvning eller en operation ikke slukker. Overfølsomme smertenerver frigiver signalstoffer, der udvider blodkarrene og giver hævelse og varme, og senere forstærkes smerten i centralnervesystemet. Hvorfor det sker hos nogle og ikke hos andre, ved man endnu ikke. At være kvinde og at have brækket håndleddet er de tydeligste risikofaktorer.
Kan CRPS sprede sig?
Ja, men det er ikke reglen. Ifølge Lægehåndbogen får 12 til 13 % symptomer i armen eller benet i den modsatte side. I et hollandsk studie gik spredningen oftest til den modsatte side, og spredning på kryds kom næsten altid efter en ny skade. Fortæl derfor altid om din CRPS før en ny operation.
Kilder
Harden R.N., Bruehl S., Perez R.S.G.M. et al. (2010). Validation of proposed diagnostic criteria (the »Budapest Criteria«) for Complex Regional Pain Syndrome. Pain, 150(2), 268-274. DOI: 10.1016/j.pain.2010.04.030
Birklein F., Schlereth T. (2015). Complex regional pain syndrome, significant progress in understanding. Pain, 156(Suppl. 1), S94-S103. DOI: 10.1097/01.j.pain.0000460344.54470.20
de Mos M., de Bruijn A.G.J., Huygen F.J.P.M. et al. (2007). The incidence of complex regional pain syndrome: a population-based study. Pain, 129(1-2), 12-20. DOI: 10.1016/j.pain.2006.09.008
Bean D.J., Johnson M.H., Kydd R.R. (2014). The outcome of complex regional pain syndrome type 1: a systematic review. The Journal of Pain, 15(7), 677-690. DOI: 10.1016/j.jpain.2014.01.500
van Rijn M.A., Marinus J., Putter H. et al. (2011). Spreading of complex regional pain syndrome: not a random process. Journal of Neural Transmission, 118(9), 1301-1309. DOI: 10.1007/s00702-011-0601-1
Zollinger P.E., Tuinebreijer W.E., Breederveld R.S., Kreis R.W. (2007). Can vitamin C prevent complex regional pain syndrome in patients with wrist fractures? A randomized, controlled, multicenter dose-response study. The Journal of Bone and Joint Surgery, American volume, 89(7), 1424-1431. DOI: 10.2106/JBJS.F.01147
Hernigou J., Valcarenghi J., Callewier A. et al. (2021). Prospective randomized study of the vitamin C effect on pain and complex pain regional syndrome after total knee arthroplasty. International Orthopaedics, 45(5), 1155-1162. DOI: 10.1007/s00264-020-04936-9
Hill D. et al. (2026). The incidence of complex regional pain syndrome following total knee arthroplasty: a prospective multicentre observational study of 1,026 patients with no cases identified according to the Budapest criteria. Annals of the Royal College of Surgeons of England. DOI: 10.1308/rcsann.2026.0055